Nimb brunch, dybe samtaler og en lørdag uden børn

Nimb brunch

Hedder det stadigvæk kærestedag, når man er godt gift? Pardate måske?

Jeg har netop smidt mig i sofaen. Jeg er træt på den gode måde. Fyldt op med gode oplevelser efter en vaskeægte kærestedag. Kan I huske det her indlæg?

Jeg konstaterede jo vi måtte til at blive bedre til at prioritere os. For “os” er der ikke meget af for tiden, når hverdagen kører. Det har både resulteret i irritation og småskænderier, fordi vi til tider er lidt for pressede.

Nimb brunch

Nimb brunch

Men så skete der det, at Rasmus pludselig kom med den gode idé at vi skulle på date. Enten har han læst indlægget eller også er det bare virkelig god timing. Han havde endda planlagt det skulle være i dagstimerne med dertilhørende Nimb brunch, da vi så var sikret en lille portion overskud.

Nimb brunch, kvalitetstid, god mad og champagne en lørdag formiddag

Sidst vi var ude uden børn gik det nemlig ikke så godt. Det var vores første datenight efter Nolas ankomst, men da vi først havde bord kl. 20 var vi allerede trætte. Blandet med alkohol endte vi faktisk med at sidde og diskutere om et eller andet ligegyldigt. I dag gik det heldigvis meget bedre.

Nimb brunch

Han havde bestilt bord på Nimb, der laver byens bedste brunch. Jeg har ikke været der siden jeg var gravid, hvorfor jeg selvfølgelig var ovenud begejstret.

Kl. 10 ankom min gudmor og overtog børnene, og kl. 11 kunne vi sætte os ind i en bus, der fragtede os lige til døren. Kl. 11.30 havde jeg et glas cava i hånden, og således sad vi der i næsten tre timer og nød godt af den overdådige brunch.

Nimb brunch

Efterfølgende gik vi en lang tur i et påskekoldt Tivoli. Det var vores første tur i Tivoli alene. Som i nogensinde. Vi er vant til at have børn med, men i dag fik vi det for os selv, og selvom vi ikke prøvede nogen forlystelser, var det den mest afslappende oplevelse jeg har haft i år, haha. Vi nåede lige en kop kaffe inden vi var hjemme kl. 15 igen.

Høj på alenetid aftalte vi allerede den næste dag vi skal på date uden børn. Jeg kan mærke en stor forskel på mit humør og overskud, når vi også har tid til hinanden. Om det er Nimb brunch, biograf eller en gåtur er underordnet. Så længe vi er sammen og får tid til at snakke uden afbrydelser.

Nimb brunch

De samtaler man dykker ned i er bare noget helt andet. Jeg kan ærlig talt ikke huske hvornår vi sidst har talt sammen så længe. Jeg fik endda delt en masse, jeg længe har gået med, og som jeg ikke har haft tid til at bringe op før nu. Og det er endda selvom vi bor sammen.

Det lettede helt og hjalp gevaldigt i forhold til de beslutninger, jeg står overfor. Jeg er stor fan af at prioritere voksentid. Jeg er med på det ikke er en nødvendighed for alle, men i sidste ende er det essentielt for os, hvis vi skal holde gejsten oppe, når vi er allermest pressede.

Og lige til sidst. Den famøse Nimb brunch er inklusiv champagne, og den er alle pengene værd. Nu var det Rasmus der inviterede, men det kostede 395 kr. per næse. Der er ikke en finger at sætte på noget som helst. Der er alt hvad man kunne drømme om. Bare hvis I mangler et sted at invitere jeres mand, veninde eller familie hen. Vi gik derfra højt på nærvær, champagne og deres hjemmelavede koldskål med kammerjunker.

Husker I at prioritere alenetid? Og hvilke gode steder kan I anbefale i København? Både brunchsteder, men også hyggelige oplevelser vi måske kan besøge UDEN børn 👀

Skriv en kommentar