Onsdagsforvandling: Mit nye blonde hår

Balayage hår

Efterbillederne kan I se i bunden af indlægget. Der er sket store ting og sager i dag.. Jeg har simpelthen været forbi frisøren. Nærmere bestemt STUHR på Vesterbrogade, og det var så tiltrængt! Det er som om håret kun bliver mere sørgeligt, når man er træt og gravid. Eller det følte jeg i alle tilfælde, og de seneste måneder har det været mere mat og med slemme udgroninger. Faktisk så irriterende, at jeg har gået med pandebånd 90 % af tiden.

Men så var det jeg kom i tanke om det hår jeg fik farvet oppe på L’Oréal kontoret sidste år, som I selvfølgelig kan se lige her. Det var alt, hvad jeg havde drømt om, og mere til, og så holdte det seriøst i evigheder. Derfor blev jeg også ekstra glad, da vi aftalte at gentage successen i STUHR på Vesterbrogade, som kun farver med L’Oréal Pro, og jeg forstår godt hvorfor. Resultatet bliver nemlig altid fantastisk smukt.

Stuhr Salon

Stuhr Salon

^^ De klassiske før-billeder..

Således mødtes jeg med Michala i STUHR salonen tidligere i dag, som jeg forresten vil anbefale jer at følge lige her. Hendes eget hår er ultra pænt og hun har virkelig talent for både farve og klip (og så er hun virkelig sød og hjælpsom).

Vi fik en snak om farve, klip og hvad jeg drømte om. På det punkt er jeg altid lidt tilbageholdende. Tænk hvis det man drømmer om er urealistisk eller for besværligt? Men det var slet ikke tilfældet. Michala mente godt vi både kunne gå lysere, og vigtigst af alt, skabe en kold nuance, da jeg ikke er til de varme farver. Det komplimenterer nemlig ikke mit ansigt synderligt godt.

Stuhr Salon

Balayage hår

Derfra gik det stærkt og efter næsten fire timer i frisørstolen (!!) var resultatet klar. Jeg er SÅ glad for det. Det er præcis som jeg kun turde håbe på, og muligvis både det mest blonde og pæne hår, jeg har haft længe.

Teknikken Michala brugte er den kendte balayage-teknik, som altså var den samme jeg fik, da jeg besøgte L’Oréal sidste forår. Den fungerer godt af to grunde. Dels fordi det ser meget mere naturligt ud end klassiske striber, men også fordi man ikke kan se udgroninger på samme måde.

Balayage hår

Jeg anbefaler alle at teste det af, da man sjældent går tilbage til de mere klassiske metoder, efter at have fået en vellykket balayage. Michala toppede det hele af med at eftertone håret, så det fik det kølige look jeg gik efter.

Nu er jeg i alle tilfælde klar til en lang sommer med hår, jeg endelig kan have hængende uden at skjule det i farverige og store hårbånd.

Balayage hår

Jeg fik også en L’Oréal Smartbond behandling, som er anbefalelsesværdigt, når man lysner håret. På den måde kan man sagtens farve sit hår uden at skade det. Mit hår var i hvert fald både sundt, blødt og skinnede, da jeg gik derfra, og det var altså ikke tilfældet inden.

Derudover er jeg lidt stolt af mig selv. Jeg var meget i tvivl om jeg skulle gøre det, da det betød jeg skulle være væk fra Nola i flere timer. Jeg tror ikke på det er hendes behov at blive hevet med ind i en salon i så lang tid, og derfor blev hun hjemme med far. Hun havde selvfølgelig haft en fest, og jeg kunne med pænt og nyt hår returnere til den gladeste familie.

Får I farvet hår? Hvilke teknikker, hvorhenne og hvad plejer I at få lavet?


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

2 kommentarer

  1. Du ser smuk ud! Der er ikke noget som lidt forkælelse hos frisøren. Jeg har også været til min obligatoriske 3 måneders treat hos frisøren i dag, og det er virkelig noget jeg prioriterer.