Søndagsbekendelser

Long time no see.. Jeg har holdt en pause fra de ugentlige søndagsbekendelser de sidste par søndage, da jeg simpelthen hverken har haft tid eller noget at sige. Så hellere dele dem, når jeg har en masse på hjertet.

En blog skal aldrig være skrevet af pligt. Det lærte jeg for lang tid siden, og hvis jeg nogensinde oplever en tom skærm, hvor ordene IKKE flyder, er det på tide at lukke computeren i og komme ud i den rigtige verden. Som regel kommer det helt af sig selv efter noget tid igen.

MEN denne søndag har jeg masser på hjertet. Faktisk så meget, at jeg må begrænse mig. De her indlæg er jo nogle af mine favoritter, og derfor er jeg også så glad for jeg endelig fandt tid til det igen. Det håber jeg også I er?

Weekenden har været lidt anderledes end den plejer, da vi som bekendt (se bare her) smuttede til Billund og Legoland torsdag morgen. Sylvester har talt om det for evigt, og nu var det tid til at give ham en tur. Han sad så pænt hele vejen (i tre timer) og kiggede ud af vinduet. Da vi nærmede os Legoland og de store Duplo-klodser, der er spredt ud langs vejen, hvinede han af lykke. Så er det altså hele turen, og det store besvær med den kæmpe oppakning, værd.

Resten af ugen har stået på alenetid med de to unger, da Rasmus havde sin sidste ambulancevagt inden han skal op til den afgørende eksamen. Derudover fodboldkamp, et lille glas champagne (fordi jeg fortjener det), grovsortering af vores hjem samt hyggelige stunder mens regnen stod ned udenfor. I dag har jeg derimod lidt travlt på arbejdsfronten, da jeg ikke har haft tid de seneste dage. Det hele samler sig og jeg skal pludselig løbe stærkt, hvilket ikke altid harmonerer specielt godt med familielivet.

1. Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg har det lidt svært, når folk kalder hinanden for ven eller venner. Også i blogsammenhæng ala “Hej venner”. Jeg føler jeg overskrider en grænse, hvis jeg skulle kalde jer for venner. Det bunder helt tilbage fra jeg var ung i Aarhus og folk begyndte at kalde hinanden søde, smukke og deslige i sms-beskeder. Jeg gik helt kold og vidste aldrig, hvad jeg skulle svare tilbage. Det var simpelthen så personligt, at min krop slet ikke kunne have det. Med tiden gik jeg med til søde, som jeg stadigvæk primært bruger, når jeg skriver med veninder, og ellers springer jeg helt starthilsner over. MEN så flyttede jeg til København og blev mere vant i hele den her indledningsverden. Smukke, skat, ven, babe.. Herovre er folk slemme. Jeg synes stadigvæk det er noget skørt noget, men jeg prøver bare at følge med, så jeg ikke er uhøflig. Men I kommer altså aldrig til at høre mig kalde jer for venner, skat, smukke eller lignende. Der går grænsen for mig, haha!

2. Aftensmaden står ofte på bagels herhjemme, og jeg har ikke engang dårlig samvittighed. Sylvester elsker det, og det er så nemt, når det skal gå stærkt. Hvis vi rigtig skal flotte os ryger den i vaffeljernet med smeltet ost. Det smager jo vanvittigt godt.

3. Jeg har shoppet ekstremt meget den seneste måned. Det handler nok om jeg ENDELIG kan passe normalt tøj igen. Altså ikke i min gamle størrelse, men jeg kan købe pænt tøj, som ikke skal rumme en kæmpe mave. Jeg har levet så mange måneder i stretchtøj, at jeg får kvalme, når jeg finder det i mit skab. Af samme grund har jeg købt stort ind. Bl.a. dem her, den her kjole, den her fine BH, den her kjole og sørme også den her (reklamelinks).

4. Legoland var fantastisk, men hvis I nogensinde skal derhen, så undgå weekenden. Vi ankom i torsdags, og der var seriøst ingen mennesker. Vi kunne gå ind til alt uden kø. Om fredagen, som jeg ellers troede vil være noget ala det samme, var der ekstremt mange mennesker og vi skulle ofte stå i kø i 20 minutter. Blot et tip.

5. Så I fodbold i går? Kan vi lige blive enige om, at den sejr måske ikke var helt fortjent? Jeg fik faktisk ondt af Peru. De spillede jo en million gange bedre.

6. Vi er begyndt at drømme om en bil igen. Det giver jo en enorm frihed. Især, når man har to børn. I bund og grund kan vi sagtens leve uden, men livet bliver altså bare meget lettere med en bil. Vi overvejer at lease gennem GoMore? Har I erfaring med leasing af biler?

7. Er jeg den eneste, der faktisk ikke savner det absurde varme vejr? Endelig kan man have andet end løse kjoler på og Nola sover igen gode lange lure.

