Søndagsbekendelser

Søndagsbekendelser på en mandag.. Det sker oftere og oftere, hvilket giver god mening, når jeg kigger mig rundt omkring. Til højre ligger der en baby og sover og til venstre står min computer klar til dagens opgaver. De forsvinder nemlig ikke af sig selv, men ikke desto mindre i et andet tempo end før.

Derfor får I også først mine bekendelser i dag, som jo i bund og grund er ret ligegyldigt. Om det er en søndag, mandag eller midt om natten. De kommer når de kommer. Weekenden har nemlig været ret vild. På den spændende, begivenhedsrige og rare måde. Først og fremmest skete det her, hvilket sjovt nok fyldte ret meget det meste af lørdagen. Jeg er glad for jeg deltog omend jeg godt kunne være de private Facebook beskeder fra gamle mænd foruden. Ad!

Derudover har vi forsøgt at sove lidt. Altså når Nola tillod det. Hun har nemlig ramt et af de famøse tigerspring. Eller det tror jeg. Jeg tør ikke søge på det, da jeg sikkert vil stresse over længden eller hvornår det næste melder sig. Vi forsøger bare at holde nogle rolige dage herhjemme, så hun har rammerne til den udvikling hun gennemgår lige nu. Det er i hvert fald tydeligt hun ikke gider med os på farten, hvilket jeg faktisk godt forstår.

Weekendens højdepunkt var nok søndagens kaffestund med hende her. Vi har efterhånden kendt hinanden længe og taler både privat og businesss-wise, hvilket jeg håber bliver til noget ret så interessant på længere sigt.

Et lille weekendindblik i en begivenhedsrig weekend fyldt med hjemmetid, fodbold, godt vejr, gåture, arbejde, masser af kaffe og søde børn. Med det sagt vil jeg præsentere jer for sidste uges bekendelser..

1. Chokket er endelig ved at lægge sig efter det her. I har faktisk taget ret godt imod det, hvilket blot bekræfter mig i det var det rigtige valg. Jeg får svaret alle jeres beskeder i løbet af de næste par dage.

2. Nola er gået fra at være mild til at være lidt frustreret. Er der en voksen, der kan tage over, haha? Jeg havde helt glemt hvordan det kan ændre sig på kort tid, men det hele giver jo mening, når jeg ser hvor meget hun rykker sig.

3. Hvem kommer og sparker mig i røven, så jeg kommer igang med det der motion? Jeg har træningstøjet klar, men mangler altså træningsgejsten.. Kender I det?

4. Vi skal måske, hvis alt flasker sig, til Thailand til september. Jeg krydser alt, hvad krydses kan. Vi trænger til det! Legoland var altså ikke helt nok til at stille ferielysten.

5. Hvem har bestemt at alt det, der smager bedst, er det jeg tager mest på af? Hva, hva?

6. Jeg fik min første øl i lørdags. Altså ikke den første nogensinde, men bare siden før jeg blev gravid. Det kunne jeg ikke lige håndtere.. Snalret..

7. I går var der loppemarked på Bryggen, og jeg var selvfølgelig forbi. Faktisk sælger jeg også ud den 5. august. Jeg ved godt, jeg siger det hver gang, men jeg kommer til at tage 80 % af mine ejendele med. Jeg trænger til at få ryddet ud. Især efter en vis dame har overtaget vores hjem med alle sine sager.

8. Jeg er sgu ved at være træt af virksomheder, der forventer gratis omtale. “Hvis du laver tre blogindlæg, to videoer og fire Instagram billeder, får du en rabatkode af os + vi linker til dig fra vores kanaler.. Er det ikke bare en god deal?”. Mig: “Nej, egentlig ikke..”

9. Vi har langt om længe bestemt os for en vægfarve. Nu skal vi bare have det købt og gjort klar til at male. Eller jeg skal jo ikke male, men det lyder altså bedre når jeg siger “vi”, haha. Rasmus har tidligere arbejdet som maler og har på ingen måder tålmodighed til mine amatørevner, hvilket jeg godt forstår.

10. Den her fine sag skal altså her hjem og bo. Som i meget snart (reklamelink).

Vil I dele jeres bekendelser eller måske endda tanker om ovenstående? 


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar