Nola: 9 måneders status

Det er begrænset hvad jeg har fået skrevet om Nola de seneste tre måneder. Tiden går, og jeg kan slet ikke følge med. Siden hun blev 6 måneder er alt bare gået ekstra stærkt, og jeg synes nærmest hun lærer noget nyt hver dag.

Hun fylder 10 måneder om en lille uge. Jeg havde nok glemt fra sidst, hvor aktive babyer i den alder er. Hun er seriøst i ALT. Jeg har ikke to sekunder for mig selv (minus i de to daglige lure). Jeg er nærmest mere træt nu end du hun blev født, da jeg for alvor først har lært at forstå, hvordan det virkelig er at have to børn. Shit, altså!

Læs også:
6 måneders status fra da Nola blev et halvt år

På den anden side har det aldrigt været sjovere. Hun har en vidunderlig alder lige nu. Med masser af grin, kys og skøre lyde. Hun forstår sig på en helt masse, og ofte mere end jeg tror. Hun reagerer på sit navn, kan vinke, klappe, kravle, stille sig op ad ting og gå rundt så længe hun har noget at holde fast i.

Rutiner:

Hun har en meget god rutine efterhånden. Hun står op hver dag mellem 06 og 07. I løbet af dagen har hun to lure af ca. 1 times varighed. Hun sover stadigvæk indenfor i slyngevuggen med mindre jeg er ude at gå i det tidsrum. Hun får aftensmad omkring kl. 17, derefter et bad og bliver puttet mellem 18 og 18.30. Vi bliver inde hos hende indtil hun sover, hvilket som regel er omkring 19 tiden.

Derudover har hun sine fleste glade perioder fra morgenstunden. Hun er stadigvæk en meget mild pige, men jo ældre hun bliver jo mere bestemt bliver hun også. Derfor har vi ulvetime de fleste dage fra omkring 16 tiden.

Måltider og “kan selv vil selv” mentaliteten

Der er sket meget siden jeg skrev det her indlæg. Hun får tre større måltider i løbet af dagen og derudover snacks. Hun foretrækker helt klart at spise alt selv, og bliver sur, når vi prøver at made hende. Når det kommer til grød, suppe og spaghetti, er vi bare nødt til det, da hun ellers ingenting får ned. Derfor plejer vi at ligge noget foran hende samtidigt, så hun ikke bliver sur og smider alt på gulvet. Jeg er dog, hvis det ikke fremgik tydeligt nok, ualmindeligt glad for hun synes det er så herligt at spise selv. Min lille selvstændige dame.

Hun får også stadigvæk flaske tre gange i døgnet, og altid i forbindelse med hun skal puttes. Hun drikker ca. 250 ml inden hun skal sove til natten. Det begyndte hun på for nogle måneder tilbage. Vi skal derfor ikke give hende flaske om natten længere. Derudover får hun en flaske ved hver af de to lure i løbet af dagen på alt mellem 150 ml og 180 ml.

Hun drikker masser af vand, elsker snacks og er generelt ikke kræsen. Hun har dog sine favoritter, men vi forsøger at få en masse smage i hende, da vi virkelig håber på et mindre kræsent barn end Sylvester er. Ikke at jeg altid tror det er noget man har indflydelse på, men nu prøver vi. Jeg var også selv kræsen som barn, men det er mange børn vel bare.

Motorisk:

Hun er først lige begyndt at kravle. Det er dog stadigvæk ikke noget hun gider synderligt meget. Hun vil langt hellere stå op af ting eller gå rundt med os i hænderne. Jeg fornemmer lidt hun hopper direkte til at gå, og helt sikkert tidligere end Sylvester gjorde. Det er nok ganske normalt, når man har søskende og hele tiden vil det samme som dem.