8. Jeg er blevet ret god til at gøre ting for mig selv. Også selvom jeg er nybagt mor til Nola. Bl.a. det her hår, som jeg er så ufattelig glad for. Derudover får jeg én gang om måneden massage og ansigtsbehandling. Det gør mig seriøst til et bedre menneske målt i overskud og energi. De små ting, I ved..

9. Hvad sker der for at en pige på 8 uger udgør 90 % af de ting vi havde med på vores tur til Legoland? Babyer kræver jo SÅ mange ting..

Vil I dele jeres bekendelser eller tanker om ovenstående?


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

6 kommentarer

  1. Til din bekendelse nummer 1. Jeg har heller aldrig brudt mig om det og har det stadig sådan. Søde, smukke osv.. det bliver bare et “hey…” fra mig. Men så kompenserer jeg med smileyer og emoji’s bagefter. Bare for at man ikke tror jeg er sur🤗

    1. Haha, så er vi to! Jeg kaster også fem smileys ind, så de ikke tror jeg er uhøflig 🙈 Meget interessant at vi så forskellige.

  2. Nr.1 er jeg så meget med på. Har det også helt svært ved når folk skriver søde til mig, selv mine tætte veninder. Jeg skriver bare hejsa😆
    Tip til LL – I højsæsonen skal man netop komme i weekenden, da det er rejsedage og de helt store dage derfor er man-ons ☺️

    1. Haha! Er det måske en Jylland vs København ting? Herovre stikker det helt af 👀

      Se det vidste jeg ikke. Jeg tror jeg skriver til dig, når vi skal afsted næste gang. Det var jo fantastisk at have det hele for sig selv den første dag 😍

  3. Jeg kan heller ikke så godt have den der “Hej venner” fra bloggere. Vi er jo ikke venner, vi kender ikke hinanden personligt og det er jo langt det meste af tiden et medie, der går én vej. Så jeg synes også, det bliver overfladisk – for det er jo meget sjældent, at bloggere rent faktisk kender deres læsere, så jeg forstår dig godt. Det samme gør sig i øvrigt gældende med ord som “søde”. Her må man altså tage en blog for hvad den er. Vil man lære folk rigtigt at kende, foregår det jo ikke bag en skærm! Desuden synes jeg, at det bliver lidt mærkeligt, når nogle bloggere vælger at bruge et ord som “søde” om få af deres læsere, mens det ikke gør sig gældende for de resterende – især fordi jeg ser en tendens, der peger i retning af, at læsere, der roser/er enig med bloggerens udsagn/giver helt åbenlys anerkendelse ofte får meget lange svar sendt tilbage, mens læsere, der måske forholder sig kritisk og virkelig har givet sig tid til en reflekteret kommentar i en i øvrigt god tone, ofte får smidt en “Det er jeg jo så bare ikke enig med dig i” eller “Så må du jo finde en anden blog at læse” eller helt enkelt undlader at svare. Det er jeg så uforstående over for, for der er jo en årsag til, at disse mennesker læser med i første omgang, og man mister jo fuldstændig lysten til at følge med, når læsere helt tydeligt “forskelsbehandles”. Og så kan man lige så godt undlade at have et kommentarfelt, ellers bliver det bare ét langt anerkendelsesræs uden refleksion. Så helt ærligt – hvis folk skriver i en ordentlig tone, så svar da læserne på samme måde – det er da et langt mere interessant rum at være i.

    Okay, det er noget af en udvidelse af din egen undren, men det er noget, der irriterer mig gevaldigt. Og for god ordens skyld: kommentaren er på ingen måde møntet på denne blog, men er blot en bunke tanker ud fra indlægget her.

    Rigtig god dag!

    1. Gode tanker 😀

      Måske handler det mere om at der går trend i vendinger? Så skulle man kalde bloggen for bloggis, så skulle man “knuselske” et eller andet og lige pt. skriver mange “hej venner” hver gang man tjekker ind. Måske gør folk det helt ubevidst? Om ikke andet skærer det i mine øjne, men jeg dur heller ikke til de meget personlige hilsner. Jeg vil heller aldrig skrive “hej ven” til en af mine venner i den virkelige verden.

      Jeg har aldrig oplevet det med “søde” om nogle af læserne? Måske læser jeg med de forkerte steder? Og jeg har slet ikke nok gang i mit kommentarfelt til det kan lade sig gøre 😂 Men helt enig! Jeg synes heller ikke man skal forskelsbehandle afhængig af om folk roser én eller ej. Det holder da ikke. Så længe kommentarerne er konstruktive. Det bør man kunne håndtere hvem end man er. Hvis en kommentar til gengæld er unfair eller under bæltestedet, er det en anden sag. Jeg er heller ikke bleg for at diskutere med en læser, hvis vi er uenige. Ofte får man endda udvidet sin horisont.

      Rigtig spændende med et læserperspektiv på dialogen bloggere og læsere imellem. Det er ret så interessant!