På en måde..

..føles den her uge ret ferieagtig, hvilket selvfølgelig giver mening taget i betragtning af Sylvester har vinterferie. Jeg havde nok bare bildt mig ind, at min virksomhed vil fortsætte som den plejer. Men mailindbakken er stille, mange af mine kampagner er færdiggjorte og indhold til bloggen lader vente på sig eftersom jeg har andre ting, der fylder de her dage.

På sin vis er det rart. Jeg får et break fra noget jeg normalt ikke altid er så god til at tage pauser fra. I bemærker det måske ikke på den anden side af skærmen, da jeg trods alt stadigvæk har lidt indhold, men hos mig er der altså en kæmpe forskel.

Alene i vinterferien har jeg:

.. Gået mange ture

.. Løbet flere ture

.. Lagt puslespil. Lige nu er jeg igang med et på 1000 brikker, som jeg bruger meget tid på

.. set serier og film på den bærbare

.. været i mødregruppe

.. fået en ansigtsbehandling hos verdens bedste Lisa

.. været til yoga

.. haft de hyggeligste dage med Nola uden planer eller vækkeur

.. læst bøger

.. shoppet i Fields

.. bygget vores gør-det-selv-skab færdig i soveværelset

Alle de her ting har der været tid til selvom jeg også har drevet min virksomhed, og det åbner op for nogle nye tanker. For har man kun travlt fordi man fortæller sig selv det? Er det muligt at være selvstændig og stadigvæk have tid til alt ovenstående. Skal jeg strukturere lidt om, så arbejdet bliver tilpasset mit privatliv? Fremfor nu, hvor jeg primært tilpasser mit privatliv til arbejdet. Det tror jeg vi har brug for herhjemme.

Især nu hvor Rasmus skal tilbage på skolebænken på mandag, og jeg derfor har børnene fra morgenstunden og indtil kl. 16 inklusiv aflevering hver dag. Det sætter sine begrænsninger, hvor jeg ikke helt kan forestille mig hvordan jeg skal få tid til min virksomhed. Som jeg jo skal! Ellers kan det ikke løbe rundt.

Det hele skal nok gå, og så må jeg blot arbejde om natten, hvis det skal være. Om ikke andet håber jeg på I vil bruge bloggen flittigt og søge tilbage i arkiverne, hvis der bliver lidt stille. Jeg har trods alt over 1.500 blogindlæg, hvor størstedelen stadigvæk er meget aktuelle.

I får også et billede fra et af dagens gøremål. Rasmus kom hjem fra nattevagt med den fineste buket ovenpå en mandag, hvor vi gik skævt af hinanden. Solen skinnede, og jeg fik lyst til at gøre vores indbygget gør-det-selv skab færdig. Det fungerer både som garderobe og bordplade til alle mine smykker, solbriller, diverse cremer og andet rart.

Smykkeskrinet i velour fandt jeg i H&M Home i Fields i går. Det samme med de grå høragtige gardiner, der passer perfekt til vores skab. Nærmest på centimeteren. Hvor heldig kan man være? Nu mangler vi blot nogle Aykasa til opbevaring og så er vi faktisk i mål. Hurra!


For nogle år tilbage skrev jeg et indlæg om hvordan man holder live i og plejer sin garderobe, så den holder i mange år. Alt fra cashmere, silke og uld til læder.

Skriv en kommentar

 

2 kommentarer

    1. Jeg er også ualmindeligt glad for den! De blomster man mindst forventer er de bedste 🧡