Det er hårdere end jeg forventede

Danica Chloe

Glædelig weekend… Jeg synes ærligt talt det er gået for stærkt. Jeg føler slet ikke jeg har kunne nå at gribe fast om noget, før det hele er ovre igen. Og det er jo ikke fordi der er den store forskel på weekender og hverdage herhjemme. Ikke udover at Sylvester går i skole. Med Rasmus’ skema kan alt fra en søndag til en tirsdag være vores weekend. Denne her er ingen undtagelse.

Udover det her projekt, som vi endelig fik taget os sammen til, er weekenden gået med praktiske gøremål, at få den mindste til at tage sine lure, hvilket er en kæmpe kamp, samt en biograftur i går aftes. Bare Sylvester, min mor og mig. Vi så Julemandens Datter, som btw var virkelig god!

Når enderne bare aldrig kan mødes

Jeg kan dog mærke at familielivet som mor til to har ramt mig med 180 km i timen. Jeg føler ikke længere jeg kan følge med, og jeg føler et enormt pres i forhold til min virksomhed. Ting, der skal tages stilling til, indhold, der skal produceres og forventningspresset. Ikke mindst mine egne forventninger. Jeg vil så gerne være cool omkring det hele, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes det er svært at få enderne til at mødes.

I bund og grund er jeg jo på deltidsbarsel, men min krop fortsætter som om det er et fuldtidsjob. Og Nola sover jo gerne kun 3 X 30 minutter i løbet af dagen oveni jeg gerne vil se min familie. Jeg har kun så mange timer i døgnet, og lige nu forsvinder de i arbejdsstunder her og der, søvnmangel og praktiske gøremål. Jeg har ondt i hovedet, min hud skaber sig, spændinger i nakke og ryg og andet i den duer.

Jeg bliver enormt irriteret på mig selv

Som jeg siger det højt, kan jeg mærke jeg bliver sur på mig selv. Det siger sig selv, at jeg ikke kan performe som før. Det er okay, hvis mine tal falder for en periode. Det er okay, hvis jeg ikke får svaret folk samme dag som de kommenterer. Det hele er okay!

Jeg tror lige så meget det bunder i min rodløshed, som det her indlæg måske kan sætte bedre ord på end jeg kan lige nu. Jeg er træt! Jeg er bange for fremtiden. Hvad nu hvis jeg ikke kan tjene det jeg skal, når jeg er fuldtid med bloggen igen. Det er jeg trods allerede fra januar af, og jeg har Nola hjemme til 1. maj. Det er mange måneder, hvor jeg skal forsøge at arbejde effektivt uden hverken min familie eller bankdame bemærker mine kampe.

Det hele går jo som regel alligevel

Jeg håber jeres weekend har været rar og uden bekymringer? Jeg vil ønske, jeg blot troede mere på det hele nok skulle gå. Det gør det jo som regel, og jeg er endnu ikke gået økonomisk fallit eller har givet op. Jeg er bare træt af, her to år efter start, jeg stadigvæk bekymrer mig og føler jeg skal kæmpe ekstra meget i forhold til alle andre. Sådan er det selvfølgelig ikke, men alligevel har jeg følelsen af jeg skal bevise mit værd på en nærmest uopnåelig måde. Som en fest man ikke er inviteret til, men man alligevel har sneget sig med til.

Måske kan nogle af jer relatere? Måske det er på arbejdet, studiet, i venindegruppen eller i rollen som mor? Min største frygt er, at jeg en dag får nok. Enten ved at give op eller fordi min krop siger fra.

Nola vågner nu, så jeg vil klappe computeren sammen og vende tilbage til vores søndag. Jeg glæder mig ærligt talt til Rasmus er hjemme i aften, så jeg enten kan få luftet hovedet eller se en serie på sofaen.

Nogle gode tips, der kan berolige mig? Hvorfor har så mange af os tendens til at køre tingene op i vores hoved, når virkeligheden ofte er en anden?
Jeg forstår det simpelthen ikke og bliver ganske irriteret på mig selv.

PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

15 kommentarer

  1. Hej Danica. Jeg har aldrig kommenteret før, men noget i det du skriver, rammer mig. Det lyder hårdt. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at det måske er ret enkelt:

    Måske dalende besøgs/visningstal, færre posts, færre samarbejde, færre penge…

    … mod at du kan slappe mere af og nyde din barsel og dine to skønne unger?

    Det lyder som et godt bytte i min bog. Jeg kender jo slet ikke til jeres økonomiske situation, så jeg ved ikke, hvor meget du skal hive hjem for, at det hele kan løbe rundt. Men hvis det mere drejer sig om frygten for at virksomheden “halter” lidt end reelle økonomiske udfordringer, så vil jeg seriøst sige.. let go 🙂

    Alt det bedste,
    Emilie

  2. Ps. Som mor til en 9 måneder gammel pige, der også var absurd svær at putte til lur i løbet af dagen i lang tid, så vil jeg sige do whatever the fuck works. For os virker det at putte hende med en sutteflaske i barnevognen. Det må man garanteret ikke ifølge et eller andet mor-paradigme om at flaskegivning skal mime amning så meget som muligt, men det tager 5-15 minutter at putte hende nu mod de timevis det kunne tage tidligere, og både hun og vi undgår at blive ulykkelige undervejs.

    Det er det mest fucking frustrerende i verden at stå der og vide, at hvad der vil hjælpe det lille menneske allerbedst er søvn, men ikke kunne fortælle dem, at det er sådan. Hold ud! For os er det blevet SÅ meget bedre.

    1. Hvor er du sød! Det handler for mig helt klart om at slappe mere af i det, og selvom det ikke er på samme blus som før, fordi det ikke kan lade sig gøre, tror min krop det stadigvæk. Vildt åndssvagt idet jeg godt ved det er spild af tid, men det er ikke altid det fungerer sådan 🙈 Så vil livet da være meget nemmere.

      Men du har ret, og planen er også at nyde de sidste par måneder og julen i ro og mag, og så må verden fortsætte som den plejer. Med eller uden mig. Økonomien er som sådan ikke det afgørende. Det løser sig altid. Det er mere det faktum, at i den her verden er du hurtig ude igen, hvis ikke man holder fast i de daglige rutiner, som læserne har vænnet sig til. Og hvem gider bruge alt sin tid på nogle kanaler, som folk har glemt igen. Jeg holder mest af alt af tovejskommunikation, så den vil jeg nødigt miste. Heldigvis har jeg nogle faste rare læsere, der er meget forstående, og også er her om uger/måneder ❤️

      I forhold til søvnen bruger jeg allerede alle tricks, men hun er ligesom sin storebror på det punkt. De gider bare ikke rigtigt sove om dagen. Sutteflasken bruger vi også meget til lure og nattesøvnen, og den giver hende ro. Vil ikke vide, hvad vi skulle gøre uden, haha 😅 Jeg ved også det snart bliver bedre. Det gjorde det med den ældste, men lige nu er det pænt hårdt for overskuddet. Mørket hjælper heller ikke på det. Før vi ved det, er det hele ændret igen, og den hårde søvnperiode, er kun et fjernt minde. Glæder mig allerede 😍

      1. Det er nemlig det – det bliver bedre, man ved det jo 🙂 Altså ift søvnen.

        I forhold til arbejdspresset, så kan jeg sagtens forstå, det må være stressende hele tiden at skulle holde sig on top for ikke at glide for meget i glemmebogen. Jeg tror dog på, at hvis man har nok at byde på – og det har du – så vil folk gerne vente og har fuld forståelse for grunden 🙂

        Rigtig god og rolig jul til jer!

        1. Det er jeg glad for at høre. Jeg vil tage den mere med ro det næste stykke tid og lade bekymringer ligge ❤️

          Rigtig glædelig og dejlig jul til jer!

  3. Kære Danica.

    Jeg længe tænkt at skrive til dig, men det er svært at skrive uden at lyde kritisk, og det er bestemt ikke meningen, tværtimod. Jeg synes ofte, at når man læser dine blogindlæg, så fremtræder du og dit liv meget uoverskueligt og hårdt hele tiden. Det er som om at det negative fylder mere end det positive, og det synes jeg er en trist ændring (både for dig og læseren), som er sket i løbet de to år, hvor du har været selvstændig. Jeg har kæmpe respekt for at du er selvstændig og det må være vanvittig svært at drive sin egen virksomhed på den måde, så jeg kan sagtens forstå du har brug for at dele det. Det er bare ærgerligt, for du har en vildt flot og inspirerende stil, både hvad angår tøj og indretning, og alt det andet! Du skal stole på dig selv. Jeg håber at du får lidt mere “fred” på et tidspunkt, for ellers er det selvstændige liv måske ikke det værd. Jeg tænker, at dine børn også kan mærke bekymringerne. Det er selvfølgelig også bare min opfattelse, og måske er jeg ene om den, men det er i hvert fald lidt bekymrende, men også tanker om alt det bedste fra mig til dig og din familie, og jeg håber på trods af det at du får/har et liv og en hverdag du nyder <3

    1. Hej Anne

      Det er så fint du skriver 😊 Lige på det punkt bliver jeg ikke påvirket og har aldrig gjort det. Altså kritiske beskeder, omend jeg slet ikke læser din besked kritisk, men mere som en undren eller bekymring.

