En ny begyndelse

Danica Chloe

Den her ferie, eller lille pause om man vil, har været tiltrængt. Jeg har aldrig forstået dem, der havde brug for pauser for at indhente ny inspiration, men nu giver det mening. Ikke mindst i forhold til at reflektere lidt over det jeg laver nu og hvor jeg gerne vil hen.

Jeg er jo om nogen én, der reflekterer, og selvom jeg til tider forbander det langt væk, er det også nødvendigt for at have hjertet med i det jeg laver. Der er meget snak om pauser, at leve livet uden at dele og at tage nogle små pusterum. Det virker til at mange, der lever af at dele ud sig selv, mig selv inklusiv, har nået en form for mur, hvor inspirationen ikke længere flyder frit. Det udmunder sig i længere pauser, hvor nogle deler pausen og andre ikke gør.

For mig er det sådan set også ligegyldigt, hvordan man vælger at bruge sin pause, så længe det giver nyfunden glæde til den enkelte. Og det har jeg lige nu. En nyfunden glæde. Jeg er stadigvæk ret træt af Instagram ligesom de fleste andre, men bloggen ELSKER jeg. Jeg skal huske hvordan det startede, hvad der driver værket og hvor jeg finder min største glæde.

Det er nemlig herinde med jer. Jeg skal ikke tænke i hvordan det tager sig ud, hvor mange der læser med eller hvor mange, der giver det thumbs up. Selvom jeg selvfølgelig allerhelst vil have en dialog med jer, er det ikke altafgørende, så længe nogle læser mine ord og måske kan tage noget med derfra.

Jeg vil gerne tilbage det vigtige. Det essentielle. Mit frirum, når tankerne bare flyder og det hele bare er et øjebliksbillede af min sindtilstand. Jeg håber dog sådan I er klar på det, da det jo kræver vi giver blogmediet sin magt tilbage. Hvor vi bruger tid på at læse et blogindlæg og at involvere os, udveklse erfaringer og hjælpe hinanden. Jeg ved det kræver tid, men jeg vil personligt langt hellere lægge min tid hos de blogs, jeg følger med hos frem for at scrolle rundt på Instagram og spilde min tid. Det er sjældent jeg får den aha-oplevelse eller gode mavefornemmelse på Instagram (eller Facebook for den sags skyld). Det er som regel blot overfladisk inspiration i form af en pæn kjole eller et nyt potentielt feriested, og i forhold til den tid jeg bruger derinde, giver det sjældent tilsvarende igen.

Jeg skal personligt også blive bedre til at involvere mig i andre blogs og skrive reflekterende kommentarer. Hvis nogen gør det godt eller på nogen måde har udvidet min horisont, skal de da have det at vide. Det er god stil og derfor noget jeg vil prioritere i langt højere grad. Det hele handler om hvor vi lægger vores fokus. Where the focus goes energy flows. Måske skal det være en sjælden gang, når du har brug for at koble af på lige fod med når man åbner en bog eller måske er det flere gange ugentlig? Det styrer vi heldigvis helt selv. Så længe vi nyder det, og det giver os en følelse af det var tiden værd.

Med det sagt håber jeg I vil være med til at forme blogmediet på ny og give det dét credit som det som regel fortjener. Jeg vil også meget gerne have input til hvad, der gør en blog god? Skal hvert indlæg give jer værdi (tips, inspiration eller en aha-oplevelse) eller er I mere til hverdagsindlæg, der er skrevet i øjeblikket og ikke altid har en pointe? Hvad skal der til for at I kommenterer på en blog (også jer, der meget sjældent eller aldrig har gjort det)? Foretrækker I at læse med i stilhed? Alle svar og tanker duer.

Jeg tror simpelthen ikke på blogmediet er dødt – selvom mange færre mennesker læser dem i dag sammenlignet med en 3-4 år siden. I en verden, hvor Instagram fylder lidt for meget, tænker jeg det er tid til at søge tilbage til dér hvor det hele startede. Det hverdagsagtige, hvor vi på lige fod deler tanker og refleksioner. Det har jeg i hvert fald brug for, så forbered jer på en tid med fokus på det simple liv, små tanker, øjebliksbilleder, komplet afslapning og troen på at alt er præcis som det skal være.


