Husdrømme: Sådan gik det til åbent-hus

annonce

Bonava ejerboliger

Først og fremmest! Jeg gjorde det! Jeg kom afsted til åbent-hus med to børn. Kæmpe skulderklap til mig (det er jo vigtigt at rose sig selv..). Rasmus var på arbejde, så jeg måtte tage turen selv, og det gik heldigvis over alle forventninger. Af en eller anden grund var begge børn ekstremt søde, og alle de kriser jeg havde frygtet, blev gjort til skamme. Gudskelov.

Jeg blev også meget klogere på, hvad jeg er på udkig efter. Eller vi må jeg nok hellere skrive. Selvom Rasmus ikke var med, har jeg vist ham alle billeder, og vi har brugt mange timer på at tale nærmere om hvad vi faktisk søger. Vi er heldigvis IKKE kræsne, men derfor har vi stadigvæk nogle ønsker til en kommende ejerbolig.

Annonce i samarbejde med Bonava

Søndagens udflugt hjalp i den grad på mit tankemylder. Her besøgte vi nemlig Drabæk Huse, der ligger i Allerød. I kraft af mit opturssamarbejde med Bonava, der står bag de lækreste ejerboligområder rundt omkring i landet, skulle jeg nemlig på en inspirationstur. Her gik vi efter Drabæk Huse, der imødekom vores behov i forhold til afstand og budget.

Jer der bor på Sjælland er sikkert mere kendt i alle områderne, men når man oprindeligt er fra Jylland, er det lidt af en jungle. Af samme grund var jeg ret glad for der til søndagens arrangement var flere lokale eksperter, der kunne gøre mig klogere på, hvad området har at byde på samt imødekomme de forespørgsler vi havde.

Bonava ejerboliger

Det overraskede mig dog mest af alt hvor kort væk fra København det faktisk lå, hvilket er et kæmpe plus, hvis man skal væk fra byen. Jeg har nemlig stadigvæk brug for mit København, som jeg jo er så forbandet glad for.

Området var desuden ultra børnevenligt. Man kunne godt fornemme de havde opbygget det med øje for det gode naboskab, hvor børnene i tryghed kan mødes og lege eller hvor man lige får en snak med naboen over hækken. På den måde får man både huset samt det gode fællesskab, som vi jo også har i det område vi bor i nu. Altså det bedste fra begge verdener.

Vi kiggede på et rækkehus i to plan med i alt fire værelser, og de af jer der fulgte med på stories, bemærkede måske hvor rummeligt det var? Om ikke andet er vi i hvert fald ikke vant til den størrelse værelser fra vores lejebolig, hvilket jo faktisk også er vores udfordring lige nu. Vi har simpelthen ikke nok plads til en familie på fire.

I rækkehuset var der i hvert fald mulighed for plads og udfoldelse samt privatliv til alle familiens medlemmer. Nu drømmer jeg bare lige, men tænk engang.. Begge børn kunne få deres eget værelse, vi kunne få et stort soveværelse med walk-in og sidst men ikke mindst kunne jeg få et hjemmekontor. Derudover var der to badeværelser, hvilket vil gøre vores morgener betydeligt nemmere.. Sikke en luksus. Er det sådan andre familier lever? Hvordan er jeres boligsituation?

Alt i alt et meget interessant område. Nu fik vi både kigget prøveboligen igennem og gået rundt i området, hvor Sylvester også nåede at lege på naturlegepladsen. Naturen fylder meget i Drabæk Huse med små søer, masser af grønne områder samt korte og hyggelige stier til skoler, supermarkeder og dagsinstitutioner.

Vi er helt klart blevet inspireret til hvad vi skal lede efter, når drømmeboligen engang skal findes. Tusind tak for alle jeres gode råd samt et kæmpe tak til Bonava, der gjorde det muligt at dykke lidt mere ned i drømmen.

Hvis I ikke nåede forbi Bonavas åbent-hus i søndags, holder Bonava stadigvæk flere arrangementer – og giver endda et lift, hvis der er behov. Der er flere åbent-hus arrangementer de kommende søndage. Både i Værløse, Vedbæk, Kystengen i Køge, Glostrup samt Drabæk Huse i Allerød igen. Skriv endelig hvis I kommer afsted. Jeg vil elske at høre, hvad I synes og høre om jeres boligdrømme.


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar