De seneste fire dage

Jeg føler jeg er fuldstændig ude af vane med at skrive indlæg til bloggen. Og det er altså ikke fordi idéerne ikke er der.. Jeg er bare maksimalt presset på hverdagslivet. For det første er en baby på snart 7 måneder hårdt arbejde. Hun er vildt sød, men det er altså ikke meget man får fra hånden i løbet af dagen.

Derudover jeg fuldstændig blæst bagover i forhold til hvor meget Sylvesters skolestart har krævet af os. Der er hele tiden aktiviteter, og forældreintra tager langsomt livet af mig. Der er jo absolut INTET, der fungerer derinde, men måske det bliver bedre, som min stresstærskel bliver højere.

Men.. altså der er også sket rare ting. Først og fremmest sover Nola bedre om natten, hvilket måske kan skyldes det her, eller den kiropraktor vi var forbi, eller måske er det bare rent tilfældigt. Ingen ved det, men det vigtigste er også blot, at hun nu er nede på 1-2 måltider hver nat og 5-20 gange “hjælp, jeg kan ikke finde min sut”.

Derudover er vi begyndt at gøre noget klogt, som vi nok skulle have indført den dag hun gik 100 % over på flaske. Vi deler nemlig nu nætterne op.. Vildt smart og alligevel ikke rocket science. Førhen stod vi begge to op i panik, når hun sagde en lyd. Hvem skal lave flasken, hvem skifter, hvem trøster etc. Nu tager vi hele nætter hver især, og det betyder også at man har garanteret gode nætter (selvom man selvfølgelig stadigvæk vågner – der er bare forskel på at vågne og at skulle op).

Jeg er derfor blevet et nyt menneske søvnmæssigt de seneste par uger. Lurerne om dagen er stadigvæk ikke til at regne ud. Det kan være alt fra 30 minutters powernaps til 3 timer tidligere i dag, da mødregruppen var på besøg (og selvfølgelig efter jeg havde fortalt hvor lidt hun sov, ahem..).

Derudover er vores dage fyldt med legegrupper, forældreaktiviteter i skolen, halloweenfester, øjenlæge med Sylvester, ørelæge med Nola (better safe than sorry) og en masse ekstravagter for Rasmus’ vedkommende.

For mit vedkommende, og især arbejdsmæssigt, har det være store beslutninger om hvem der skal sælge min blog ind i fremtiden og hvordan det giver mest mening. Jeg har også haft den helt store designproces igang ligesom jeg er ved at starte et samarbejde op med en ret dygtig fotograf. Jeg har også et par kommende kampagner, der kræver lidt ekstra opmærksomhed, hvorfor tiden bare er ekstra presset, når man også har en familie samt en masse praktiske gøremål, der skal være styr på.

Samtidigt øver jeg mig i at være mere afslappet i de beslutninger, jeg tager. Især efter det her forløb. Jeg vil jo gerne forene den omskiftelige hverdag med behovet for ro, og det går hele tiden i den rigtige retning omend det også er hårdt arbejde at nå til det sted. Jeg har dog mærket efter og gjort plads i kalenderen til yoga igen, som ellers har været glemt for en stund. Det er bare der jeg især lader op, hvorfor jeg skal prioritere det mere.

Nu vil jeg lukke computeren i, hilse på min mand, der er hjemme fra vagt og åbne den bog, jeg er blevet så fan af at læse i hver aften inden sengetid. Mit skriv giver måske ikke nogen større mening, men ofte er det også rart bare at lade tankerne få frit løb og give indblik i de planer, som stjæler det meste af min tid.

Jeg har muligvis også dårlig samvittighed over jeg ikke når at besvare alle jeres kommentarer de dage I skriver dem, men det er blot sådan for en stund, og det er helt okay. Vi er jo alle bare mennesker, der har lidt for travlt med livet, haha. Jeg skal nok nå dem alle igennem, når tiden er der.

God mandag!


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

4 kommentarer

  1. Jeg kan godt huske hvordan det var. Alt for godt. Og min den ældste bliver snart 30….
    Husk at det går over. For mig var den ubevidste frygt for, at det ALTID ville være som lige nu nok det værste. Og husk at vi, læserne, ikke ejer din tid – vi er bare taknemmelige for dine indlæg 😉

    1. Ja, alt er heldigvis for perioder.. Gudskelov! Og det er jo især, når hverdagsræset kører, man skal være god til at finde lyspunkter, så det hele ikke bare forsvinder mellem fingrene på os.

      Og mange tak ❤️