“Du ligner næsten dig selv” #morkroppen

Annonce

Krop efter fødsel
Annonce for Smuuk Skin

Planen var egentlig at skrive et indlæg om de gode ting, jeg forsøger at gøre for mig selv. Både det indre og det ydre. Men da jeg fik Rasmus til at tage billederne, og ikke mindst grundet det her Instagram billede, der stak helt af, så får indlægget lige et ekstra lag refleksion.

Det forholder sig nemlig sådan, at mange snakker om kroppen. Især når man har født. Det er ikke sjældent man hører “Ej, hvor ser du godt ud efter fødslen” eller “Wauw.. Du ligner næsten dig selv”. Som om at man bliver sammenlignet med sit sande jeg, som jo var før børn, og nu er man måske bare heldig, at man lidt ligner den “gamle” version. Har I også fået sådan nogle kommentarer med på vejen?

Krop efter fødsel

Sagen er bare den, at kroppen i mange tilfælde er ændret for altid. Det er forskelligt hvordan man har det med det, men i mit tilfælde har jeg aldrig haft det bedre. Og det er selvom jeg ikke ligner mit “gamle jeg” mere. Jeg vejer 5 kg. mere, mine bryster ligner på ingen måder dem jeg havde inden børn (hvilket jo også nærmest er umuligt), jeg bruger en større skostørrelse og mine hofter er bredere.

Læs også:
Da jeg i januar igangsatte projekt “gør noget godt for mig selv”

Jeg ved ikke hvad der har gjort det, men jeg har det så godt i egen krop. Der er plads til god mad, vin, løbeture, kage, hjemmepresset juice og serier i sofaen. Det har aldrig været nemmere at leve i den famøse balance, som jeg jagtede igennem 20’erne. Sjovt nok kom den først, da jeg ikke gik så meget op i det fysiske udseende længere.

Smuuk Skin

Dermed ikke sagt jeg ikke lever sundt. Sundt er jo relativt, men jeg føler jeg er sund på min måde. Og jeg føler jeg er mig i min krop. Jeg sammenligner mig ikke med mit gamle jeg. Alt er nu og præcis som det skal være.

Det er ganske rart at nå til den erkendelse. Tænk på alle de bekymringer og negative tanker man slipper for, fordi kroppen ikke er som man havde planlagt eller håbet på.

Smuuk Skin

Til gengæld elsker jeg alt hvad der har med det indre at gøre. Det har jeg altid gjort, hvilket bloggens mange indlæg om selvsamme muligvis vidner om. Især efter de mange år med uren hud. Nu hvor jeg er fyldt 33 år, og har to børn, kan jeg også godt se min hud ikke er så fin og glat som da jeg var 20 år. Naturligvis.

Dengang kunne jeg nemt undlade at vaske makeup af, når jeg var træt, gå i byen tre dage i streg og spise fastfood uden min hud afslørede det. I dag bliver jeg straffet, hvis jeg har spist usundt i en enkelt weekend. Eller bare har skippet min gode hudrutine én aften. Tough love.

Smuuk Skin

Et kosttilskud er et tilskud man kan tage siden af alt det andet man gør – hvis altså man overhovedet finder det nødvendigt

Det samme gør sig gældende med de tilskud jeg tager. Og med kosttilskud lægger jeg vægt på ordet tilskud. Man skal huske sig selv på det ikke er en nødvendighed, men i mit tilfælde batter det, og derfor deler jeg også mine erfaringer.

Jeg vil gerne værne om min hud, og siden 2012, hvor min hud var slemt ramt af acne, har jeg taget daglige kosttilskud. Alt fra zink, essentielle fedtsyrer, probiotika og selen, som i mit tilfælde har haft en positiv indvirkning på min hud. Især når de kombineres.

Smuuk Skin

Siden januar har jeg anvendt Smuuk Skin, som laver flere forskellige tilskud afhængig af hvad man vil værne om. Jeg har især været glad for deres Hydro Balance, som er oplagt til os, der begynder at savne en fugtmættet hud med glød. Bl.a. grundet C-vitamin (som indgår i kollagensystemet), E-vitamin, zink og koncentrerede kollagenpeptider.

Når Anette fra Beautyspace, der er min to-go person i forhold til skønhedssager, roser dem, er der noget om snakken. Hvis man virkelig vil opleve resultater anbefaler de en kur de første tre måneder, hvor man tager to kapsler både morgen og aften.

