En hormonel og hård terminsdag

Shit, altså.. Det var slet ikke den terminsdag jeg havde håbet på. Ikke at jeg havde forventet noget specifikt, men fra jeg vågnede om morgenen til et godt stykke op af dagen, var jeg bare på tværs, hormonel og rigtig ked af det.

Jeg kan ikke engang forklare hvorfor. Det er jo ret stort at nå sin terminsdag. Vejret var tilmed perfekt og det var søndag. Sådan nogle tudeture har jeg godt nok haft et par gange i løbet af de ni måneder, men det er minimalt sammenlignet med min første graviditet, hvor jeg var hormonel 24/7. Derfor skal jeg virkelig bare være glad for jeg ikke har haft flere af de store ture denne gang. Det kan tælles på én hånd.

Det startede ellers godt med søvn til kl. 09. Derefter gik det dog ned af bakke. Jeg ødelagde ting, havde verdens største hormonelle udbrud på hagen, kunne ikke finde noget som helst, lavede småfejl i løbet af dagen, var sur på verden, træt af sociale medier og tudefærdig over de mindste ting. Rasmus hev mig ellers med ud på verdens korteste gåtur, men alt var galt. Da vi endte nede ved stranden kom jeg til at tænke på det forfærdelige uheld med Sylvester i sommers og så græd jeg igen.

HELDIGVIS skulle Rasmus hente Sylvester og til svømning, og jeg havde derfor nogle timer i eget selskab, hvor jeg kunne få styr på mig selv. Det blev til en ny serie på Netflix og afslapning. Jeg fik det meget bedre, da de kom hjem og aftenen indeholdte både familiehygge og pizza på terrassen i det flotteste vejr. Sådan endte en uforklarlig og dårlig dag med alt blive ret god.

I dag har jeg haft det bedre. Det var en lettelse at få terminsdagen overstået. Det er jo åndssvagt med sådan en dato, for det er jo slet ikke sigende for hvornår hun kommer. Alligevel tror jeg netop det er dét som alt det her bunder i. Forventningerne fra omverden og de titusinde spørgsmål. “Hvornår føder du?”, “Har du født endnu?”, “Kommer hun snart?”. Opkald, mails og beskeder. Udgangspunktet er sødt, men har den helt modsatte effekt på mig. Jeg føler mig presset til at føde og “leve” op til de forventninger som andre har. Jeg ved godt de forventninger primært eksisterer i mit følsomme sind, men så snart man er højgravid bliver det noget alle andre også kan tage ejerskab på. “Er det nu?”.

Det synes jeg ikke er ret sjovt. Jeg vil bare summe rundt, slappe af og nyde at hun kommer, når hun kommer. Uden at skulle besvare beskeder, opkald og mails. Samtidigt gider jeg slet ikke tage stilling til, hvornår vi vil have besøg, hvornår i april det passer folk bedst eller andre ting, jeg ikke har overskud til eller ved endnu. Jeg bliver på tværs og søger ind i mig selv. Det her er vores øjeblik og ikke alle andres. Jeg vil gerne have ro, stilhed og bare tage den tid det tager. Om det så tager 3, 5 eller 7 dage efterfølgende før vi er klar til at vise hende til verden, skrive rundt og arrangere besøg.

Den her tid får vi aldrig igen. Det er sidste graviditet og fødsel, og jeg kan huske fra sidst hvor sårbar man er. Det kan være svært at forstå for folk, der ikke står i det, og jeg glemmer det sikkert også selv, når det er ovre. Men det er vores sandhed lige nu. Jeg kommer ikke til at føde hurtigere eller bedre af de mange ellers søde tanker. Vi giver lyd, når vi er klar og sådan skal det også være.

Derfor betyder det heller ikke at jeg er igang med at føde, fordi jeg en dag eller to ikke opdaterer mine sociale kanaler. Jeg har bare dage, hvor jeg ikke magter det. Især for tiden. Der kan gå timer, dage eller uger. Om ikke andet glæder vi os fantastisk meget – specielt hele spændingsdelen i hvornår hun har tænkt sig at ankomme. Det synes jeg er smukt. Ingen ved det og det nytter ikke at gætte eller spørge. Det er hende i maven, der bestemmer og vi kan kun acceptere og elske uforudsigeligheden.


