Restaurant Lumskebugten, Spontan spiseaftale og Venindehygge

Restaurant Lumskebugten

Happy sunday! Jeg er i fremragende humør her til formiddag på trods af en halvlunken nattesøvn. Heldigvis kan kroppen vænne sig til det meste, og der er faktisk ikke det kaffe IKKE kan redde. Siger det bare..

En god grund til det forrygende humør er den lille (okay, store..) makeover vores hjem har gennemgået de seneste par dage. Vi taler nymalede vægge i hele stuen, køkken og gang, palmetapet på badeværelset, ny billedvæg, kæmpe spejl, ny spisestol etc. Det er blevet ret godt, og jeg glæder mig til at vise jer resultatet, når det hele er boret op. Alene dét faktum, at vi er sluppet af med de mørkegrønne vægge, er ovenud rart.

Restaurant Lumskebugten

Restaurant Lumskebugten

Indtil da mindes jeg den sommeraften med dertilhørende vin, som jeg nød i onsdags, med en tidligere kollega, og i dag rigtig god veninde. Det var første gang jeg var ude siden fødslen.

Altså jeg har været til frisør og ansigtsbehandling, men det var min første middag med dertilhørende vin og hygge i solen. Tiltrængt og fuldstændig fantastisk!

Restaurant Lumskebugten

Anledningen var Early Bird, som havde givet os lov til at booke os ind på en restaurant på dagen. Nu ved jeg ikke om I kender Early Bird konceptet? Det er ved at være nogle år siden jeg sidst havde prøvet det, men jeg blev hurtigt mindet om, hvor genialt det egentlig er.


LÆS OGSÅ: HAR DU VÆRET FORBI LA BANCHINA PÅ REFSHALEØEN? LÆS MIN ANMELDELSE HER


Det fungerer sådan, at der hver morgen bliver sat en masse borde hos udvalgte restauranter i København og Aarhus til salg. Som regel er det de borde de ikke har reservationer på endnu, som man kan købe til en nedsat pris. Konceptet er simpelt = Man booker bord til samme aften og får 1/3 i ‘last minute’ afslag på 75 af de bedste restauranter i Danmark.

Restaurant Lumskebugten

Vi kiggede selvfølgelig forbi Early Bird onsdag morgen, hvor vi begge blev enige om vi gerne vil prøve en 4-retters menu hos Restaurant Lumskebugten, som har fået ualmindelige gode anmeldelser og efterhånden er en klassiker i København.

Vi overvejede også både Mangal og Charlie Bistro, men endte altså med det danske menukort i en nyfortolkning. Man betaler på forhånd og møder så blot op på det aftalte tidspunkt, hvor man nyder sin sammensatte menu (som man selvfølgelig kan se inden man booker).

Restaurant Lumskebugten

Onsdag aften kl. 18.15 stod vi derfor klar udenfor restauranten, som vi altså begge besøgte for første gang. Jeg ved ikke om I kender stedet eller selv har været forbi Restaurant Lumskebugten?

Det er en lille perle gemt omme bag Amalienborg og tæt på Toldboden. De har en kæmpe gårdplads udenfor restauranten, hvor man kan nyde maden (og Aperol eller vin selvfølgelig), hvilket jeg vil anbefale nu hvor vejret er så godt.

Restaurant Lumskebugten

Selve maden var udsøgt og passede perfekt til de 25 grader. Vi taler kølig ærtesuppe, fisk, lækkert brød og saltet smør, perfekt tilberedt kylling med hummersauce, dampede og velsmagende grøntsager, danske kartofler og en klassisk dansk sommerdessert med et twist. Derudover valgte vi selv at købe husets vin til deling. Bare fordi. Hvor tit kommer man lige ud og spiser michelin-mad? Nærmest aldrig, og det skulle selvfølgelig fejres.

Lille tip: Hvis I overvejer Early Bird, så husk at tjekke udvalget, så snart I står op. Jo længere man kommer op ad dagen, jo mindre et udvalg får man. Jeg kan i hvert fald anbefale Restaurant Lumskebugten her i sommervarmen.

Restaurant Lumskebugten

ESPLANADEN 21 – 1263 KØBENHAVN K

FROKOST 

MANDAG – LØRDAG
KL. 11.30 – 15.00

AFTEN

ONSDAG – LØRDAG
KL. 18.00 -21.30


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar