8 rare ting, der er sket for mig

Jeg er inde i en god periode. Travl, men god. Jeg prøver virkelig at se positivt på det meste, da jeg ellers hurtigt kommer ind i en rytme af træthed, utilstrækkelighed (hvordan når man ALT det man skal?) og stress.

Jeg har altid været helt enormt god til at fortælle mig selv, når jeg ikke gør det godt nok. Mere vil have mere. Så er det min krop, der ikke har tabt alle de famøse graviditetskilo. Så er det min virksomhed, der vokser, men åbenbart ikke nok ifølge mig selv. Så er det familielivet og følelsen af der aldrig helt er tid nok til alle. Især parforholdet lider under den nye familiekonstellation. Og den næste dag er det så min ustabile økonomi.

MEN hvad kan jeg egentlig gøre ved det? Jeg har jo ikke flere timer i døgnet end andre, hvorfor jeg er begyndt at tage én ting ad gangen. Jeg prøver at lade være med at kigge fremad og planlægge alt, og ved I hvad? Det virker. Sidst på dagen kan jeg så se tilbage på alle de mange øjeblikke og huske, hvad der gjorde dem gode.

Jeg tror på, at hvis man forsøger at hylde hverdagen, de små glæder og generelt set har den positive hat på, kommer det også igen gange tusinde. Det er sikkert sådan noget indbildnings noget, som nogle kloge mennesker kunne tjene gode penge på, hvilket egentlig er underordnet. Så længe man er glad!

Derfor får I hermed 8 rare ting, der er sket for mig på det seneste:

1. Min virksomhed = Til trods for barsel, og at jeg blogger betydeligt mindre end jeg plejer (som jeg ikke længere gider have dårlig samvittighed over), så vokser min blog og Instagram af en eller anden grund. Faktisk okay meget. Det er som om, at jer der læser med, læser flere af mine indlæg, nu hvor der ikke kommer så mange, hvilket også giver god mening. Det er alligevel de færreste, der har tid til at følge blogs hver dag. Derudover sker der spændende ting med designet, som er ved at få en overhaling samt en masse møder med potentielle agenter, der kan fremme min blog. Jeg overvejer både et nyt solo podcast og andre spændende tiltag, og vil selvfølgelig gerne høre hvad I tænker?

2. At være mor til to = Shit, en vild oplevelse. Ja, det er hårdt. Ja, det indebærer mangel på søvn og kronisk zombietilstand, men hvor er jeg glad. For at have to skønne og raske unger. Den ældste sagde i sidste uge, at jeg var smuk, mens han gav mig den største krammer. Bagefter spurgte han om han skulle tage et billede af mig, nu jeg var så fin?! Jeg begyndte selvfølgelig at tude i smug!

3. Træningsglæde og mig-tid = Jeg har altid været god til at værne om mig selv. Også efter jeg er blevet mor til to. Problemet er bare ofte, at det har haft en relation til mit arbejde, hvor jeg skulle dokumentere dele af oplevelsen. MEN i går gik jeg i bio helt alene, hvor jeg så den nye Mission Impossible film. Den varede i 3 timer! Se bare, hvor glad jeg er her. Det var helt impulsivt. Jeg skulle egentlig i Føtex og købe modermælkserstatning, men endte altså impulsivt i bio med den største pose slik! Rasmus støttede heldigvis totalt op om min meget spontane idé. Derudover går jeg fast til træning et par gange om ugen. Primært yoga og barre. Det er aldrig mere end en time, men i den time kobler jeg af og tænker kun på at bruge min krop. Det kan anbefales, når hovedet er ved at koge over.

4. Rolige stunder, god tid og afslapning = Jeg har den seneste tid taget mig god tid til at gå ture med barnevognen, købt kaffe fra den lokale kaffepusher, mødtes en masse med andre mødre og deres babyer, set serier, taget lure med Nola midt på dagen og endda købt et par bøger, som jeg er gået igang med at læse. Livet er andet end praktiske gøremål og arbejde. Det bedste af det hele? Det giver så meget livskvalitet, selvom jeg ikke når halvdelen af de ting jeg skal.

5. Ferie til Thailand = Den blev booket tilbage i starten af sommeren, og om få uger tager vi afsted. Det er jo så ikke helt sket endnu, men mon ikke 16 dage i Thailand bringer noget rart med sig? Selvom det selvfølgelig er på børnenes præmisser, forestiller jeg mig det bliver langt mere afslappende end hamsterhjulet herhjemme.

6. Familie på besøg fra Italien = Og så holder vi jo Nolas barnedåb på næste lørdag – lige inden afrejse, og jeg er simpelthen så glad for min familie fra Italien kommer med. Det er altså stort! Tænk sig at de gider komme hele vejen?

7. Kommentarer og åbenhed = Om det er mit fokus på de gode ting, der smitter af, ved jeg ej endnu, men I derude på den anden side af skærmen skriver simpelthen så mange gode anbefalinger og søde kommentarer for tiden. Det kan være alt fra bøger, I synes jeg skal læse til serier I kan anbefale. Det kan også være sårbare øjeblikke, som I tør dele med mig. Det er altså stort. Kommunikationen har aldrig været tættere, og jeg elsker hver en besked jeg får. Tak!

