BABY LISTE: En opdateret Baby liste over alt det, vi har anskaffet os

Baby liste.. Alle de uundværlige fund, jeg satser på at blive ret glad for..

baby liste

Der er sket en del siden det her blogindlæg, hvor jeg delte min liste over ting til baby som jeg fandt nødvendigt. Altså hvad jeg troede vi fik brug for og hvad vi allerede havde anskaffet os. Sidenhen er der kommet flere ting til på min baby liste, ligesom vi er blevet klogere på vores behov. Jeg viser derfor vores nyeste anskaffelser frem nedenfor.

Jeg kommer også til at lave en baby liste efter fødslen (den har jeg klar til jer her), da der sikkert er noget vi bliver mere glade for end andet. Jeg har dog taget udgangspunkt i mine erfaringer med Sylvester, vores behov samt alt den tid jeg har brugt online på at finde frem til de bedste fund


Baby liste: Uundværlige fund, som vi allerede nu har anskaffet os og som vi glæder os til at tage i brug

Nogle af tingene (okay, meget af det) har vi fået i julegave af familien, hvilket vi er mere end taknemmelige for. Andet har vi selv købt og nogle enkelte ting har vi fået i gave af producenten selv.

Hermed en opdateret baby liste med indkøb til vores kommende pige:

Neonate Babyalarm med kamera = Jeg har ikke den store forstand på babyalarmer, men hver gang jeg taler med nogen anbefaler de Neonate. Vi ønskede os derfor én i julegave og min mor valgte at købe en model med kamera, som jeg ellers aldrig selv havde overvejet. Men det er jo genialt! Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg troede Sylvester var vågen, hvorefter jeg fandt ud af han stadigvæk sov. Her kan man hele tiden holde øje med sin baby, hvis de sover lur i barnevognen eller eget værelse. Jeg skal nok komme med en anmeldelse, når vi engang får den taget i brug, men jeg har høje forventninger til den.

Slyngevugge = Endnu en fantastisk julegave, som vi glæder os til at tage i brug. Vi havde ikke én sidst (fandtes de overhovedet dengang?), men der er mange situationer, hvor jeg tænker vi vil have elsket den. Jeg er i hvert fald vild med idéen om at kunne berolige hende på sene aftener, hvor armene er trætte eller viklen ikke dur. Har I haft en slyngevugge?


LÆS OGSÅ: JEG ANMELDER, VURDERER OG BEDØMMER STOKKE TRAILZ BARNEVOGNEN


Elektrisk brystpumpe = Okay.. Det her køb er jo svært at bedømme på forhånd, men på baggrund af mine erfaringer fra sidst bliver det helt klart nødvendigt. Derfor valgte jeg også at investere i en elektrisk af slagsen, da jeg sidste gang havde kronisk ondt i hænderne af at bruge en manuel. Heldigvis fandt jeg den på tilbud og den har endda dobbeltfunktion, så man kan klare begge bryster samtidigt. Smart!

Nomi stol med babyindsats (modtaget i gave) = Den her stol er fantastisk. Det kan jeg allerede nu sige efter vi har samlet den samt ud fra de mange anbefalinger jeg har fået af andre. Jeg er vild med babyindsatsen, så man kan have hende med til bords fra start af. Ellers når jeg skal tage et hurtigt bad. Den følger barnet i mange år, og efterhånden som de bliver større skifter man blot delene ud. Tilmed er den pæn at se på. Rigtig pæn!

Najell Babynest SleepCarrier (modtaget i gave) = Det var faktisk Emilie, der introducerede mig for Najell. Den her 4-i-1 lift er smart. Rigtig smart. Det er en blød lift, som både fungerer som babynest og lift i barnevognen. Den er nem at bære rundt på, ergonomisk god og så kan den også fungere som legeunderlag. Smart! Jeg glæder mig virkelig til at tage den i brug.

Olivy Baby Care Diaper Change = Det her vidunderprodukt taler alle om og jeg glæder mig til at se om det virkelig kan gøre en forskel for sarte babynumser. Det er i hvert fald købt og klar til brug.

Konges Sløjd pusleunderlag = Jeg forudser vi bliver ret glade for det her. Sidst havde vi altid bare stofbleer til formålet, men når man er på farten er det rart de har noget ordentligt at ligge på + det fungerer også som opbevaring til småting.

Vi har selvfølgelig anskaffet os mere end ovenstående, så som den her puslepude, det her aktivitetsstativ, verdens fineste legemåtte, babysengetøj, verdens blødeste og bedste stofbleer, den her heldragt til når vi skal hjem fra hospitalet, verdens sødeste milepælskort samt en masse andet fint, som jeg løbende vil vise frem.

Derudover har jeg den her pusletaske, den her fantastiske beroligende sag, det her sengetøj og den her barnevognskæde på ønskelisten, som jeg håber jeg når at klikke hjem inden hendes ankomst.

Sidst men ikke mindst er vi 99 % sikre på hvilken barnevogn vi ender ud med. Det bliver en Stokke Trailz efter vi har prøvet de forskellige modeller henne i Ønskebørn. Den passer til vores behov og er ret smart. Det er noget helt andet end sidste gang, hvor vi havde verdens tungeste og mest uhandy barnevogn. Vi får forhåbentligt allerede styr på det i den her uge, så vi kan få den hjem inden april.

Hvad kunne I ikke leve uden til jeres baby og hvad var totalt overflødigt? Vil I dele jeres baby liste?


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmode om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

6 kommentarer

  1. Den viste babynest/lift – kan den mon bruges som hverdags-babynest, tror du? Vores dreng på otte uger er allerede ved at vokse ud af den nuværende babynest, så leder efter en ny. 🙂

    1. Ja, det vil jeg mene 😀 Vi har i hvert fald planlagt at bruge den som lift til minimum 5-6 måneder, så tænker den også kan bruges som babynest i alt den tid. På billederne inde på deres website ligner det i hvert fald, der er godt med plads.

      Hvilken har du nu som han er ved at vokse ud af? Gad vide om der er meget forskel på størrelserne rundt omkring?

      1. Der er temmelig stor forskel på størrelserne! Vores søn er snart 5 mdr, og sover stadig i sin fra Småfolk. Den er vi glade for, fordi den kan justeres i længden 🙂