En spøgelseshistorie

Okay… Undskyld på forhånd.. Det her er et lidt alternativt og uhyggeligt weekendtip… Eller anbefaling om man vil – afhængigt af hvordan man vender og drejer den. Ligegyldigt hvad håber jeg ikke jeg ødelægger jeres aften.. Jeg har nemlig noget ret så uhyggeligt, som jeg er nødt til at dele med jer herinde. Jeg kan i hvert fald på ingen måder ligge inde med denne viden selv.

LÆS OGSÅ:
Min fødselsberetning med Sylvester, hvor jeg fik et lille (okay, stort) chok

For nogle måneder siden blev jeg bekendt med en Twitter bruger ved navn Adam Ellis, som eftersigende har et creepy spøgelse boende i sin lejlighed i New York. Det er en lille dreng ved navn David, og Adam dokumenterer det hele via video, billeder og tekst.

Jeg har læst med siden august, og det bliver bare værre og værre for hver måned.. Jeg fatter ikke, hvordan han kan blive boende i tilfælde af han oplever de her sindsyge ting. I kan se alle opdateringerne og få hele historien her. Sæt gerne noget tid af til det, mens I er pakket godt væk i et tæppe med en kop te og masser af lys.

Man kan diskutere om det er ægte eller ej – uanset hvad er det i så fald meget realistisk lavet. Måske verdens bedste opdigtede spøgelseshistorie? Alligevel er jeg nok mere tilbøjelig til at tro på ham fordi jeg netop tror på der er mere mellem himmel og jord. Ikke nødvendigvis spøgelser i traditionel forstand, men mere “tilstedeværelser”. Det kan være tabte sjæle eller minder fra folk vi holder af. På den anden side kan det også være onde tilstedeværelser. Tror jeg. Som i Adam Ellis’ tilfælde. Altså noget, der har en ond hensigt eller ikke føles rart.

Det lyder måske åndsvagt, men jeg har altid troet på det og gør det stadigvæk i en alder af 31 år. Jeg er åben over for det, men på ingen måder interesseret i at opleve det selv. Jeg har som barn boet i et meget gammelt hus, hvor der skete ting og sager. Det var creepy! Derfor ELSKER jeg også nybyggeri. Jeg er ikke interesseret i at høre, se eller mærke ting. Som i overhovedet ikke!

Jeg elsker dog at læse om andres historier i mødet med det vi ikke fysisk kan se. Man er jo altid nysgerrig på det man er lidt bange for 🙈 Derfor undskylder jeg også på forhånd, hvis ovenstående link ødelægger jeres nattesøvn. Mit bedste råd må være at læse det hele mens det er lyst eller med nogen ved jeres side. Har I nogensinde oplevet noget I ikke kunne forklare?

Hvis I er i humør til mere uhygge, så tjek også GÅSEHUD ud i din podcast app…


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

12 kommentarer

  1. DANICA!!! O M G!
    Jeg har lige skimmet hele tråden – de seneste opdateringer er virkelig ulækre.
    Ligesom dig tror jeg også på mere mellem himmel og jord, så jeg er også let købt.

    Jeg har enkelte oplevelser i mit liv, som er uforklarelige – og egenligt er det meget rart. <3

    Selvfølgelig kan man diskuterer om denne historie er ægte – men jeg fik i hvert fald et godt gys!

    1. Så creepy! Døde første gang jeg læste det og videoerne turde jeg slet ikke se 🙈

      Ja, jeg ved heller ikke om den er ægte, men ligegyldigt hvad er det godt og uhyggeligt lavet 😱

    1. EJ, sorry. Håber du er ovenpå igen. Hvis det er nogen trøst sov jeg heller ikke efter jeg læste det 😱

  2. For nogle år siden, stod jeg med en andens Dankort i hånden. Sagde for sjov, at det ville jeg da få glæde af. Hvortil hun svarede, at jeg da ingen glæde ville få, da jeg ikke kendte koden til kortet.
    Pludseelig kom 5327 op inde i mit hoved og det ubehagelige er, at det var den rigtige kode.
    Vi blev begge noget rystede. Da jeg ikke er god til sansynlighedsregning, tog jeg det for et tilfælde, men det er vist ret usansynligt, at gætte 4 tal i den rigtige rækkefølge.
    Så ja, der er måske mere mellem himmel og jord.
    For ikke så længe siden var radiobølger, lydbølger, ultralyd mm jo også uforklarlige fænomener.
    Har desværre ikke kunne noget lignende siden og vinder aldrig i Lotto. Øv altså

  3. Ok jeg stoppede med at læse mere, da der kom billeder – tør simpelthen ikke og jeg er ellers altid med på en god gyserfilm. Det der bliver bare for creepy!
    Men jeg er lidt nysgerrig alligevel, så måske jeg kigger en anden gang 😉

    1. Jeg turde heller ikke billederne eller videoerne. Så det med hænderne foran øjnene. Det er simpelthen for realistisk!

  4. God historie – den vil jeg følge med i. Jeg tvivler dog på ægtheden – den er 100% fake men spændende at følge. Havde faktisk mareridt i nat hvor jeg så David for mig😳😁

    1. Den kan sagtens være falsk, men det er godt nok realistisk lavet og meget underholdende til trods for det samtidigt er creepy 😱

      Uhh, jeg vil dø, hvis jeg drømte om ham!

  5. Er der nogen der lige giver mig en flad!? Hvor dum har man lige lov til at være!? Og du advarer endda!

    Har lige læst/set hele tråden. Alene. Omkring midnat. Øhhh nu må min mand godt komme hjem fra julefrokost!!!!!

    1. Ej, sorry! Første gang jeg læste den var jeg også alene og det var mørkt, men jeg kan simpelthen ikke lade være. Det er jo SÅ spændende!

      Håber du fik sovet lidt ❤️