Ting, jeg udelukkende gør for mine børns skyld

Okay… Hånden på hjertet.. Hvor mange ting kan I liste op, som I udelukkende gør for børnenes skyld, men som inderst slår jer langsomt ihjel? Kedelige ting, nedslidende ting, svære ting, men også utrolige komiske ting, når man tænker tilbage?

Det her indlæg skal selvfølgelig læses ironisk… Eller skal det? 😉 Hvor meget end jeg elsker mine børn, dagdrømmer jeg måske lidt om mit liv om 20 år, hvor jeg igen kan sove igennem og gøre hvad der passer mig..

Tilbage til listen..

Ting, jeg udelukkende gør for mine børns skyld (men som langsomt slår mig ihjel)

1. Jeg sidder ofte og kigger på, mens Sylvester spiller et computerspil. Som regel fordi han gerne vil have os til at være med. Ofte er det et eller andet random spil på PlayStation, hvor han fortæller i timevis om figurerne, små tricks eller andre “spændende” fifs. Det interesserer mig virkelig ikke (med mindre det er Mariocart – så er jeg på).

2. Jeg står op kl. seks for at gøre deres morgenmad klar, ligge deres tøj frem, lave madpakker, pakke skoletaske og gøre mig selv klar. Når alt dette er ordnet, vækker jeg dem. Først den ældste, der selvfølgelig ikke gider op (fordi det er mørkt og nærmest nat udenfor) og derefter den mindste, der trods alt er glad, men som hænger på armen med sine ti kilo. Derefter skal jeg rydde morgenbordet op, overtale Sylvester til at børste tænder samt tisse af, pakke børn ind i vintertøj alt imens pusletaske pakkes sammen og klapvogn gøres klar. Og så kommer det sjove. Powerwalke til skolen, fordi vi er sent på den igen, og gerne i regnvejr eller blæst. Hvem, der bare kunne ligge i sin seng og drikke en kop kaffe.

3. Jeg overvejer seriøst en tur i et badeland i Tyskland – eller endnu værre – en tur i Lalandia. Udelukkende fordi Sylvester gerne vil, og det eftersigende skulle være mekka for børn. Jeg har ellers i mange år bildt ham ind at det ikke fandtes i virkeligheden (se bare denne video), men drengen går jo i biografen, og der viser de desværre Lalandia reklamer. Jeg må nok bide den i mig og tage afsted en dag, men jeg har godt nok ikke lyst.

4. Jeg ser Forældrefællen 114 gange på Netflix, fordi børn åbenbart ser den samme film igen og igen og igen. Hvorfor gør de egentlig det? Det er jo tortur.. Jeg siger selvfølgelig aldrig højt jeg ikke gider se den.

5. Jeg gøre hele badeværelset rent, fordi barnet er kommet til at smide for meget toiletpapir i, og derefter har trykket på skyld ud lidt for mange gange, til der er 2 centimer vand i hele rummet. Super fedt! Men jeg gør det jo alligevel rent, mens jeg forsøger ikke at bande min morgen væk.

6. Jeg kigger gamle LEGO manualer igennem på iPad. Vi kigger HVER eneste freaking side grundigt igennem hver gang og tæller alle brikker.. zzzzz.

7. Jeg forsøger at smile til Nola hver gang hun vågner om natten. Lige nu har hun en vågenperiode på et par timer hver nat, hvor hun er i legehumør. Super fedt! What can a mother do?

8. Jeg lader primært Sylvester vinde i spil (på nær Uno). Jeg magter nok ikke at se skuffelsen i hans øjne, og så er det altså nemmere at lade ham vinde, selvom jeg allermest har lyst til at vinde selv, ha!

9. Jeg tilmelder mit barn til fritidsaktiviteter, selvom jeg hader at skulle bruge flere timer på at komme frem og tilbage til svømning, hvor man endda ikke engang længere må være inde i lokalet. Så venter man da bare ude foran.

10. Jeg køber mærkelige kostumer, jeg pynter lejligheden op til de alt for mange begivenheder på årsbasis, jeg tropper op til skolearrangementer og børnefester og jeg er super PÅ, så mit barn kan mærke jeg gerne vil involvere mig i ALT. Men det er freaking hårdt, når man mest af alt drømmer om realityshows i sofaen efter at have været vågen i 500 timer.

Kan I fortsætte listen?

PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

11 kommentarer

  1. -Siger ja til alt for mange legeaftaler.. idag har datteren to veninder og sønnen en ven med hjem fra skole og jeg flygter ind i soveværelset med Netflix/youtube imens de raserer stuen.
    -Bruger en fridag (har weekendvagt hver 2.weekend, så mine friweekender er lidt hellige for mig) i legeland med virkelig dårlige stole til de voksne, så jeg er helt radbrækket i ryggen efter et par timer..
    -Har medister på madplanen mindst en gang om ugen.(jeg er ikke fan af medister)
    -Har TRE!!! computere stående i stuen, fordi jeg ikke vil have at mine børn lukker sig inde på deres værelser, hvis de havde computer på værelset.
    -Har droppet mit morgenbad for at have tid til at lave morgenmad klar til ungerne (jeg står i forvejen op kl 5.20)

    1. Haha, det overgår i den grad mine 😂 Den med legeaftaler kunne jeg godt forestille mig man nemt falder i. Det er jo hyggeligt, men når tidspunktet så kommer, kan det måske være svært at overskue.

      Den med legeland kan jeg også skriver under på. Eller et besøg i Tivoli sammen med resten af Danmark 😱

  2. Ved du hvad….det stopper aldrig!
    For evigt og altid vil du gøre mange ting hver dag for dine børns skyld.
    Det hedder forældre ansvar!
    Først når dine børn flytter hjemmefra kan du slappe LIDT af, men ikke før den dag:-)
    Vi mødre elsker det (eller bør elske det) og lever igennem vores børn fra den dag de bliver født (dog aftager det med årene) 🙂
    Dejligt ærligt indlæg!!

    1. Det tror jeg på, men jeg bør ikke elske ALT 🙈 Jeg gør det gerne for deres skyld, men jeg kommer aldrig til at elske at rydde toiletvand op, sidde en hel dag i Leos Legeland eller at kigge gamle LEGO manualer igennem. Altså jeg elsker at bruge tiden sammen med mine børn, men ikke altid selve aktiviteten, hvis det giver mening.

    1. Jo.. måske 😊 Så længe de ikke kan mærke det, er der ingen skam i at drømme sig væk til en hvid sandstrand med en cocktail i hånden 😜

  3. Jeg ved ikke om det bare er mig -men jeg har læst det her post med et glimt i øjet, og tænker at det også er skrevet med et glimt i øjet. Selvfølgelig elsker man sine børn ubetinget, det er jeg slet ikke i tvivl om at Danica også gør.
    Hvis ikke vi kan grine lidt af os selv, så bliver det sgu et langt og kedeligt liv..

    1. Jo, præcis! Det håber jeg også folk kan mærke. Ellers overlever vi da aldrig de tidligere morgener 😂 Jeg gør i alle tilfælde ikke. Det er rart at kunne finde det sjove i klamt toiletvand, for det er godt nok ikke sjovt mens man står i det 😳

  4. Lige et fif..
    Tag til Weissenhauser Strand i Nordtyskland istedet for Lalandia.. Det er ligesom Lalandia, bare mere.. tysk! Men der er stort badeland, hytter at bo i, legeland, restauranter, bowling og sådan, bedst af alt koster det bare kun det halve af Lalandia.. Jeg er nærmest vokset op i Lalandia, og tog til Weissenhauser sidste år med min datter, og det var sgu helt okay!

    1. Genialt! Lalandia lyder nemlig lige så dyrt som en storbyferie, og det orker jeg slet ikke. Tak 😍

      1. Nej, Lalandia er nemlig helt åndssvagt dyrt! Og Weissenhauser ligger måske en halv time nede i Tyskland fra færgen ved Rødby af, som I jo nok alligevel ville tage en tur med hvis I var i Lalandia der..