Mandagstip: Mine nye yndlings dele

Louise Kragh smykker

Jeg ved ikke om man kan tale om yndlingsdele, når man taler smykker, men jeg har virkelig fundet noget der duer! Jeg er ellers ikke den store smykkepige. Lige på det punkt, modsat min garderobe, er jeg meget simpel. Det skal ikke være for vildt, men derimod god kvalitet og langtidsholdbart.

De fleste smykker, jeg ejer, har maaange år på bagen. Det skal være tidløst, forstået på den måde, at jeg gerne skal holde lige så meget af det nu som om nogle år. Derfor blev jeg også ekstra glad, da jeg til Nolas barnedåb fik lov at bære nogle af mine favoritter fra Louise Kragh (modtaget i gave). Jeg gik efter de klassiske perleøreringe med et twist, den alsidige guldring samt verdens fineste armbånd.

Louise Kragh smykker

^Kjolen, jeg bar til Nolas barnedåb, fandt jeg HER til en fantastisk pris


Jeg har, hånden på hjertet, båret de smykker til ALT sidenhen. Fra den pyntede dåbskjole til hverdagssættet herhjemme. Det fungerer bare!

Normalt vil jeg ikke skrive et helt blogindlæg om mine smykker, men her er der altså tale om noget, som jeg er hovedkulds forelsket i, og det fortjener altså lidt taletid – materiel glæde eller ej.

Louise Kragh smykker

Jeg så selvfølgelig mit snit til at få taget et par Myselfie billeder af smykkerne, nu hvor Rasmus slet ikke var i humør til at klikke løs efter Nolas barnedåb. Man burde faktisk have sådan én stående herhjemme til alle de dage, hvor han ikke gider. Det vil spare os fra en del diskussioner, ha!

Blot et lille mandagstips på denne kølige, men fine efterårsdag. Det har været hårdt at komme igang efter vores barselsferie, som jeg nok skal fortælle mere om meget snart. Dog er jeg ualmindelig glad for at vende tilbage til efteråret, som man hvert eneste år forelsker sig hovedkuls i. Hej til hyggedage i sofaen og varme striktrøjer.


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

4 kommentarer

  1. De er så fine øreringene. Er det tunge at have på? Er meget sart overfor tunge øreringe nemlig, men de er så søde 🙂
    Derudover – er prisen på cirka 500 for en enkelt ørering eller for et par?

    1. De er nemlig SÅ fine! Nej, overhovedet ikke. Man kan slet ikke mærke dem. Jeg duer nemlig heller ikke til tunge øreringe.

      Jeg er rimelig sikker prisen er for et par. Sådan forstår jeg det i hvert fald 😊