“Tankemylder” fra den seneste uge

Foto af dygtige Renate Photography

Jeg vågnede i går morges med følelsen af tømmermænd, hvilket var ret mærkeligt, da jeg ikke har drukket så meget som en dråbe alkohol. Det kunne sagtens have være livet som mor til en baby på 7 måneder, som havde givet mig den følelse, men lige den nat tog Rasmus Nola (vi skiftes til at tage hende).

Jeg var lidt ved siden af mig selv, og havde mest af alt lyst til at returnere til soveværelset og sove et par timer mere.

Faktum er, at den sidste uge har været udmattende. Både på den sjove måde, den begivenhedsrige måde og så bare på en “det var lidt overvældende” måde. Alt fra arbejdet i min online forretning til Rasmus’ arbejde til Sylvesters skoleliv, Nolas humørskiftninger, økonomi og alle de ting de fleste af os oplever på ugebasis.

Alt er okay og præcis som det skal være

Jeg har dog også følelsen af alt er okay og præcis som det skal være. Jeg kan pludselig mærke, hvornår jeg skal sige fra eller ikke prioritere noget. Jeg ved, hvor vigtigt det er at huske mine yogatimer samt de løbeture, jeg er startet op med, da det giver mig ny energi.

Jeg har oprigtigt troen på alt er og bliver godt, og jeg stoler på mine egne evner som mor, skribent, kone og menneske i al almindelighed. Det har nemlig aldrig været mere almindeligt at tvivle på sig selv. Vi bliver konstant eksponeret over for, hvad der er det “rigtige”, hvad der er populært og hvad der er alment acceptabelt. Hvis man vil noget andet, eller ikke føler sig rigtig, kan man ofte sætte spørgsmålstegn ved egne evner, hvilket giver anledning til en masse bekymringer. Jeg kender det fra mig selv.

90 % af vores bekymringer bliver (heldigvis) aldrig en realitet

Problemet er, at de bekymringer jo sjældent bærer noget godt med sig. Ofte stjæler det kun tid og energi, og man får følelsen af nederlag eller tristhed. Som en klog læser skrev til mig i det her indlæg. 90 % af vores bekymringer bliver aldrig til noget. Det løftede mig lige op. Jeg har endda “Nuets kraft” stående i min bogreol, og jeg kigger ofte i den, men alligevel kan jeg glemme de simple budskaber.

Stop med at bekymre dig, stop med at fokusere på fortid og fremtid, stop med at overanalysere alt. Fokuser på i dag (nuet), gør det du har lyst til og mærk efter. Alt er okay. Alt er som det skal være lige nu. Du er god præcis som du er!

Jeg skal helst ikke tænke for meget, men derimod bare være

Det lyder banalt, og jeg kæmper mine kampe, tro mig, men det virker. Jeg skal ikke tænke. Jeg skal bare dele og gøre det jeg har lyst til. Uden at tænke på, hvordan andre tager det. Jeg er bare mig. Jeg bliver aldrig som de andre. Det kan ikke lade sig gøre, og jeg kan ikke snyde mig selv til at tro det. Tingene giver oprigtigt mening, når jeg bare stoler på processen og tager det hele stille og roligt.

Men hvordan fungerer det i praksis og hvordan kan man øve sig i det? Jeg forsøger for det første at navigere uden om ting, der påvirker mig. Heriblandt sociale medier, der giver mig følelsen af altid at være bagefter (sorter i dem du følger eller sluk for personers opslag). Jeg gør heller ikke tjenester for andres skyld, bare fordi det forventes af mig. Jeg vil hellere involvere mig i få ting, der får min opmærksomhed. Jeg øver mig i at være spontan, at lade hjemmet rode lidt (selvom det irriterer mig), at være i øjeblikket med de folk jeg holder af og være pisse ligeglad med hvad folk synes om mine valg.

Små tricks til at øve sig i at være mere i nuet og mindre i tankerne

Jeg øver mig også i at vise den rigtige mig. Både herinde, men også overfor folk jeg ikke kender så godt. Jeg vil gerne slippe kontrollen og facaden, og bare være mig. Jeg er ikke den, der råber højest, det ligger langt fra mig som person, men jeg er sarkastisk, elsker at lave alle sætninger om til sang og have det sjovt. Humor fylder så meget i vores hverdag herhjemme, men det er som om det er forbeholdt mine nærmeste. Der hvor jeg virkelig slapper af og bare er mig.

Naturligvis er livet udadtil ofte opstillet. Om det er sociale medier eller i den virkelige verden. Vi vil gerne tage os så godt ud som muligt. Det forstår jeg godt behovet for. Vi vil gerne anerkendes for vores valg. Det er ikke noget, der er kommet med de sociale medier. Det er bare blevet “nemmere” at opnå den form for anerkendelse i form af kommentarer, likes og delinger. En higen efter at få at vide vi alle gør det godt nok.

Livet er jo ganske simpelt, så hvorfor gøre tingene kompliceret?

MEN det er også anstrengende, og uden det her skal blive en lang snak om alt og intet, bringer det mig tilbage til indlæggets oprindelige budskab. Jeg øver mig bare i at gøre mere af det, jeg synes er rart. Og at stole på mig selv. Og dele de ting, jeg vil, fordi jeg godt kan lide det. Længere er den ikke.

Livet er jo som regel meget mere simpelt end vi gør det til. Det prøver jeg at minde mig selv om hver dag. Alt behøver ikke være så kompliceret. Tag tingene som de kommer, og prøv at få det bedste ud af det, selvom man måske har tendens til at se sort på overraskelserne.

Må jeres søndag være fyldt med trygge rammer, spontanitet, rørende øjeblikke, lærerige snakke og en masse god energi.

PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

2 kommentarer

  1. Det må være min nye og vigtigste huskeregel, at 90 procent af alle bekymringer ikke bliver realiteter … omvendt er jeg über-pessimist, og jeg tænker altid: “Hvad nu, hvis den her bekymring tilhører de 10 procent, der gør?!” 😅