Dét (næsten) ALLE post-gravide taler om..

Sponsoreret behandling

mavemuskler efter graviditet

Here we go again.. Jeg har været forbi Maven og Mig for første gang siden jeg fødte, som altså er ved at være fire måneder siden. De af jer, der har fulgt lidt med på sidelinjen, ved, at jeg under min graviditet løbende fik tjekket mine mavemuskler for rectus diastase. Det vi også kender som delte mavemuskler.

Vidste du det her om mavemuskler efter graviditet?

Beskeden var klar dengang. Jeg havde allerede delte mavemuskler i uge 13 grundet de mange hormoner og dårlige kropsforhold. Heldigvis fik vi fanget det i tide og lukket dem igen. Sidst jeg blev tjekket i graviditeten var i uge 37, hvor de altså stadigvæk var lukkede, men derefter var jeg jo faktisk gravid i yderligere 5 uger, og det kunne sagtens have påvirket udgangspunktet.

mavemuskler efter graviditet

^^ Maven i dag. Svaj i lænden, fremskudt hoved, uhensigtsmæssig holdning og delte mavemuskler. I får førbillede af maven forfra, når jeg er nået i mål og kan sammenligne. 

I hvert fald blev jeg tjekket i mandags, hvor jeg måtte erkende, at de havde delt sig igen. Ikke noget drastisk, og mine øverste mavemuskler er stadigvæk lukkede, men de nederste har altså et mellemrum på 4,5 cm.

Mavemuskler efter graviditet: Sådan er det gået, det arbejder jeg med og planerne fremadrettet

Nu er det her ikke et “jeg skal slå mig oveni hovedet” indlæg, for jeg er faktisk ret stolt af mig selv. Jeg tog det meste i opløbet, jeg havde en god pressefase under fødslen af samme grund, jeg har fået indarbejdet gode hverdagsvaner og så har jeg altså født for kun under 4 måneder siden. Det er da ret godt gået.

mavemuskler efter graviditet

MEN jeg ved også godt, at sådan nogle mavemuskler efter graviditet ikke samler sig selv. Heller ikke med tiden. Det lærte jeg sidste gang. Der skal nogle effektive øvelser og et mavebælte til.

Derfor har jeg valgt at træne mine mavemuskler efter graviditet

Det er heldigvis overskueligt. Min krop husker det meste fra sidste gang efter graviditeten med Sylvester (hvor jeg altså ventede 3,5 år på at gøre noget ved min rectus diastase). Denne gang vil jeg gerne være tilpas i min krop lidt før.

Derfor er jeg tilbage i de fem daglige øvelser, min splint, som jeg bærer dag og nat samt alle de gode opspænd og løft. Jeg glæder mig naturligvis til at se, hvordan det står til om 3 uger. Samt igen til slut september, hvor jeg gerne skulle være i mål, hvis jeg går all in.

mavemuskler efter graviditet

Jeg ved mange får en operation af de delte mavemuskler efter graviditet. Det er hverken nødvendigt for mig, ligesom det slet ikke tiltaler mig. Udover det er dyrt, vil der også være en nedetid, hvor man er låst til sin seng. Derudover løser det jo ikke “problemet”.

Det handler jo netop om at træne kernen op igen, så man minimerer den dårlige holdning og de uhensigtsmæssige løft, hvor dumme skavanker forsvinder og man igen trives i sin krop. Det fysiske er blot en sidegevinst, men motivationen burde være en sund, stærk og glad krop. Især én der ikke gør ondt eller lider. Det hænger som regel sammen, og dét alene motiverer mig forbandet meget.

Man skal IKKE leve med det eller acceptere smerter efter en graviditet. Man skal ikke gå og være ked af sin mave i flere år og tro på det er the name of the game, når man vælger at få børn. Det handler ikke altid om gode gener. Det handler om sundt fornuft og overskuelige vaner.

Giv endelig lyd, hvis I kender til noget af ovenstående, har været igennem en operation af mavemuskler efter graviditet eller måske har genoptrænet jeres kerne efter konstatering af delte mavemuskler. Jeg vil så gerne høre, hvordan det er gået eller om I mon selv har døjet med nogle af de tanker jeg har?

PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

4 kommentarer

  1. Spændende indlæg – med viden, som jeg blev klogere af. Men din overskrift provokerer mig altså og jeg har tænkt over hvorfor en simpelt overskrift formår at gøre det – altså det er bare en overskrift .. men jeg har selv født for 5 måneder siden og jeg har ikke delte mavemuskler = det er ikke noget, som alle taler om efter graviditet. Det var først sent i min graviditet, at det gik op for mig, at alle graviditeter er individuelle. Altså ikke alle får vand i kroppen, strækmærker, uren hud, større fødder osv osv osv. Det troede jeg fordi, det jeg havde opfattelsen af at sådan var det. Og derfor hvis jeg ikke vidste bedre og ikke havde været igennem en graviditet og fødsel, så ville jeg TRO på din overskrift. Og den er bare forkert – jeg vil så gerne at vi stopper med at generalisere. At sådan er det.
    Men absolut, delte mavemuskler er vel nok et rimeligt problem for mange og dine tips er helt sikkert brugbare. Men det er bare ikke sandt, at alle taler om det efter graviditet… jeg håber du forstår min pointe..

    1. Hej C

      Nej, det er ikke alle, der “lider” af det. Gudskelov! Så vil det jo være en ret god forretning for virksomhederne 😅 Jeg kender mange, der ingen problemer har, men også RIGTIG mange der har. Min overskrift er selvfølgelig på baggrund af de utallige snakke, jeg har haft med veninder, bekendte, mødregruppen etc. Det fylder en hel del blandt rigtige mange, der har været gravide. Men mere er der ikke i det. Jeg ved ikke hvorfor du lader dig provokere. Det er trods alt bare en overskrift på mit blogindlæg, og primært relevant for dem, der oplever det samme som mig. Jeg tænker de fleste har en sund fornuft, mærker efter og ikke frygter noget på forhånd.

      Nu har jeg tilføjet et “næsten” i overskriften ❤️Det er jo ærgerligt, hvis blogindlægget, som måske er relevant for rigtig mange, bliver vendt til noget negativt. Jeg er jo ikke ekspert, men deler blot mine erfaringer, og så kan folk tage det med de kan bruge derfra eller bare springe over. Derudover er det relevant i forhold til forebygning. Alle gravide, og her mener jeg virkelig ALLE, vil have godt af at tænke over core, løft, svaj i lænden, stillinger i forhold til bækken og holdning. At det så ikke er alle, der får delte mavemuskler bagefter, betyder ikke, at de ikke stadigvæk kan have andre skavanker på baggrund af det.

      Rigtig god weekend ☺️

  2. Jeg er spændt på om det er det, jeg har – eftersom jeg stadig ligner at jeg er i 5(!) måned her næsten 2 måneder efter fødslen. Derfor skal jeg også forbi en af infomøderne i nærmeste fremtid. For vil klart gøre noget ved det fremfor at køre hate på min krop. Det har den jo bestemt ikke fortjent efter den har præsteret en drømmefødsel og en fantastisk dreng <3 Jeg glæder mig til at se hvor slemt det er eller om det overhovedet er et problem. Det bliver spændende.

    1. Du skal lige give det lidt tid. Om ikke andet til de 8 uger er gået og du har været forbi til efterfødselstjek ❤️ I mit tilfælde var jeg bare ikke i tvivl. Jeg kunne genkende det hele – især den dårlige holdning, der forværrer hele situationen 😅

      God idé med infomøderne. Så får man det afklaret én gang for alle. Giv endelig lyd, når du ved hvordan det står til ❤️