Babybulen uge 39: Så nærmer jeg mig målet

Det er skørt med sådan en graviditet.. Fra man opdager de to streger til 9 måneder senere, hvor man står overfor en fødsel. Det er først virkelig gået op for mig på det seneste, at vi altså udvider familien. Det er ikke en leg eller noget vi forestiller os længere. Den er god nok.

Da vi fandt ud af vi ventede os endnu et barn i slutningen af juli måned, var det hele så langt væk, at vi ikke helt kunne forholde os til det. Men nu er det altså alvor. Det både skræmmer og glæder mig, hvis man må sige det højt. Glæde i form af et nyt menneske vi kan overhælde med kærlighed og skræmmende i form af at få det hele til at gå op. Kan vi overhovedet huske noget fra sidst? Hvordan sikrer vi os, at vi gør det allerbedste vi kan?

Det hele kommer nok naturligt, men derfor er det stadigvæk nogle tanker jeg får hver dag. Jeg tror de fleste kommende mødre, hvad end det er første, anden eller tredje gang, gør sig nogle tanker om at udvide familien.

Det bliver nok også det sidste statusindlæg, jeg gør mig herinde. Både fordi jeg har på fornemmelsen det er oppe over og så fordi jeg snart ikke kan berette om mere. Det er trods alt begrænset, hvad jeg får udrettet og de fleste dage flyder efterhånden sammen.

I sidste uge..

.. havde jeg min sidste omgang fødselsforberedelse. Vi var kun fire på det hold jeg gik på, men allerede den sidste gang manglede der én, som var gået i fødsel. Så kommer det altså tæt på. Jeg føler det har givet mig ro og en nyfunden glæde til fødslen. Både fordi jeg ved, hvad der kan ske, men også fordi jeg kan søge ind i mig selv. Denne gang øver jeg ikke et eller andet fancy åndedræt. Derimod vil jeg tage udgangspunkt i de mange redskaber jeg har fra yogaens verden og som sagtens kan bruges til en fødsel.

.. var der lavt blus herhjemme, da påsken sænkede sig over Danmark. Jeg føler mig på mange måder taknemmelig for alle de fridage jeg fik med Sylvester. Vi fik spist kage, lavet puslespil og lavede absolut så lidt som muligt. Den alenetid får vi jo ikke igen foreløbigt.

.. fik jeg heftige plukveer, og der var flere gange jeg troede det hele startede op. Jeg kan slet ikke huske den proces fra sidst, men denne gang forbereder min krop sig. Det kan være i en halv time eller halve nætter, hvor det til tider virkelig gør ondt. Når fødslen en gang går igang, tror jeg det går lidt stærkere end sidst.

.. havde jeg så meget væske i fødderne, at mine ellers behagelige NIKE sko var svære at få på. Jeg lever desuden i afslapningstøj. Alt andet er uoverskueligt.

.. lavede jeg en fødselsplayliste. Bare til herhjemme og inden vi drager mod Hvidovre. Jeg tænker, at nu hvor vi gerne vil bruge så meget tid som muligt herhjemme, kan lidt rart musik måske gøre en lille forskel.

.. havde jeg både “travlt” med at gå i fødsel, men også lidt graviditetsblues over det hele snart er ovre. Er jeg overhovedet klar til det?

Hvordan har I det? Og hvor langt er I? Jeg kan huske de fleste af jer, men vil elske at få en lille update ❤️


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmode om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

8 kommentarer

  1. Status her er 37+6 med tredje barn. Er grande! Men slet ikke klar til at føde. Har f.eks. hverken lokaliseret eller vasket babytøj….

    Havde så mange snyde veer i flere timer på forskellige dage før min anden fødsel. Håber ikke de skal drille igen.

