Første overnatning ude med en baby

Legoland Billund

Jeg troede aldrig vi ville gøre det. Altså da jeg var gravid og kiggede i min lille imaginære glaskugle. Jeg skulle i hvert fald bare være hjemme de første maaaange måneder. Jeg kunne på forhånd hverken overskue køreture, overnatninger ude eller tage på besværlige ture med en baby. Men så kom hun, og samtidigt gik det op for mig, hvor badass babyer som regel er.

Det bunder nok også i, at vi som familie hviler mere i rollen denne gang. Vi har jo en på 5 år, og vi kan ligesom ikke forklare ham, at vi intet kan lave det næste lange stykke tid bare fordi vi har fået et ekstra medlem i familien.

Legoland Billund

Legoland Billund

Han vil stadigvæk gerne på legeplads, i Tivoli og nu også i Legoland, som han har talt om i flere år. Han må være den største LEGO fan jeg kender. Hans definition af sjov er at kigge gamle LEGO manualer igennem. Han vender, drejer og observerer hver en klods. Hvis ikke han bliver ingeniør eller arkitekt, går der godt nok et talent til spilde, haha.

Legoland Billund

Legoland Billund

Derfor var vi heller ikke sene til at tage i Legoland, da muligheden bød sig. Vi skal jo ikke på sommerferie, da det koster for mange penge, så turen til Billund er vores (meget korte) sommerferie i år.

Nola er med, og selvom hun har formået at fylde en hel Nissan Qashqai til bristepunktet med sit babystuff, er vi taget afsted. Selvfølgelig i et andet tempo end normalt, men afsted kom vi. At se stjernerne i Sylvesters øjne er det hele værd.

Legoland Billund

Han har talt om den her tur i flere uger, og vi gør det gerne for ham. Hånden på hjertet: Vi havde glædet os lige så meget, haha. Da jeg var gravid måtte jeg pænt stå på jorden i Tivoli og se de andre prøve det hele, men nu er det min tur!

Legoland Billund

Dagen i dag er gået med at lære hele parken at kende. Der jo så meget at foretage sig. Heldigvis har vi også en dag i morgen til at prøve de mange forlystelser, kigge på de imponerende LEGO konstruktioner og spise os mætte i LEGO pomfritter- og chokolade (yes, det findes). I nat lukker vi vores øjne i Ninjago-hytten i den store Holiday Village, som ligger klods op af LEGOLAND. Og ja, den gav os ekstra point på forældrekontoen. Jeg håber han husker det næste gang han bliver træt af os!

Husk at følge med ovre på Instagram, hvor jeg laver en masse stories fra vores to dage i parken. Og nu I er derovre, vil jeg blive så forbandet glad hvis I gider at følge med på Instagram. Det er langt nemmere for mig at overskue med en baby og faktisk også ret hyggeligt, da jeg hver eneste dag har spændende og rare snakke med jer. Både privat i DM’s, men også på mine billeder. Tak for jer ❤️


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar