Årets julebilleder er i hus

Tænk vi er blevet en familie, der får taget julefotos? Godt nok var vi kun to personer på billederne (nogle gange tre), men alt tæller. Jeg har aldrig i mit liv fået taget julebilleder eller lavet julekort og sendt afsted til familien, men da Renate Photography spurgte om vi ikke skulle skyde lidt julebilleder hjemme hos os, hoppede jeg på.

Jeg var dog flere gange ved at hoppe fra, da julebilleder i mit hoved nemt bliver opstillet. Ikke at der er noget galt i det, men vi er bare en familie, der ikke dur til opstillede billeder. Samtidigt kender jeg ikke nogen, der IKKE kan lide at få taget billeder, som Sylvester.

Læs også:
40 uger efter: Bogen alle gravide bør læse
En oversigt over årets bedste bøger, finder du lige her

Det er meget sjældent jeg får lov. Videoer er okay, men billeder kan han ikke lide. Det har han fra sin far, der heller ikke gider det. Rasmus stillede op til et par stykker med Nola og mig, fordi man jo ikke kan sige nej til en baby, men ellers er det sjældent de gider.

På sin vis er det rart med en familie, der er så anti alt som skal dokumenteres. Det siger dem absolut ingenting. Omvendt vil det da være rart med lidt fællesbilleder i albummet.

Nola og jeg fik det bedste ud af det, og alene de billeder af hende, var de to timers fotoshoot med sygdom værd. Nøj, jeg synes hun er kær. Så glad, smilende og aktiv (ja, jeg havde ondt i armene bagefter).

Om vi får gjort det hvert år tvivler jeg på. Vi har jo ingen julebilleder med Sylvester, men hvis vi bare kunne gøre det hver femte år vil jeg være glad. Jeg tænker også vi skal have lavet et par fysiske fotoalbums man kan have som evigt minde. Det er bare noget andet end den digitale løsning. Lidt ala det her måske?

^ Den fine julekjole fra Petit Bateau finder I HER

Hvad siger I? Har I nogensinde fået taget familiebilleder? Måske endda med et juletema? Jeg er glad for der var en fotograf, jeg kunne spare med, der tænker i lys og ting, der skal flyttes for det bedste resultat. Så langt tænker jeg slet ikke.

Nu vil jeg tage mine to mænd og den lille dame i hånden og bevæge os ind i Tivoli. Vi har alle taget os en omsorgsdag, hvor vi ikke skal lave meget andet end at nyde Tivoli uden alt for mange mennesker. Der er vitterligt ingen, når de åbner dørene på en hverdag. Det kan anbefales.


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

2 kommentarer