Fastelavnsboller: Verdens bedste og mest simple opskrift på fastelavnsboller

Fastelavnsboller

Vil I høre noget ret skørt? Jeg har ikke spist en eneste fastelavnsbolle endnu. Hvad sker der for det? Jeg elsker dem ellers. Ikke de klassiske fastelavnsboller med flødeskum, men selve bollerne med creme eller chokolade i.


LÆS OGSÅ: HER FÅR DU OPSKRIFTEN PÅ DEN LÆKRESTE HJEMMELAVET BOUNTY


Derfor får I i dag også en lækker opskrift på de klassiske fastelavnsboller, som både smager fantastisk og er nemme at lave. Er I til fastelavnsboller og hvilken slags? Normalt plejer jeg at købe dem hos bageren, men det løber jo hurtigt op. Især når man har lyst til rigtig mange af slagsen..

Fastelavnsboller

Fastelavnsboller

Sylvester er også nået den alder, hvor det er et hit. Både i børnehaven, men i særdeleshed også herhjemme. Hvis det var op til ham (og mig for den sags skyld) vil vi ikke leve af andet hele februar måned.

Det er faktisk synd, at man kun spiser dem de få uger om året. Jeg kunne sagtens finde på at både bage og spise fastelavnsboller resten af året også.

Og nu til opskriften på de fantastiske fastelavnsboller.. Skriv endelig, hvis I får prøvet opskriften af..

Fastelavnsboller: Verden bedste og mest simple opskrift på fastelavnsboller
Serves: 15
Ingredients
  • Bollerne:
  • 75 g smør
  • 3 dl rismælk eller anden mælk
  • 1/2 pakke gær
  • 1 spsk. rørsukker
  • 1/2 tsk. salt
  • 500 g hvedemel
  • Fyldet:
  • 25 g smør
  • 50 g hakkede hasselnødder
  • 1 tsk. vaniljepulver eller vaniljesukker
  • 1 dl farin
  • 50 g mørk chokolade
  • 1 æg til pensling
  • Glasur:
  • 1 spsk. vand
  • 100 g flormelis
  • Lidt smeltet smør
Instructions
  1. Smelt smøret i en gryde og bland det sammen med mælken. Smuldr derefter gæren ned i gryden. Rør sammen.
  2. Tilsæt de øvrige ingredienser lidt ad gangen og ælt dejen godt igennem.
  3. Sæt dejen til hævning et lunt sted i ca. en 1 time.
  4. Bland alle ingredienserne sammen til fyldet på nær ægget, som bollerne skal pensles med efterfølgende.
  5. Tænd ovnen på 200 grader.
  6. Rul dejen ud, på et bord med lidt mel, i en tyk pølse. Skær ca. 14-15 lige store stykker ud.
  7. Rul stykkerne til boller og pres dem flade. Fordel derefter fyldet ovenpå bollerne, og pak dejen rundt om fyldet.
  8. Placer bollerne med fyldet ned af på en bageplade og pensl med æg.
  9. Bag fastelavnsboller ved 200 grader i ca. 12 min.
  10. Tag bollerne ud og lad dem køle af i ca. 10 min.
  11. Rør glasuren sammen og pynt fastelavnsbollerne.

Fastelavnsboller


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmode om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

2 kommentarer

  1. De ser SÅ lækre ud. Dem skal jeg lave i weekenden. Elsker seriøst fastelavnsboller. Det er yndlingskagen næst efter kanelsnegle. Men jeg har faktisk aldrig bagt mine egne… det med remonce og creme har afskrækket mig lidt, så tak for en opskrift, der ser lidt lettere ud 😉

    1. De smager SÅ godt og så er de perfekte for alle os, der ikke gider bruge for lang tid i et køkken men stadigvæk spise hjemmelavet bagværk ❤️

      Glæder mig til at høre, hvad du synes om dem.