Set i bakspejlet

Studio Arhøj Chug mug

Glædelig fredag! Hvad skal I bruge weekenden på? Julefrokost, familietid eller film i sofaen med kaffe i koppen? Hvad end I har planlagt, håber jeg I får noge skønne dage.

Vi har ikke planer om det store. Jeg er stadigvæk syg, og Rasmus skal arbejde både lørdag og søndag. Af samme grund, og fordi mit overskud er småt, planlægger jeg indedage med børnene. Med brætspil, æbleskiver, varm kakao og julefilm ad libitum. Sylvester er nok mere på Minecraft og is, men det er en helt anden sag.

Til gengæld har jeg netop booket billetter til A Star Is Born her kl. 15.30. Rasmus har fri i dag, og jeg har brug for at lave andet end at være nogens mor og arbejde. Bare lige et par timer. Jeg har endda haft den bedste start på fredagen. Med veninder, kaffe på Espresso House og babyer. Nu er jeg også udkørt. December har været lang, og vi trænger til fælles barsel og hjemmetid.

Men først og fremmest et tilbageblik på de seneste uger. Den her type indlæg er simpelthen så rare at lave. På mange måder er det som at gennemleve alt det gode igen, og huske de skønne ting, der også er sket. Hvad end man har en blog eller ej, kan det anbefales. Det kan også være i form af en notesbog og et par daglige tanker om det man værdsætter ekstra meget lige nu.

Juletræspynt

^ Juletræet har fundet vej til et lille hjørne i stuen. Faktisk var vi så bagud på jul, at en bekendt forbarmede sig over os, og stod klar med et juletræ en onsdag eftermiddag. Fandme sødt! Vi fandt julepynten frem, og selvom det hele blev lidt enkelt, er vi glade for juleglæden det spreder. 

Designers Remix Gigi Tote Bag

^ Jeg har købt mig et nyt lædernet fra Designers Remix. Alene af den grund, at jeg synes det var pænt, og så manglede jeg en taske, der kunne rumme alt fra computer og kamera til børnesager. Heldigvis kan den det hele. 

Gló Ny Østergade

^ I den her måned har jeg nærmest siddet på Gló på ugebasis. Enten til frokost med kolleger eller som arbejdsstation. Udover maden er fantastisk, sund og lækker, er stedet helt genialt til people watching. Det ligger placeret midt på Ny Østergade med udsigt udover én af de fineste gader i København. Jeg kan i den grad anbefale deres morgenbowls samt deres tumeric latte.

^ En typisk hverdag hjemme hos os. Det er her vi trives bedst. Andre på linjen, der har det bedst hjemme i egne omgivelser?

Ilashbrows

^ Min faste neglefikser, Janni, er tilbage i butikken, og laver de fineste shellac negle. Senest har hun lavet matte negle i yndlings farverne. Jeg elsker det!

Glyptoteket

^ Muligvis det pæneste tag i København. Det finder man hos Glyptoteket, der har gratis adgang hver tirsdag. Her er der altid lyst og varmt, når vinteren er lang, kold og mørk. 

Studio Arhøj Chug mug

^ Jeg fik lidt sager med hjem fra Studio Arhojs julemarked samt et par kopper i adventsgaver. De er allerede favoritter og bliver brugt flittigt hver eneste dag. 

La Glace kage

^ Det er god nabostil! CitizenM er åbnet i København, og det fejrer vi med kage fra La Glace. 

Playstation VR anmeldelse

^ Rasmus har i lang tid ønsket sig virtual reality til vores PlayStation. Jeg syntes det var unødvendigt, men efter at have spillet det med min veninde, der var på besøg, blev jeg kæmpe fan. Det er jo genialt (og skræmmende virkelighedstro)!

^ Jeg er blevet en værre farvelade, når det kommer til klædeskabet (se bare her). Det er faktisk meget sjovt. Det er som om at alle farver pludselig matcher, og det hele er lidt skæggere. Efter en lang periode, hvor vi alle talte om farver, der klæder én eller ej, er jeg blevet fuldstændig ligeglad.. Mere af det.

Gua Sha anmeldelse

^ Kan I huske den Gua Sha, jeg roste til skyerne her? Den har Nola fået fat i, og den gik selvfølgelig i stykker. ØV! Nu skal jeg have en ny, da jeg ikke kan leve uden. Det gør en kæmpe forskel.

Hvad skal I lave i weekenden og hvad har bragt glæde den seneste tid hos jer?

Skriv en kommentar