    Pøj pøj

    1. Hvor spændende! Ja, snydeveer er irriterende, men giver god mening. Jeg gider ikke tro på noget før jeg faktisk ikke er i tvivl længere. Ellers bliver jeg skuffet hver dag 🙈

      Krydser fingre for dig ❤️

  2. Åhh, hvor kan jeg relatere til meget af det du skriver!
    Jeg er 38+2 og har dermed 12 dage til termin. Min søn, som lige er fyldt 2 i påsken, kom 38+4, og jeg har derfor, hele graviditeten igennem, forventet at lillebror ligeledes vil komme før termin. Men jeg begynder efterhånden at tvivle. Min krop arbejder ligesom din og den gør sig utvivlsomt klar – og jeg tolker og tolker. Eller skal vi sige fejltolker? Jeg har flere gange troet og håbet, og intet er sket.
    I morgen skal jeg dog vægtscannes og jeg er ekstremt spændt! Storebror var ganske uventet stor ved fødslen, og jeg har derfor ikke prøvet en vægtscanning før, og JM har ikke været særlig informativ, så jeg har derfor slet ingen fornemmelse hvad morgendagen bringer! Mon de sætter mig i gang? Selvom jeg nu aller helst bare gerne vil at fødslen starter af sig selv – men det har den selvfølgelig også 22 timer til endnu 😉
    Jeg håber snart jeres lillesøster og vores lillebror kigger ud!! Og god arbejdslyst når du kommer så langt 😉

    1. Det er skørt, hvordan man bare tolker så meget her anden gang. Man har en idé om hvordan det bliver, men man ved jo ingenting 🙈

      Hvor spændende! Håber scanningen går godt og at I snart møder jeres lillebror. Det er jo lige om lidt ❤️

  3. Jeg er 27+1, og synes nogle dage at der er uendelig langt tid til, at vi skal møde vores lille pige. Samtidig prøver jeg at nyde den alenetid vi stadig har tilbage. Alt er simpelthen så uvirkeligt her første gang. Vi aner ikke hvad det vil sige, at vi pludselig bliver 3, og bringer noget til verden som er vigtigere end os. Forestiller mig konstant hvordan hun mon ser ud, hvordan hun er, hvordan det hele bliver osv.
    Nøj, hvor jeg glæder mig.

    Jeg synes at maven begynder at være en smule i vejen, især når jeg skal tage sokker og sko på, så jeg kan jo slet ikke forestille mig hvordan det så bliver lige op til termin.
    Jeg har lidt rygsmerter, som jeg skal prøve at gøre noget ved gennem zoneterapi hos Sanselig efter din anbefaling, så det glæder jeg mig til!
    Jeg er til gengæld slet ikke bange for fødslen. Måske det pludselig kommer til mig, men lige nu er jeg bare spændt og glæder mig på en sær måde til at opleve en fødsel.

    1. Tro mig – det går så stærkt. Jeg føler jeg var 27+1 i går 🤰🏻Forstår godt du glæder dig. Forventningen glæde er fantastisk! Især første gang ❤️

      Jeg synes det stilner lidt af med maven til sidst igen. Den vokser ikke samme størrelsesorden de sidste uger – i hvert fald ikke hos mig.

      Hvor spændende med zoneterapi og Sanselig. Det er fantastisk for den gravide krop. Hvornår starter du?

      Synes det er skønt du ikke er bange for fødslen. Jeg kan sige så meget, at man heller ikke får noget ud af at frygte det uventede. Det skal nok gå godt ❤️

      1. Ja det kan jeg forestille mig 🙂 Især fordi jeg slet ikke ved hvad jeg skal forvente. Alt er nyt og spændende. Det bliver helt vildt!
        Hihi, det er godt at høre. Ellers ved jeg da ikke hvor det skulle ende😅
        Jeg glæder mig også meget. Jeg har lidt rygproblemer og tror det bliver godt. Jeg starter om halvanden uges tid 🙂
        Ja ud skal hun jo uanset 😉
        Hvor ofte drikker du egentlig din hindbærbladete?

        1. Jeg drikker den hver dag lige nu. Altså når jeg husker det 🙈 Gerne tre kopper dagligt. Jeg er ved at blive lidt træt af te, men jeg fortsætter indtil hun er her. Er du gået igang?