Blogsnak: Når det er tid til at ryste posen

Velkommen til min splinternye blog.. Måske kan I slet ikke se forandringen endnu? I så fald vil jeg anbefale jer at rydde jeres cache. Dét er jo det man altid får at vide, når noget ikke virker, haha, men det er altså sandt. Jeg har selv måtte gøre det (men husk ikke at slette alle gemte koder rundt omkring – med mindre du har verdens bedste hukommelse).

Sagen er den, at jeg længe har haft brug for at løfte min blog. Ikke at der var noget galt med den gamle. Den var jo i og for sig pæn nok. Men som meget andet, havde jeg fundet på halve løsninger. Tidligere kollegaer, der var selvlærte WordPress-eksperter, og som kunne hjælpe mig med en blog. Super sødt, men hvad så når de ikke gider længere? Eller får nye interesserer? Eller faktisk ikke ved alt det som man bør vide?

Nu har jeg efterhånden gjort det flere gange, og det ender aldrig godt eller 100 % rigtigt. Det betyder, at jeg mange gange har bandet og svovlet over teknik, der svigter, ting der pludselig ikke duer længere og mærkelig opdateringer, der ødelægger mit design.

Når man normalt driver en blog på fuldtid, går det bare slet ikke. Det er i hvert fald ikke foreneligt med mit behov for orden. Tingene skal bare fungere. Jeg er ikke ferm med koder og websites på det niveau, og jeg har egentlig heller ikke interessen, hvorfor andre får lov til at løfte opgaven. Det er også en del af min nye businesstrategi. At overlade det jeg ikke er god til til andre, så jeg kan koncentrere mig om det jeg elsker. M.a.o skal jeg blive bedre til at investere min penge. Nemlig i mig selv og min forretning.

Derfor besluttede jeg i sommers at kaste en hulens masse penge efter et sejt bureau, jeg ikke var i tvivl om kunne løfte denne opgave. Shit, de har været gode. Jeg har været en rigtig kunde, og jeg ved, at hvis der bliver noget, har jeg verdens bedste team i ryggen. Det er utroligt betryggende, når hele éns tilstedeværelse er garanteret af om tingene spiller.

Jeg har endvidere lyttet til jer. I har igennem årene kommet med flere ønsker. Bl.a. den der ”Informer mig om nye kommentar” knap, så I kan følge med i kommentarfeltet uden at gå forgæves. Eller overblikket og brugervenligheden samt den meget overskuelige menu. Jeg har også, hold nu fast, brugt over 20 timer på at omkategorisere over 1400 indlæg, så I kun får præsenteret indhold, der ligger helt op af det I allerede er interesseret i.

Jeg er selv træt af det klassiske blogdesign, og derfor havde jeg brug for at ryste posen, hvilket bureauet bag heldigvis var klar på. Designet er primært lavet med omtanke for mobilversionen. Over 80 % af jer læser nemlig med fra mobilen, hvorfor det skal være nemt, anderledes og spændende at bruge sin tid herinde, når man samtidigt har tusinde andre ting man vil nå.

Resten af jer får præsenteret et ualmindeligt fint desktop design, som jeg også elsker, og som understøtter hele mobilsitet. Tanken er mere intuitivt og målrettet indhold. Det er alt sammen måske sort snak for jer, men tanken er også bare, at I skal få en endnu bedre oplevelse, når I kommer på besøg hos mig. Det giver god mening, og derfor lavede jeg den største investering nogensinde i min lille forretning.

Jeg håber selvfølgelig I synes om det og det giver endnu bedre mening end før? Hvad synes I? Giv endelig lyd, hvis der er noget I mangler eller hvis I ser nogle fejl. Jeg er i alle tilfælde topmotiveret og glæder mig til at tage jer med på min fortsatte blogrejse.

Tak fordi I læser med <3


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

8 kommentarer

  1. Hvor er det blevet flot og enkelt! Og endelig er de streger med fed skrift i mellem væk, haha 😉 Nogle gange har jeg troet, det har været links, eller at de betød, indlægget var slut. De forstyrrer hvert fald ikke mere, og det pynter på layoutet 🙂

    1. Tak! Enkelt er godt, tænkte jeg. Man behøver ikke gøre det mere kompliceret end det er 🧡

      Jeg er ikke helt med på hvad de der streger er, men heldigt hvis vi er sluppet af med dem 😅