Fredagstip og en weekendhilsen

Fredagsfølelsen! Den her fredag er ekstra god, da Rasmus har fri HELE weekenden. Det lyder måske banalt, men når nu man har valgt at gifte sig med en redder, er friweekender sjældne. I hvert fald den slags, der går fra fredag eftermiddag til søndag aften. Derfor værner vi også ekstra meget om dem, når de så engang kommer.

Endnu bedre er det, at jeg kan gå på weekend efter nogle ret så hyggelige dage. Så sent som i dag har jeg gået tur, været på legeplads og drukket kaffe med en tidligere studiekammerat fra Aarhus, mens børnene tog sig en lur i hver deres barnevogn. I aften skal vi have hotdogs og jeg skal nyde mit første glas bobler i et lille år. Jeg ender sikkert med at blive ret træt og snalret, haha, så jeg håber selvfølgelig at Nola får en god nat efter en hård uge på søvnkontoen.

Oveni i alt ovenstående vil jeg lige tippe jer om de sko, som I har spurgt ret meget ind til på det seneste. Jeg har nemlig købt nogle fantastiske sneakers fra Puma – endda til en virkelig god pris.

Nu har jeg været den heldige ejer i et par uger, og jeg kan sige så meget, at de muligvis er nogle af de mest behagelige sneakers, jeg har ejet. Og ja! Man kan sagtens eje et par sko med velcrolukning selvom man ikke går i børnehave, haha. Jeg har faktisk efterhånden et par stykker i skabet og elsker dem alle!

I finder skoene nedsat HER i fire pæne farver. De koster lige nu 560 kr. (og der er gratis fragt), men om det er permanent eller blot for en stund, ved jeg ikke. Bare et tip, hvis I er på udkig efter et par pæne og behagelige sneakers til hverdagsbrug.

Udover de sorte, som jeg endte med at vælge, overvejer jeg også de hvide. De lyseblå er desværre udsolgt i min størrelse. Ellers var de allerede klikket hjem.

Hvad skal I lave i weekenden? På stranden, spise god mad, arbejde, læse til eksamen eller noget helt andet? 


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

2 kommentarer