Første outfitbilleder siden sommer

Dagens outfit

Jaa… Long time no see!? Det er jo ikke fordi jeg ikke har tøj på, men af en eller anden grund er mine outfits ikke blevet foreviget eller også har jeg holdt det til Instagram, hvilket er synd. Jeg elsker tøj. Jeg elsker sammensætninger, og jeg elsker at genbruge på kryds og tværs.

Det er skørt det med tøj. Det er jo blot en materiel glæde, men alligevel noget jeg ser frem til de fleste dage. At pludselig kunne finde nye muligheder i ting man ellers ikke har brugt længe. Eller at opdage at yndlingskjolen passer igen efter mange måneder uden. Det er virkelig de små ting, og når jeg 90 % af tiden er mor og sørger for andres behov først, kan det være rart at skeje ud på andre leder.

Dagens outfit

Dagens outfit

Der har tøj, sko, tasker og accessories bare en høj plads i mit hjerte (og skab). Og det er endda selvom jeg ikke ejer synderligt meget. Jeg har bare lært hvad, der dur for mig, og kan på den led undgå de store kriser, som jeg ellers altid havde engang.

Jeg er blevet mere modig i mine 30’ere. Jeg har stadigvæk simple basisting i god kvalitet, men de bliver som regel parret med noget tern, farverigt eller et andet materiale. Det bliver en sjov udfordring, og ting jeg ellers aldrig troede vil gå sammen, giver nogle gange (og andre gange ikke) mening, når det kommer på.

Dagens outfit

Dagens outfit

Outfittet fra vores launch af Boom Agency var et af dem jeg havde det bedst i. Så meget, at jeg har lyst til at iføre mig det hver dag for tiden. Det var silke parret med tern, sidste års bedste taskekøb, nogle farverige tights, grønne støvler samt simple smykker. Hvor jeg gerne går mere amok i tøjet, foretrækker jeg mine smykker og hårpynt mere enkelt.

Dagens outfit

Kjolen er fra Gestuz (modtaget i gave) og fundet her, hvor man altid kan købe sidste sæsons varer med 40-70 % rabat. Hvis man ligesom mig er ret ligeglad med om varerne er direkte fra catwalken, er det her vejen frem.

Jeg har handlet hos dem en del gange i den fysiske butik i Strædet siden de åbnede i sommers, men nu har de også fået en webshop, hvilket gør det endnu nemmere for dem, der ikke har deres gang i Københavns gader til dagligt.

Dagens outfit

Jakken er fra 2NDDAY og også derfra, støvlerne er fra Gardenia og købt hos Boozt, tasken et secondhand køb samt karryfarvede tights fra Sneaky Fox.

Og det var det! Et dagens outfit, som jo i bund og grund ikke altid kræver sit eget indlæg, men på sin vis også er tilpas uhøjtideligt at få med. Jeg elsker det i alle tilfælde!

Må jeres mandag være fyldt med varm kakao, en blød sofa og yndlings serien på computeren 🧡

Jeg sælger ALTID ud til loppemarkeder. Fik du nogensinde læst indlægget med mine bedste tips til at sælge ud? Eller hvad med guiden til hvordan man plejer sin garderobe bedst? Alt fra lædersager til silke, cashmere, ruskind, strik samt den optimale opbevaring af alle sagerne.

Skriv en kommentar

 

4 kommentarer

    1. Tak og dejligt du kunne bruge det! Jeg overvejer også at klikke den brune velour nederdel hjem fra Gestuz 😍