Definitionen af hverdagslykke

annonce

Kjolen kan findes HER (jeg har størrelse 38 og den er GENIAL)

Godmorgen.. Hvordan har jeres nat været? Fredfyldt, stresset, dårlige drømme eller måske en baby, der har været lidt urolig? Vores har været nogenlunde. Jeg fornemmer en lille forbedring, men tør samtidigt ikke sige det højt i tilfælde af det hele vender igen. Jeg skylder jer også stadigvæk en anmeldelse af tyngdeposen, men tiden går stærkt, og jeg har svært ved at følge med.

Til gengæld er der flere små lysglimt, jeg kan kigge tilbage på, når tiden suser forbi. I går havde jeg en rar og solrig barselsdag med Nola, som nok er det allerbedste jeg kan forestille mig, og i tirsdags tog jeg på udflugt til The Lab på Østerbro, hvor jeg skulle lege blomsterbinder for en dag. To kontraster, men jeg elsker at jeg kan fordybe mig i begge aspekter af livet.

Annonce i samarbejde med Eva Solo

Anledningen var Eva Solos nyeste lancering, som muligvis er det fineste jeg længe har set. Nemlig deres Legio Nova vase, som har plads til de helt store og vilde buketter.

Det er sjovt det med blomster. Jeg ELSKER dem, men glemmer ofte at prioritere det i en travl hverdag. Enten er de for dyre eller også dør de kort tid efter jeg har sat dem frem. Derfor var det ekstra skønt, at tirsdagens udfoldelser handlede om de tørrede af slagsen. Tørrede blomster er både mere budgetvenligt, da de kan holde i ugevis, men også mere bæredygtigt, hvilket jeg personligt forsøger at gøre mig mere i.

Således kastede jeg mig ud i en tørret efterårsagtig buket. Vi havde en kæmpe bunke af blomster vi kunne vælge mellem. En gren her og en gren der, og før jeg vidste af det, havde jeg sammensat en vild buket med et pift af orange og markagtige vibes. Jeg havde ikke noget udgangspunkt andet end at det skulle være flot og overdådigt… Blot fordi det var tirsdag, og det faktisk er ganske sjovt at lege kreativ med blomster og grene. Og det kommer altså fra én, der ellers altid tager det sikre valg.

Vasen fra Eva Solo fuldendte resultatet, og jeg fik lov at bære den hele vejen tilbage til Bryggen i både bus, metro og på cykel. Herhjemme har den fået en plads midt på spisebordet. Intet andet kunne gøre det, og de mange blandede stilarter har allerede resulteret i et par spørgsmål fra ældstebarnet. Og sådan endte en tirsdag aften med at handle om eucalyptusgrene, spiderman-blomster (den orangesag, som også er at finde i de tørrede blomster) og naturen som helhed.

Blomstertip til de tørrede af slagsen: Den søde og dygtige blomsterbinder, som guidede os til tirsdagens workshop, nævnte man helst skulle opbevare dem i varmt vand. Jeg glemte at spørge om hvorfor, men nu er tippet givet videre til jer andre. Vasen finder I lige HER. Et oplagt og holdbart ønske til jul.

Jeg håber I får en vidunderlig torsdag!

PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

2 kommentarer