Skønhedsfavoritter og ritualer i februar

Og sådan forsvandt februar mellem mine hænder.. Jeg kan ærlig talt ikke følge med længere, kan I? Jeg klager ikke. Tiden må gerne gå hurtigt, men det kunne samtidigt være rart, hvis man kunne følge bare lidt med.

Traditionen tro vil jeg dele den foregående måneds skønhedstips og ritualer. Jeg ser mig lidt som en forsøgskanin, der gerne tester markedet tyndt for de bedste produkter derude. Både for min egen skyld, men også så jeg kan dele det med jer. Jeg elsker nemlig at lave indhold, der kan gøre andre klogere og måske endda inspirere nogle til at prøve noget nyt?

Denne måned står på verdens bedste ansigtsolie. Den er fuldstændig vanvittig god og især i de kolde tider som vi har nu. Derudover har jeg fået mig en ny øjenfavorit, en ny yndlingsmaske samt nogle andre nye favoritter i skabet. Kig endelig med 🖤

PAI ROSEHIP FRUIT & SEED OIL = Det var faktisk hende her, der introducerede mig for denne sag, da hun gav mig en skøn ansigtsbehandling, og hvor er jeg glad for det. Førhen styrede jeg altid udenom olier, da det nemt kan få min hud til at slå ud. Men denne her gør altså det modsatte. Det er muligvis noget af det bedste jeg nogensinde har budt min hud. Jeg bruger den hver aften efter min serum og inden eventuel fugtcreme. Især i kolde tider som nu, er den ekstra genial.

Olien er rig på A- og C-vitamin, der effektivt udjævner linjer og den skulle eftersigende også forbedre strækmærker efter graviditet. Den er sprængfyldt med omega 3, 6, 7 og 9, der nærer og opbygger huden. Derudover efterlader den huden med en smuk glød. Jeg synes tilmed prisen er virkelig god, da den er drøj i brug. Jeg har brugt den i over en måned nu og den er nærmest stadigvæk helt fuld.

SYSTEM PROFESSIONAL VOLUME BODIFYING FOAM = Der er mange, der antager jeg ikke mangler volume i mit hår, fordi der er så meget af det og jeg ikke fra naturens side har glat hår. Men jeg har i den grad brug for det. Fordi mit hår er tungt tynger det også, og derfor bruger jeg altid volumegivende produkter i hovedbunden. Senest er jeg blevet rigtig glad for den her sag. Den påføres i vådt hår inden du tørrer det, og den giver det løft og volume jeg mangler. Det bliver tilmed langt nemmere at sætte bagefter og så er den varmebeskyttende, hvis man ligesom mig er glad for hårtørrer og glattejern.

RUDOLPH CARE MOMMY & ME BALM = Jeg forstår hypen nu. Vi havde egentlig troet vi vil gemme den til babys ankomst, men jeg er allerede storforbruger af den til Sylvesters kinder og hænder. Jeg bruger den faktisk også selv. Både på mine tørre hænder, som en normal håndcreme ikke kan klare lige nu, men også ved næsefløjen, der er ekstra udsat i kulden. Jeg tænker også vi kommer til bruge den dagligt ved bleskift og tørre områder. Den er tilmed både økologisk, svanemærket og allergi-testet. Jeg tænker den bliver uundværlig med en baby i huset.

KIEHL’S POWERFUL STRENGTH LINE REDUCING EYE BRIGHTENING CONCENTRATE = Verdens længste navn til verdens bedste creme til øjenomgivelserne. Det er sådan en, der kan redde dig efter mangle søvnløse nætter eller en vild bytur. Den er så vild og giver øjeblikkeligt et meget glattere og mere jævnt udseende.

Jeg tror jeg kommer til at sværge til den, når hun først kommer og vores søvn igen bliver begrænset. I kan eventuelt gå forbi jeres nærmeste Kiehl’s butik og få en prøve med hjem, så I kan prøve den på egen hud. Man er vitterlig solgt efter første gang.

DR. PAWPAW IT DOES IT ALL 7-IN-1 = Endnu et hårprodukt, hvor der i denne er ALT hvad du skal bruge. Det er et multifunktionsprodukt, der både beskytter mod varme, reducerer spaltede spidser, gør det nemmere at redde filtret hår ud, reducerer frizz og fungerer som et plejende leave-in. Derudover giver den glans og gør det nemmere at style håret. Man kan købe det i alle Coop-butikker til en ret god pris. Det er skønt, når skønhedsprodukter bliver så tilgængelige, at man kan klare indkøb og selvforkælelse på én gang.

KIEHL’S INSTANT RENEWAL CONCENTRATE MASK = Sheetmasks er alle vegne og senest har Kiehl’s lanceret en fantastisk maske, der med det samme giver fugt, glød og en strålende hud. De er perfekte inden man skal noget vigtigt eller bare som selvforkælelse i hverdagen. Jeg er blevet ret god til at huske at pleje mig selv – især her sidst i graviditeten, hvor jeg synes min krop har ekstra meget brug for det. Masken skal sidde på i mindst 10 minutter og kan bruges op til fire gange ugentligt, hvis man vil have et mere permanent resultat. De sælges samlet i en kasse med fire stk. og kan fåes hos din nærmeste Kiehl’s forhandler.

Hvilke skønhedsprodukter og ritualer har I været særlige glade for den seneste måned?


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

2 kommentarer

  1. Jeg har længe haft et godt øje til PAI olien men da jeg prøvede testeren i magasin, synes jeg den lufter ganske forfærdeligt. Hvad er din oplevelse af duften? Jeg overvejer at kæbe en lignende olie fra Organic Pharmacy, hvor olien ikke havde nogen kraftig lugt.

    1. Det er sjovt du siger det, for jeg har hørt mange sige det samme 😊 Altså at de ikke kan lide duften.

      Jeg har af en eller anden grund slet ikke noget problem med det. Det er kun lige når jeg påfører den, at jeg bemærker duften og effekten er så fantastisk, er det kan jeg sagtens leve med.

      Jeg kender slet ikke til Organic Pharmacy. Er det godt?