      For det første, så er mit liv en del uoverskueligt for tiden, hvilket jeg tror er ganske normalt med to små børn, en forretning, skolestart for den ældste og alt det andet. Ikke at det er hårdere end andres hverdag. Det er bare virkeligheden for mange familier rundt omkring. Hamsterhjulet om man vil. Jeg er selvfølgelig ked af, at du synes jeg har været mest negativ de sidste to år. Jeg synes ellers jeg ofte opdaterer bloggen med skønhedstips, rejseguides, opskrifter og selvironiske beretninger om livet som mor, som enten er skrevet med udgangspunkt i at inspirere eller give et smil på læben.

      Jeg har dog også de her personlige indlæg på min blog, som er en stor del af mig og altid har været det. Jeg kan simpelthen ikke skrive om andet, hvis der er noget jeg går og tænker på. Det er min ventil, og for tiden fylder alt det her forretning vs. familieliv en hel del, og det kommer så til udtryk herinde. Det kan godt være det har samlet sig sammen den seneste tid, men det er udelukkende et udtryk for hvad der fylder hos mig nu og ikke med hensigt på at være negativ eller få medlidenhed. Jeg synes overhovedet ikke det er synd for mig. Jeg har jo selv valgt det, og vi er meget heldige herhjemme i vores familie. Alle er glade og sunde og raske. Jeg er dog så reflekterende et menneske, hvilket ærligt talt kan være pisse irriterende, som jeg også selv skriver, at jeg nogle gange skriver uden at have et formål. Det er dagens indlæg et bevis på. Det har ingen højere mening end at lette mit sind og måske endda få et par gode tips af jer.

      Men jeg forstår godt du måske ikke er interesseret i den del eller synes det er ærgerligt, at der også kommer de her sider, men jeg håber du kan se igennem fingrene med dem, og så ellers bare holde fast i de andre indlæg, der inspirerer dig. Det er faktisk ikke så lang tid siden jeg fik at vide, at mit liv fremstod for perfekt, og derfor kan det nogle gange være svært at navigere rundt i. Jeg prøver så vidt muligt at følge min mavefornemmelse og dele det, der lige falder mig ind i øjeblikket.

      Jeg håber også jeg finder fred med min beslutning. Ikke at jeg tror nogle selvstændige nogensinde bare kan slappe af i det – der vil nok altid være bekymringerne og hårde perioder, men at det i det mindste bliver bedre. Det er det jeg arbejder hen imod nu og aktivt forsøger at ændre på. Og hvis det ikke gør, må jeg tage konsekvensen og finde på noget andet. Jeg kan heldigvis altid finde et fast job igen, så den bekymring har jeg ikke. Lige nu er det hele bare lidt uvist, og min barsel er snart ovre, hvilket aldrig er sjovt, når man har små børn.

      Mine børn kan heldigvis ikke mærke noget som helst. På dét område påvirker det ikke dem. Faktisk så meget, at Sylvester tror mit job er at sidde herhjemme og drikke kaffe 😂

      1. Åh der har jeg det lige omvendt. Jeg synes, din blog er blevet så autentisk de seneste to år. Jeg holder virkelig af din åbenhed og det gør faktisk at du er en af de få, hvor jeg stadig læser indlæg hos.
        Livet er virkelig uoverskueligt ind i mellem. Men hvor er det meget mere overkommeligt når vi ikke skal stå i det alene, men kan læse om andre i samme båd, tak.

        1. Det gør mig glad at høre ❤️Det er dog helt okay at andre føler det på en anden måde.

          Det er et kæmpe kompliment, at du er én af de få du følger med hos. Tusinde tak ❤️

          1. Jeg er bare helt enig med Ida her. SÅ skønt men en blog som er ægte. Det er skønt at læse at andre også kæmper med hverdagen. Ha ha det lyder lidt tarveligt at sige men du ved hvad jeg mener. Dejligt at se det ægte liv istedet for Instagramvenlige opsatte billeder. 💪🏼

          2. Hvor er du rar, Kaja ❤️ Det glæder mig at folk finder det skønt at læse med – hvad end det er ærlige og reflekterende indlæg eller de mere overfladiske. Tak for det ❤️

  4. Sødeste Danica, jeg har engang læst, at 90% af ens bekymringer aldrig bliver til noget. Den procentfordeling tænker jeg selv på, hvis mine tanker begynder at vandre derudaf. Det hjælper lidt, og så løser tingene sig som regel altid.
    Du gør det skide godt, både som mama, som kvinde og som iværksætter!

    1. Du har så ret! Det værste er, at man inderst godt ved det, men alligevel bruger man energi på noget man sjældent er herre over. Jeg vil huske procentfordelingen næste gang – tak ❤️

  5. Sødeste du!
    Jeg ville stadig besøge din side, selvom du kun kom med et indlæg hver 3. måned. For du er så ærlig, autentisk og super sympatisk at høre på❤️
    PS: du er så læks med det nye hår!!