Hun er desuden en robust og lang pige. Det betyder hun er ualmindeligt stærk, men også til tider lidt opgivende, fordi bagpartiet bliver tungt for hende, haha. Så sødt! Jeg har ingen idé om hvad hun vejer, men sidst til 8 måneders tjekket lå hun på 10,5 kg, så vi har nok ramt 11 kg siden da.

Jeg glæder mig ærligt talt til hun går, og jeg ikke længere får ondt i ryggen af at gå foroverbøjet med hende i hænderne. Jeg mindes også fra sidst, at det her mellemstadie bare er sværere, og alt ændrer sig så snart de begynder at gå.

Søvn:

Det går op og ned. Hun har haft flere nætter, hvor hun sov helt igennem, hvilket er ret stort herhjemme, da vi altså har haft nogle hårde søvnperioder. Til gengæld forventer jeg det aldrig, og det er virkelig sket få gange (omend jeg er bare er lykkelig for det er sket). Lige nu er hun dog i en periode, hvor hun vågner om natten og er totalt frisk. Gerne omkring 02 tiden. Nogle gange vækker Sylvester hende med hans rumsteren og andre gange bare af sig selv. Det kan tage alt fra en halv time til to timer at få hende til at sove igen, og hun står stadigvæk op omkring 06-07 tiden. Jeg ved ikke hvor hun får den energi fra, men hun er i det mindste frisk og glad når hun vågner. Vi andre er lidt mere udfordrede.

Men som alt andet er alt for en periode. Når jeg har nogle hårde nætter husker jeg mig altid selv på, at det bliver bedre. Vi har endvidere den fordel, at vi skiftes til at tage hende om natten. Derfor har man altid en god nattesøvn at se frem til, når natten er hård. Tyngdeposen bruger vi stadigvæk, og vi kunne på ingen måder undvære den, da det var betydeligt hårdere inden hun begyndte at bruge den.

Hvor gamle er jeres børn? Har I ét barn eller flere? Synes I også der er nok at se til?

Fik du nogensinde læst mit indlæg om de gange, hvor jeg tænker “hvem sender lige en voksen?” Eller hvad med da jeg delte de søvnudfordringer vi har haft herhjemme med en baby + en masse gode tips til at overkomme dem..

Skriv en kommentar

 

5 kommentarer

  1. Åh jeg synes den er hård pt med søvn. Hugo er normalt ret god i løbet af dagen, men han kan godt finde på at vågne kl 14 og så holde sig vågen til sen aften. Om jeg begriber hvordan, men den evne har han haft siden nærmest spæd. Og nætterne er blandet – nogle nætter spiser han enkelt gang og sover indtil 08. Andre nætter er han vågen hver 2.time. Han spiser stadig om natten og det skal vi til at have afsluttet. Så lige så snart han er frisk og ikke længere har halsbetændelse (tror jege han har nu pga virkelig dårlig ånde 😄) så drosler vi ned.

    1. Det er også længe! Det tyder blot på de er ved at omstille sig til færre lure. Jeg kan også mærke det på Nola. Det er som om hun bevæger sig hen imod en lur allerede. Jeg synes bare det virker lidt tidligt 🙈

      Hvor synd med halsbetændelse. De rager bare alle bakterier til sig for tiden. Frygter helt institutionslivet, hvor de først bliver syge.

  2. Hej Danica,
    Skønt indlæg. Min datter er 9 mdr. og vejer nok kun omkring 9 kg. ca. Ville du så vælge den tyngdepose som er større end 0-1 år?
    Hvad bruger du til Nola nu?
    Spændende at følge med hos dig 🙂
    Mvh. Helle

    1. Hej Helle

      Vi har valgt den der hedder 6 måneder til to år. Den kan vi bruge længe endnu, så den vil jeg anbefale jer ❤️ Vi er simpelthen så glade for den selvom den ruinerede os dengang i efteråret, haha. Hvad man ikke gør for børn, der sover godt.

      Og tusind tak fordi du følger med! Det betyder mere end du aner.

      God dag 👏🏻