En opdatering fra sofaen

Jeg havde egentlig bestemt mig for ikke at opdatere jer herinde, men derimod at trække stikket for engangs skyld. Som altid har jeg dog svært ved at holde mig fra bloggen. Det er min ventil og her jeg får sat ord på mange af de tanker, som altså fylder en del de her dage.

Instagram er slettet for en stund (jeg kan ikke klare at se på flere fødsler og babyer i mit feed, når min egen lader vente på sig) og resten af de sociale app’s er på et absolut minimum, men med bloggen er det noget andet.

Først og fremmest – jeg er stadigvæk gravid og har det rigtig godt. Både fysisk og egentlig også psykisk. Sidste uge var faktisk langt hårdere, da jeg så længe havde været opsat på at gå i fødsel lige omkring termin. Jeg tror, at jeg fra sidste gang havde opbygget en frygt for at gå over tid – især da det jo endte med medicinsk igangsættelse og var en rigtig dårlig oplevelse. Men ingen graviditeter er ens, og jeg er så meget klogere denne her gang, at jeg bedre kan håndtere hele det følelsesmæssige. Bare at være tålmodig, rolig og vente på veerne engang indtræffer.

I morgen har vi tid til igangsættelsesamtale. Noget, der vil have skræmt livet af mig for bare en måned siden, men som jeg er ret cool omkring nu. Her skal de undersøge alt, og hvis det hele ser fint ud, som jeg altså forventer, vil jeg forsøge mig med en hindeløsning (nr. 5 på 11 dage) og ellers blot give det lidt mere tid. Medicinsk igangsættelse er i hvert fald ikke en løsning for mig lige nu – så hellere vente de ekstra dage, som jo kun er hårde at komme igennem imens det står på.

Jeg har erfaret, at jeg bare er rigtig god til at være gravid – så meget, at de børn der kommer ud har en god størrelse og er mere end klar, når de så endelig ankommer. Hvis hun bare slægter sin storebror lidt på i forhold til søvn, sygdom og velbefindende, er det de ekstra uger værd. Det er skørt at tænke på, at mens vi venter går tiden ufatteligt langsomt, men når hun engang er her vil jeg aldrig skænke de ekstra dage en tanke igen. Måske bliver næste opdatering med en baby på armen og måske bliver det uden. Det må tiden vise.

Psst.. FORMAT har lavet et personligt interview med mig og vores oplevelse, som I finder HER. Det handler dog ikke om kommende fødsler, men det helt modsatte..

Er der nogle af jer, der gik længere end til termin med jeres børn? Hvornår fødte I, hvordan gik det og hvilket forløb var I igennem? Igangsættelse eller ej? Andre, der har takket nej til medicinsk igangsættelse?


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

6 kommentarer

  1. Jeg fødte min søn 41+5, skulle have været sat igang klokken 8.30, men veerne startede kl 04 af sig selv, så føler min krop skulle have en ‘sidste chance’ før den ligesom forstod det selv 😛

    1. Jeg er 41+3 i dag, så har også stadigvæk nogle dage at løbe på, men det vil snart komme mere bag på mig, hvis min krop går i fødsel af sig selv 😅

  2. Jeg fortryder også big time medicinsk igangsættelse første gang. Det er så sejt, når man tør lytte til sig selv og sin krop og måske bare finde ro i, at det er ens lod her i livet at være gravid i 42-43 uger ❤️ Jeg sender alt naturligt vestøv i din retning 🎀💪🏻💗

    1. Det virker for nogle, og så er der os som ikke havde så god en oplevelse med det 🙈

      Tak ❤️ Jeg er også nået til den konklusion, at jeg hellere vil finde ro i min beslutning om at fortsætte end at gå i panik og blive sat igang med et dårligt udfald. Det er så fin en måde at sige det på og jeg tror helt klart nogle bare helt biologisk er gravide længere end andre. Derfor er det også så dumt med den terminsdag, da den blot stresser ❤️

  3. Jeg hae med vilje prøvet at undgå medicinsk igangsættelse da jeg har hørt en del skræl historier (og den ene gang skulle have kejsersnit hvis jeg ikke selv gik i fødsel) så jeg fik akupunktur som igangsættelse. Det var vildt godt og dejligt faktisk og ikke mindst så virkede det. Om det lige var det som gav det skubbet eller noget andet skal jeg ikke kunne sige men 24 timer efter igangsættelse med nr 1 gik mit vand. 2. gang havde jeg fået modnings akupunktur og fødte 40+1. Havde tillige to rigtig gode fødsler. Jeg ved jo ikke om det var alupunturens skyld men jeg føler det var.

    1. Akupunktur er fantastisk! Jeg har også fået modningsakupunktur 7 gange siden 37+0. Dog har jeg erfaret, at det ikke er en quickfix løsning til at gå i fødsel. Hvis kroppen ikke er klar, er det ligegyldigt hvad man gør. Til gengæld tror jeg på, at når man så engang går i fødsel vil resultaterne vise sig og man kan opleve en lang “lettere” proces, som du også beskriver ❤️

      Jeg skal også til modningsakupunktur i morgen – om ikke andet virker det beroligende for mig og det elsker jeg.