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

20 kommentarer

  1. Jeg håber du får nogle dejlig dgae, du kan nyde, indtil hun melder sin ankomst ❤️ Havde det næsten som om jeg fik lov til at se lidt ind i fremtiden, når jeg når min terminsdato til juli. Selvom man jo ikke ved om man rent faktisk når den. Det var i hvert fald spændende at læse dine ord om de følelser, der er på spil – både nu hvor det er lige oppe over for dig, men også generelt gennem din graviditet ❤️

    1. Det håber jeg også ❤️ I dag har nemlig både været rolig og skøn – det var bare i går, der var lidt dum.

      Og det er netop det der er så svært. At følelserne sidder uden på tøjet og man ikke ved hvordan man reagerer før man står i det. Så længe man er åben omkring det, kan det ikke gå helt galt. Folk skal nok forstå det ❤️

  2. Fantastisk indlæg. Har termin i maj og kan allerede nu mærke, at den første tid med baby, skal være noget min mand og jeg har sammen. Ingen telefoner, ingen besøg – bare os tre. Vi skal giftes på lørdag, hvor den nærmeste familie er inviteret med. Her vil vi meddele dem alle, at vi ikke ønsker besøg, før vi engang kommer hjem og føler os klar. Hun er vores baby og familien skal nok få tid til at se hende, men om de først ser hende efter 4 eller 6 dage, det gør ikke det store. Vi skal bare føle os parate og klar, inden vi deler <3

    Ønsker dig alt muligt held og lykke med fødslen. Jeg går og glæder mig helt vildt, det bliver det største! Kram fra Emma

    1. Det er sejt I gør jer de tanker. Det gjorde vi sket ikke første gang. Vi gjorde bare hvad vi forventede man skulle gøre. Men det er ganske sundt lige at tage sig en snak og blive enige om hvad man har lyst ti. Man ved jo heller ikke hvordan fødslen går. Måske er man oppe at gå efter to dage eller måske er man sengeliggende med komplikationer længe efter og har en baby, der bare har brug for ro og få mennesker.

      Stort tillykke med brylluppet ❤️ Jeg er sikker på jeres familie nok skal være rigtig forstående. De fleste gør det jo af god mening og vil jer alle det bedste.

      Og tak – vi glæder os rigtig meget ❤️

  3. Hvis du engang får lyst (ikke noget pres😊) ville det være spændende med et “etikette”-indlæg til pårørende til nybagte forældre.
    Må man fx sige, at man vil elske og komme og se baby, så snart forældrene skal overskue det, men at de bare skal sige til, når de er klar? Eller skal man skrive og spørge/være den opsøgende?

    1. Det er rigtig spændende, ja, men jeg har egentlig holdt mig fra den type indlæg, da det nemt bliver lidt fordømmende 🙈 At jeg føler som jeg gør, er ikke ensbetydende med andre gravide gør, og derfor vil jeg helst ikke gøre mig til dommer over hvad andre må eller ikke må sige.

      Jeg er af den overbevisning at 99,9 % af alle mennesker spørger i god mening. De er spændte og glæder sig – og det er jo enormt sødt og rart at vide ❤️ At folk vil en og det kommende barn så meget. Men i nogle tilfælde, og især for mig i går, kunne det blive lidt overvældende, da jeg netop er sådan én, der kan gå ret langt over tid. Jeg er ikke god til stress, og det stresser mig desværre lidt at skulle svare beskeder, opkald og mails. Især når den går på “har du født” eller “er du ved at føde nu”.

      Men for lige at svare på dit gode spørgsmål. Jeg har fået flere søde beskeder op til termin, hvor folk skrev de glædede sig og at vi skulle sige til når og hvis vi havde lyst til besøg. Det synes jeg er så fin en måde at gøre det på. Så kan vi skrive til dem, når vi er ovenpå igen og har overskud, og så skal de ikke tænke på de skal spørge hele tiden ❤️ Det er jo ren kærlighed. Det er mere de udelukkende nysgerrige spørgsmål, som jeg ignorerer lidt for tiden 🙈 Vi skal nok sige til, når hun er her.

  4. Så smukt og så rigtigt skrevet ❤️
    Fødte selv vores andet barn i efteråret og vi gav os også rigtig god tid til besøg og der gik flere måneder før alle de nærmeste havde været på visit og det føltes så rigtig. Vi havde også en storebror at tage hensyn til og han skulle også kunne følge med, da det jo er en kæmpe livsforandring lige pludselig at skulle dele mor og far.
    Kan også godt huske de der dage før fødslen hvor alt bare gik galt og hvor jeg tuede over de mindste ting.
    Vi har også besluttet at dette er vores sidste barn, men kan godt mærke at når jeg læser dit indlæg at det gør lidt ondt i hjertet at jeg ikke skal opleve en graviditet, fødsel og det fantastiske og ubeskrivelige der følger med.
    Rigtig god fødsel ❤️

    1. Hvor lyder det som en rar start ❤️ Præcis. Der er jo også et ældre barn, og det er vigtigst at han trives før vi får en masse mennesker på besøg.