8. Podcast og gåture = Jeg er vendt tilbage til min podcast afhængighed. Jeg ELSKER det medie. Det er efterhånden et af de eneste digitale medier, der ikke stjæler tid på den irriterende måde. Tværtimod har man øjnene rettet ud mod verden, mens man bliver klogere/gladere/rørt imens. Jeg er lige nu igang med et amerikansk og spooky spøgelsespodcast (Two Girls One Ghost) lavet af to unger kvinder, og det er eddermame spændende! Jeg ved godt det ikke er for alle, men det er i bund og grund også underordnet, hvad du lytter til, så længe du får frisk luft, en masse skridt i benene og koblet af. Af andre podcasts kan jeg anbefale Alt er nu (husk kleenex) og Third Ear. Det er dem, jeg har været gladest for.

Hvad er der sket af rare og givende ting I jeres liv? Hvad prioriterer I for tiden og hvad giver jer værdi? Del, del, del 🧡


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

8 kommentarer

  1. Alene-biografture <3 <3 <3 Jeg har altid gjort det en gang imellem, men da jeg gik på barsel, var jeg seriøst i biografen hver anden eller tredje dag de sidste par uger inden jeg fødte. Og nu, hvor min datter er et halvt år, er det stadig den allerbedste alenetid, jeg kan få. Ingen telefon, der forstyrrer, man kan ikke sætte filmen på pause for liiiiige at nå A, B eller C, eller fordi nogen kalder. Og som du skriver, man skal ikke dele slik eller noget, og det føles totalt forkælelsesagtigt. Ah. Kæmpeanbefaling til ALLE, børn eller ej.

    1. Så har du knækket koden langt før mig ❤️ Det er nemlig genialt, at man er tvunget til at være til stede uden afbrydelser. Jeg anbefaler det også til alle nu. Både dem med og uden børn 👏🏻

  2. Apropos at hylde hverdagen og de små glæder: Jeg forsøger at implementere en inden-sengetid-vane, som går ud på at kigge tilbage på dagen og skrive minimum 3 gode ting fra dagen ned, store som små. Det er SÅ simpelt, tager to minutter og man går simpelthen i seng indhyllet i taknemmeligt lykkestøv <3 det kan klart anbefales!

    1. Ej, hvor genialt! Skriver du det så fysisk ned i en notesbog? Det tror jeg, at jeg må starte på. Min mor gjorde det faktisk en overgang, da jeg var barn. Jeg kan huske jeg ofte smugkiggede i den, og jeg blev simpelthen så glad af at læse om de tre gode ting hver dag ❤️

  3. Jeg blev mega inspireret af din alenetur i briografen og tænkte: “Hvorfor har jeg aldrig selv gjort det?” Jeg har rejst alene og spiser ofte alene ude, men det at gå i biografen alene, har aldrig strejfet mig. Det må jeg lave om på! 😉
    Jeg er helt enig med dig i forhold til podcast-lytning. At læse en bog har aldrig sagt mig noget, men podcast har virkelig fanget mig. Jeg hører podcast hver dag og lige så længe, jeg kan komme af sted med det. Jeg lytter, når jeg går ture, laver mad, gør rent … Det er et dejligt, alsidigt medium, hvor man både kan få viden, bliver underholdt, høre hjerteskærende historier og vilde dokumentarer og krimier 🙂

    1. Hurra! Inspiration er det bedste 🧡

      Og sejt du har rejst alene. Det gad jeg godt prøve! Hvor har du været henne? Lige med rejser tænker jeg mere på om man mangler nogen at dele oplevelsen med? Eller det er måske rart at have for sig selv og gøre præcis det man har lyst til?

      Podcast er livet! Seriøst, det medie er det bedste nogensinde. Jeg føler mig så underholdt, og så er det endda helt gratis!

      1. Jeg har været på Mallorca alene for et par år siden, og denne sommer var jeg et smut i Malmø i fire dage. Jeg skulle tage rigtigt langt tilløb til at gøre det, for netop tanken om at blive konfronteret med at være alene er skræmmende. Jeg havde den bedste tur til Malmø; vejret var perfekt, og byen har så meget at byde på, at jeg gik rundt fra 10-18 alle dage. Så det handler bare om at finde en masse inspiration til, hvad man kan lave – og ellers bare gå på opdagelse. Når man rejser alene, nyder jeg, at der er tid til at gå forkert og tage nogle omveje, uden det gør noget 😃 Jeg har også rejst to gange til Marbella alene, men det har været på en træningscamp, så der har jeg ikke helt været overladt til mig selv 😉
        Ja, og det er vildt imporende, så meget podcastere ligger i deres serier, selvom mange gør det ulønnet. Selvfølgelig et podcast fra eksempelvis P1 og Radio 24syv ikke lavet af ulønnede, og derudover er der flere og flere, som får sponsorere eller opretter sig på 10er.dk. Alligevel er det utroligt, at så godt et medium er gratis, når man også tænker på den eksplosive popularitet. I forbindelse med det nye medieforlig er der også åbnet nogle økonomiske døre for podcast-producenter, så det er spændende at se, hvad der sker 😊

        1. Det lyder i alle tilfælde fantastisk! Det skal på min ønskeliste, når børnene er større. Tak for inspirationen 😍