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

14 kommentarer

  1. Jeg er én af dem, der (desværre) ikke er skidegod til at kommentere. Desværre, fordi jeg faktisk ret gerne vil. Og hvorfor i alverden gør jeg det så ikke noget mere? Well.. nogle gange fordi jeg har et behov for at reflektere over min kommentar. Andre gange kobler jeg bare lige fra med at læse blogs, og tænker så, at jeg lige skriver, når jeg har bedre tid/er mere fokuseret. Og så kommer jeg fra det, ofte. Tænker måske, når jeg kommer i tanker om det efter nogle dage, at nu er det måske ikke så relevant at svare. (?!)
    Og når jeg så endelig kommenterer, er det tilsyneladende som regel kl. kvart i bamse – nu sidder jeg faktisk i Sydfrankrig, men det er varmt, og min mand snorker ad helvede til! Indsæt selv smiley med himmelvendte øjne… (til gengæld er jeg ved at få både paranoia og tics, for der er åbenbart en en hel flagermus-klan på loftet i det hus, vi lejer. Og nu, hvor jeg sidder på terrassen i et forsøg på at finde en anelse kølighed, er de groteske kloner mellem fugle og vampyrer jævnt aktive. “Arhmen, de er mere bange for dig, end du er for dem”, sagde min mand. And I think not.
    Men anyway; jeg holder mest af de blogindlæg, som bloggeren er glad for, og har lyst til, at skrive. For det giver bare de bedste indlæg, synes jeg.
    Jeg ved godt, det blev sådan lidt meta-agtigt, og ikke så konkret. Jeg er absolut sikker på, at du godt kunne skrive et glimrende indlæg om din husbonds skostr – og dér kom jeg lige til at lyde lidt freaky igen, øh.. TÆNKT eksempel! – men det bliver bare ikke skidegodt, hvis du hader fødder, og han smider de dér sokker overalt, og hans arbejdssko stinker af selvdød, well, flagermus. Forstår du, hvad jeg mener?
    Så fra min side vil jeg blot ønske mig, at du fortsat skriver det, du har lyst til at skrive om. Og det kan så være om noget smukt, noget “grimt”, børn, hverdag og alt der i mellem. Så tror jeg, de fleste af os er med dig. Jeg er i hvert fald 🙂

    1. Din kommentar gør mig SÅ glad! At du tager dig tid og reflekterer til trods for du er på ferie og din tid er dyrebar. Tak, bare tak ❤️

      Lige så vel som læserne måske nyder at læse blogindlæg, elsker jeg at høre om jeres liv. Hvor er man henne i livet (elsker din flagermus-beretning), hvad drømmer man om og hvem er man som menneske? Det er mega interessant for mig og klart den største fordel ved blogmediet. Dialogen med andre. Om man er enige eller ej 🙋🏻‍♀️ Det savner jeg ofte på andre medier, hvor det hele går lidt for stærkt og er glemt igen få timer efter udgivelse.

      Så tak for dig (og alle jer andre). Og du har ret med indlæg. Så længe man finder det interessant og har hjertet med i det ❤️

      Fortsat god ferie i Sydfrankrig. Jeg gad så godt på ferie dertil 😍

  2. Jeg er med Signe Op👌🏻
    Og så sætter jeg også stor pris på, at du altid tager dig tid til at svare i kommentarfeltet. Det gør ihvertfald at jeg som læser føler mig med -og gør, at jeg får mere lyst til at kommentere en anden gang.

    1. Orv, tak Louise ❤️

      Jeg synes ALTID man skylder sine læsere et svar. Ellers går idéen lidt af det, når man har en blog. Det giver jo mig lige så meget værdi, og jeg vil til hver en tid foretrække tovejskommunikation. Så tak ❤️

  3. Jeg er helt på din side. Har selv haft en meeeeggget lang pause fra bloggen, kun afbrudt af et par indlæg i ny og næ, netop fordi jeg ikke følte, at bloggeriet var så interessant ude i virkeligheden længere og at Instagram havde overtaget totalt.
    Jeg har derfor besluttet, at jeg kun vil bruge Insta som kanal til at gøre opmærksom på nye indlæg, altså jeg vil ikke poste noget medmindre det relatere sig til et indlæg- og det samme gælder FB.
    Måske hvis alle bloggere gør som du, finder fokus på bloggen igen, så kan vi sammen flytte os tilbage til der hvor det hele begyndte:-)

    1. Det er skørt, at man agerer ud fra hvad man tror. Altså at det er dødt og folk sikkert ikke gider det alligevel 🙈

      Det vigtigste er, at man selv nyder det man laver, og så gider folk som regel også godt at kigge med, så det lyder som en virkelig god ide. Jeg håber virkelig blogmediet genvinder sin popularitet og at vi kan gå tilbage til hvor det hele startede ❤️

  4. Jeg er hende der altid læser med, men aldrig kommenterer. Jeg læser fast ca 6 blogs og elsker at få lov at følge med og at læse kommentarfeltet, netop fordi man nogen gange får nye perspektiver på en sag, gode tips eller bare et lille smil midt i hverdagens trummerum. Grunden til jeg ikke plejer kommentere er, at jeg føler ikke jeg har så meget at byde ind med pga min egen usikkerhed på mig selv, og jeg vil så nødig virke dum, overfladisk eller være hende der kommer med en ligegyldig kommentar. Nu fik du så en kommentar, for jeg synes det er en meget interessant tankegang om at styrke blogmediet igen, hvor tingene er lidt mere som de ser ud og knap så meget alle der viser de nærmest de samme billeder.. Jeg vil i hvert fald forsøge at blive bedre til at give mit besyv med – hvem ved, måske jeg også kan udvikle mig 😉

    1. Hej Ann

      Først og fremmest er jeg bare mega stolt over du faktisk lægger en kommentar herinde. Især, når det ikke er noget du normalt gør. Det betyder meget ❤️

      Jeg kan genkende mig selv i det du skriver. Bare som afsender. Jeg kan også blive usikker på det jeg skriver og om folk mon synes jeg lyder som en kegle. Jeg er heldigvis begyndt at bare at skrive. Uden at tænke på at jeg skal please nogen og være en bestemt person. Så går det hele meget bedre, og ALLE har heldigvis noget at byde ind med. Det skal du vide. Så kommenter du bare løs rundt omkring. Det vil i hvert fald gøre mig rigtig glad 😀

  5. Blogging er ikke dødt. Overhovedet. Blogs bliver ofte bare overset fordi det ‘bare er noget man læser’ og man kan ikke se hvor mange der læser med. På alle andre kanaler, så kan man se, hvor mange der interagerer (views, likes, alt det der) og det kan man ikke på blogs, så det er nærmest kun kommentarer, som viser at der er nogen på den anden side – og det er sgu ikke alle som gider at skrive kommentarer på blogs, da det er lidt bøvlet i forhold til instagram eks. hvor man er logget ind og det ofte er nok med et kort kommentar eller emoji.

    Blogs er ikke noget som man tjekker som det første om morgenen længere, det er instagram, men læserne er derude og hvis man laver godt indhold, så ‘lever ens blog’ sgu stadig.

    1. Ja, helt klart! Det er mere bøvlet, men derfor værdsætter jeg det også en million gange mere end en emoji på Instagram. At skrive en blogkommentar betyder ofte at læseren har noget på hjertet og at blogindlægget har sat noget igang. Det er synes jeg er ret fantastisk. Begge veje ❤️

      Det er sjovt det med blogs. Jeg har aldrig IKKE læst blogs. Jeg læser godt nok færre blogs end for 4 år siden, men det er stadigvæk min guilty pleasure. På en helt anden måde end Instagram, hvor jeg har glemt 95 % af det jeg har set og læst fem minutter efter.

      Men du har ret. I bund og grund handler det bare om godt indhold 😍

  6. For mig er noget af det, der giver allermest værdi, når en blogger tør dele ud af sine sårbare sider. Det er ikke spor svært at dele et billede fra en lækker ferie eller et pænt outfit (og der er selvfølgelig intet er galt i at gøre det), men for mig bliver det kedeligt og overfladisk, hvis det aldrig stikker dybere end det. De indlæg der rører mig mest er, når der tages svære emner op, hvad enten det er tabuer eller der blot bliver luftet nogle svære følelser. For dét er noget, jeg kan spejle mig i, og det giver mig følelsen af, at der sidder et rigtigt menneske på den anden side af skærmen. Som har gode og dårlige dage. Ligesom alle os andre. Jeg forstår selvfølgelig også godt, at man ikke kan holde til at dele så meget ud af sig selv hele tiden. Og det er helt fair. Der må gerne være en blanding af små hverdagsfortællinger og dybere indlæg. Alt handler om balance. Så længe jeg kan mærke, at bloggeren har noget på hjerte, og der ligger nogle gode refleksioner bag de tanker, der deles. Det er nok det vigtigste, synes jeg 🙂

    Og så vil jeg sige, at jeg synes, du er en af de bloggere, der tør at dele ud af de svære tanker. Det har en kæmpe værdi, synes jeg. Og så synes jeg, at det er fedt, at du engagerer dine læsere så meget i de emner, du tager op. Jeg kommenterer engang i mellem på forskellige blogs, men det er klart sjovere, når der kommer et svar retur, og man kan mærke, at det har gjort indtryk. Så tak for det <3

    1. Det kan jeg i den grad følge dig i, og jeg har det nok lidt på samme måde. På den anden side kan det være virkelig svært at dele det sårbare. Det har jeg erfaret. Enten fordi det simpelthen er for drænende og hårdt, eller så er der bare tidspunkter, hvor livet kører på skinner, og man ikke har de dårlige dage på samme måde.

      Jeg er så glad for du siger, at du føler jeg har åbnet op for nogle ting. Det er vigtigt for mig, at folk synes at bloggen er et sted, hvor der er plads til alle følelser og det ikke synes for urealistisk. Alle mennesker har dårlige dage. Jeg prøver at finde balancen, da jeg personligt ikke duer til de blogs hvor det hele bare er negativt og sårbart. Altså det er interessant og stærkt gået, men jeg går ofte derfra med en lidt trist fornemmelse. Derfor foretrækker jeg selv dem, der både har det “overfladiske” og rare hverdagsøjeblikke, men også tør åbne op, når tingene går lidt skævt.

      Tak fordi du læser med og engagerer dig ❤️

  7. Det er nok lidt tilfældigt, hvornår jeg kommenterer på blogindlæg… Hvis jeg er meget enig/uenig i et statement, så kan jeg finde på at skrive det. Ellers, tror jeg, det afhænger af, hvilket humør jeg er i, og hvor god tid, jeg har, når jeg tjekker blogs. Er generelt vild med at kommentere på indlæg, hvor bloggeren tilkendegiver sin holdning til et emne. Det kunne fx være ang. kost, træning, udseende, uddannelse, mv.

    1. Det giver også god mening. Ofte er det jo også de indlæg, der er ekstra interessante, fordi man lærer afsenderens holdning at kende til nogle spændende emner ❤️