Smuuk Skin

Det er nemlig en stræk trio, der står bag de forskellige tilskud fra Smuuk Skin. Heriblandt en svensk forsker i kosttilskud, en dansk farmaceut og en olieklog herre. Derfor er der også en god effekt at hente, hvilket de også er blevet rost for siden de lancerede tilbage i vinters.

Jeg har selv oplevet at min hud stråler mere såvel som mine gamle ar er blevet mindre synlige. Jeg er nået til et sted, hvor det ikke handler om bekæmpelse af uren hud længere. Nu handler det derimod om at forbedre min nuværende tilstand ved hjælp af fugt og kollagen.

Morkroppen

^ De Levis’ shorts jeg en sen aften klikkede hjem i min gamle størrelse, men aldrig rigtig kunne passe.. Alt er godt!

Jeg vil gerne ældes på en måde, hvor min hud stadigvæk har glød og stråler. Både ved at sænke tempoet, spise overvejende godt og balanceret for ikke at tale om en hjælpende hånd i form af tilskud. Sideløbende med Hydro Balance tager jeg både mælkesyrebakterier og fiskeolie dagligt.

Ekstra tip: Deres Sun Prepare tilskud er god inden huden udsættes for solens UVA og UVB-stråler. Især når man har pigmentpletter som mig og højst sandsynligt står overfor en kommende sommer med masser af sol. Man skal tage 2 kapsler dagligt og gerne starte lidt tid inden sommeren for alvor gør sit indtog.

Nu vil jeg pleje min begyndende sygdom med familiehygge og senere serier i sengen. Jeg har en plan om at gå i seng klokken 20 i aften og sove det hele væk. Børn, arbejde og praktiske gøremål harmonerer nemlig ikke helt med sygdom.

God aften 🧡

Jeg har tidligere skrevet om dengang mit acne var på sit værste her samt da jeg blev ramt af runde to i forbindelse med min anden graviditet. Alle indlæg om min hudhistorik og hvad jeg har gjort gennem tiden finder I her.

Skriv en kommentar

 

2 kommentarer

  1. Kære Danica !
    Hvor er det dog et fint reklame-indlæg, som netop ligeså godt kunne være et indlæg der ikke indeholdt reklame. Jeg elsker at læse når kvinder hviler i sig selv og sin krop – det er opløftende, inspirerende og jeg synes det fremgår i mange af dine indlæg at du i højere grad har fundet en “ro”.
    Jeg er desuden oprigtig nysgerrig på disse kosttilskud og overvejer stærkt at se på hvordan min hud ville reagere herpå.
    Hvilken fiskeolie og mælkesyrebakterier tager du (mærke) ? Og har du evt. forslag til nogle gode budgetvenlige af slagsen?

    Tak for en dejlig blog.

    – Camilla Kirstine

    1. Kære Camilla Kirstine

      Tak ❤️ Det gør mig så glad, at du synes det. Jeg er af den holdning at et reklameindlæg kan være lige så gode som andet indhold, hvis altså der er 100 % frie tøjler til at vinkle det som man vil.

      Og hvor er jeg glad for du har fået den fornemmelse. Jeg er nemlig mere i ro og afklaret med hvor jeg er. Både som mor, arbejdsmæssigt, kropsmæssigt, kone og alle de andre hatte man har på som menneske.

      I forhold til kosttilskud er det ikke for alle. Det gavner mig, men jeg har også en hud, der stadigvæk kan skeje ud. Jeg tør simpelthen ikke lade være. Efterhånden ved jeg præcis hvad jeg har brug for. Mælkesyrebakterier køber jeg på Apoteket. Jeg er rigtig glad for Lactocare og Udo’s Choice, der kan købes i helsekostbutikker. Begge dele koster lige omkring 100-150 kr.

      Fiskeolie skal gerne være af så høj kvalitet som muligt. Mange af de billige varianter fra supermarkeder er fyldt med alt muligt andet dårligt. Jeg er rigtig glad for Solaray (kan købes i Matas og helsekost). Jeg vil altid forhøre mig eller søge op på det inden, så man er sikker på man får det reneste produkt. Bodylab laver også nogle virkelig gode og rene af slagsen.

      Håber det hjalp lidt ❤️

      Tak fordi du læser med!

      Kh Danica