DU er inviteret til en (skøn) aften

Efter den lettere kaotiske start på ugen, jævnfør kommentaren til det her indlæg, er jeg SÅ glad for jeg kan dele den her enormt gode nyhed med jer. Jeg har nemlig teamet op med Lisa fra Morro, der driver min yndlings hudplejeklinik, samt XELLENCE Skincare, der er leveringsdygtige i de lækreste rene plejeprodukter. Sammen inviterer vi JER til en aften i selvforkælelsens tegn.

Jeg har længe snakket om at lave flere læserevents for JER. Sidst var det en kæmpe succes, da vi dyrkede yoga sammen en søndag formiddag. Planen er, at vi skal hygge os og, i det her tilfælde, blive klogere på vores hud. Heriblandt se nærmere på hvorfor den kan drille, hvad vi selv kan gøre og andet spændende.

Gratis hudevent tirsdag den 4/12 kl. 17.30 med hudanalyse, goodiebags, lækre snacks og spændende fortællinger

I ved mit hjerte banker for en sund og stærk hud i balance. Med en slem historik og acne udbrud over flere omgange, føler jeg endelig jeg er på rette vej omend jeg stadigvæk har nogle udfordringer. Det vil jeg også tale mere om på dagen, såvel som Lisa, og Flora, der står bag det danske hudplejebrand XELLENCE Skincare, vil dele lidt ord.

Den skønne aften finder sted tirsdag den 4. december kl. 17.30 hos klinik Morro på Islands Brygge (tæt på Langebro). Der vil være goodiebags, kolde drikkevarer, snacks, mulighed for at få sin hud undersøgt af min hudbehandler Lisa, spændende fortællinger om hud, velvære og selvpleje samt 20 % tilbud på alle XELLENCES allergivenlige og bæredygtige produkter. Det er et hudplejebrand, der fylder godt på mine hylder, og jeg bruger alt fra deres abrikoskerneolie, lip conditioner og SOS creme til deres fantastiske hælcreme.

Til eventet får man:

• En lækker goodiebag med hjem

• En hudanalyse af Lisa, der står bag Morro

• Mulighed for at prøve og teste alle XELLENCE Skincares produkter

• Mulighed for at blive klogere på din egen hud

• Lækre snacks og koldt at drikke

• Mulighed for at møde en masse søde mennesker

• 20% på hele XELLENCE serien

Det er GRATIS at deltage, og vi har som sagt kun 20 pladser, da der ikke er plads til flere i lokalerne. Man deltager ved at sende mig en mail på dc@danicachloe.dk med sit fulde navn.

OBS: Der er fuldt booket, men du skal velkommen til at skrive mig en mail og komme på venteliste ved eventuelt afbud på dagen.

Jeg glæder mig sådan til at møde jer, forkæle jer og forhåbentligt bare give jer en skøn aften, hvor I bliver klogere på jeres egen hud. Måske du har hududfordringer, du ikke ved hvordan du skal håndtere? Måske vil du gerne vide om din hud er tør, fedtet eller sart? Og hvad du skal fokusere på fremadrettet? Eller måske du bare gerne vil have en rar aften med ligesindede, hvor fokus er på velvære og selvkærlighed.

Jeg håber vi ses ❤️

PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

2 kommentarer