Sylvester er afleveret og vi skal..

I dag er dagen, hvor Sylvester bliver afleveret og vi drager nordpå. Vi checker nemlig senere i dag ind på Comwell Borupgaard, der er den sidste alenetur inden hun ankommer. Jeg elsker voksentid, hvor jeg får lov at bruge kvalitetstid med min mand uden forstyrrelser. Vi har altid været gode til det og det er noget vi prioriterer i høj grad.

Jeg har stor respekt for dem, der ikke vil have børnene passet før de er store. Det dur bare ikke for os. Vi fik Sylvester passet med overnatning første gang da han var 1 år. Da han var halvandet år var vi på vores første spaophold en hel weekend og siden da har vi nogle gange om året fået ham passet, så vi kunne pleje forholdet.

Vi har både været i Østrig, Berlin samt på flere spaophold de seneste fire år. Nu er han den alder, hvor han selv efterspørger at besøge andre og få en pause fra mor og far.

Det får han selvfølgelig fortsat lov til, men med endnu et barn i huset lige om lidt, ved vi også godt, at vi andre må undvære de små miniophold for en stund. Derfor skal denne tur nydes ekstra meget.

Vores planer er at spise, bade og sove. Gerne i den rækkefølge. For lige at toppe den skal jeg onsdag have en Mother to be behandling. Jeg har én gang tidligere fået en massage i graviditeten, men det er ved at være ret lang tid siden, så jeg glæder mig naturligvis helt vildt meget. Min eneste frygt er om jeg skal tisse. Jeg skal ALTID tisse, når jeg får massage og så kan jeg ikke tænke på andet..

Hvis overskuddet er til det bliver det nok også til en enkelt gåtur, men jeg kunne nærmere forestille mig vi ender med at se en masse afsnit af Vikings.. Altså når jeg holder pause fra varmtvandtspoolen. Det skal også passes..

Ha’ en skøn tirsdag 🖤


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmode om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

4 kommentarer

  1. Uh det kunne jeg godt nok også bruge! Nyd det👌🏻 Vi var på Kellers Park sidste vinter og fik roomservice pizza -de er virkelig anbefalelsesværdige, hvis de også har det på Borupgård! Og så fik vi i øvrigt de bedste g/t og mojitos længe, men det er jo ikke lige aktuelt for dig..

    1. Kellers Park er også fantastisk! Vi har desværre ikke været der siden 2014, men jeg husker tydeligt de lækre mojitos. Nøj, de er gode 😍 Håber Borupgaard har nogle gode mocktails.

  2. Ihh jeg glæder mig til at høre mere om hvordan det har været. Vi har netop et gavekort til et ophold hos Comwell og vil rigtig gerne prøve Borupgaard 😍

    1. Ej, hvor skønt! I skal virkelig glæde jer ❤️ Der er intet som følelsen af vægtløshed, når man er gravid.