      Det er virkelig rart at høre jeg ikke er den eneste. Jeg synes det er en forfærdelig tid, når man bare venter her til sidst. Jeg kommer aldrig til at nyde det, hvad end jeg prøver at bilde mig selv ind.

  5. Det er sjovt som nogle dage kan tage fusen på en. Sådan en havde jeg også forleden dag – jeg kunne slet ikke stoppe med at græde. Der var bare så meget, der trængte til at komme “ud”. Jeg plejer ellers ikke at have sådanne dage, men lige for tiden er det bare lidt svært.
    Mht fødsel og dagene efter, så havde vi det sådan sidst, at vi først så familie og venner en-to uger efter fødslen. Vores familier bor i jylland, så det var ret nemt at sige, at man gerne ville være helt i fred de første dage. Noget, de slet ikke er vant til – da andre i familien har meget travlt med alt muligt og det er jo fint – for dem. Vi har det bare anderledes. Og det har de heldigvis accepteret uden brok. Denne gang bliver det anderledes, da det jo måske bliver en hjemmefødsel. Så der kommer der et par stykker fra familien som skal passe vores søn. De er meget hjælpsomme og gode som støtte, så det er bare dejligt de vil hjælpe, Så må vi se hvordan det hele bliver. Resten må vente – jeg vil gerne være lidt mere ovenpå før der skal mennesker til at komme og dikke-dikke.
    jeg krydser fingre for der snart sker noget hos jer og håber I får plads og ro det første stykke tid.

    1. Amen, det er så belastende. At man ikke kan styre sine egne følelser.. Hader at jeg ikke har kontrol over min krop på den måde.

      Ja, det er lidt nemmere, når folk bor lidt længere væk, men jeg synes alligevel det kan være pres, fordi de så kommer langvejs fra og er her hele dagen. Det er lige pludselig helt andre forventninger.

      Og tusind tak ❤️

  6. Jeg føler så meget med dig. Min datter bliver 2 år på fredag. Hun er født 16 dage over termin. Og både sidste år og i år kommer alle følelserne fra dagene op til fødslen væltende ind over mig. Dagene omkring og efter termin er bare så særlige og mærkelige og til tider svære. Mega meget held og lykke med den forestående fødsel. Er sikker på, at du kommer til at være skide sej ❤️

    1. Det bliver nok det samme her 🙈 Det er nemlig en lettere særlig og hormonel periode. Jeg glæder mig til at komme over på den anden side ❤️

  7. Jeg forstår godt, at det kan være for meget, så nu spørger jeg om noget helt andet 😂 Jeg læste vidst i en af dine indlæg engang, at du brugte plantemælk (vidst havre) i din nespressomaskine. Fungerer det uden at skille? Nogen erfaringer? 😅

    1. Det er korrekt 😀

      Det skiller slet ikke. Jeg bruger enten havremælk fra Naturli’ eller Oatleys “I Kaffen”. De fungerer begge perfekt og er gode til at skumme op.

  8. Jeg havde termin med min søn på min 30års fødselsdag…. Aldrig har jeg været så tvær og i så mærkeligt humør på min fødselsdag – og endda en af de “store”. Et eller andet sted håbede jeg ikke han kom lige midt i kaffe og kage, men da han så ikke kom den dag blev jeg også tvær over det 😂 Suk de hormoner… Han kom i øvrigt 5 dage efter termin, med lynets hast og med en MARKANT bedre fødsel (for både mor og barn) end min første. Så nu tænker jeg tilbage til hans fødselsdag og min sidste fødsel med glæde!
    Jeg håber du kan sige det samme inden så længe – jeg hepper i hvert fald på en god sidste tid og en god fødselsoplevelse 🤗

    1. Orv, det lyder også som en hård dag. Især kombineret med 30 års fødselsdag.

      Det håber jeg også ❤️ Her er der gået 7 dage siden termin indtil videre 🙈

  9. Rart lige at genlæse dette indlæg i dag. Er 40+2 i dag og er egentlig ikke specielt frustreret over manglende baby endnu. Men alle de beskeder stresser mig. Der er sågar en der har skrevet, at hun holdt øje med, om jeg var aktiv på messenger – what the actual fuck! Jeg ved, det er fordi folk glæder sig, men jeg kan jo hverken gøre fra eller til. Bare rart at læse, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan.

    1. Århh, godt du kunne bruge det ❤️ Det er nemlig enormt hårdt og drænende. Jeg lukkede til sidst ned for mine sociale kanaler og svarede ikke folk før jeg havde født. Magtede det simpelthen ikke.