10 ting bloggen har lært mig

Danske bloggere

Jeg blogger på ottende år. Det i sig selv er noget, jeg aldrig havde troet, da jeg startede bloggen tilbage i 2012.  Men her er vi. Med et 10 års jubilæum, der nærmer sig og som jeg håber jeg når at fejre. Alting har jo sin ende, og jeg har svært ved at se mig blogge for altid, hvilket jeg tænker er meget normalt i den her branche.

Faktisk har rigtig mange lukket deres blogs de seneste par. Enten fordi de har fået nok af at dele ude eller også fordi de vil satse mere på Instagram og YouTube. Jeg kan sagtens sætte mig ind i det. En blog kræver noget andet. Både i tid og optimering, hvor Instagram er mere flygtigt og her og nu. Jeg tror dog stadigvæk det er en kortsigtet løsning, da tingene nok skal ændre sig en dag, og så har man intet af sit eget tilbage.

En håndfuld erfaringer: 10 ting bloggen har lært mig

Nu kom jeg lige ud på et sidespor, men jeg er simpelthen så pro-blog, at det nok er det sidste jeg siger farvel til. Instagram er inspirerende (og nødvendig fra et forretningsmæssigt perspektiv), men bloggen er der hvor det hele startede. Det er mit frirum og dér hvor der er plads til uddybelse og reflektion. Og med det har jeg gjort mig en del erfaringer gennem årene. Jeg er blevet klogere og mere skarp på, hvad der fungerer og hvad der ikke gør. Og derfor tænkte jeg også det kunne være interessant at dykke ned i hvad bloggen har lært mig på de snart 8 år. På godt og ondt.

Læs også:
Er jeg kedelig, intetsigende og normal? Til tider JA

1. Du får mange bekendtskaber. Nogle forbliver overfladiske og andre dykker dybere. Som en person, der er meget bevidst om hvem jeg lukker ind i mit liv, kan det være svært. For hvem kan du stole på og hvem taler pænt om dig, når du siger farvel? Jeg har dog en håndfuld mennesker, jeg nyder at være sammen med og bruge tid på og dem holder jeg fast i.

2. Det er nærmest fysisk umuligt for mig ikke at tænke i billeder og opdateringerne. Om det er et måltid eller en oplevelse. Jeg ved godt det gør sig gældende for mange mennesker, der har en profil på sociale medier, men det kan alligevel godt være for meget. Det bliver dog hele tiden bedre. Så interessant er det heller ikke at dele ALT…

3. Jeg er nødt til at følge med i alle tendenser og tilpasse dem til mine kanaler. Hvis man ignorerer dem, kan man hurtigt være glemt. Der var mange, der i sin tid var anti stories. Det var jo forbeholdt Snapchat. Lige pludselig gik det stærkt og alle lavede stories. Det samme gør sig gældende med SEO, nye algoritmer, det lovmæssige og ikke mindst den udvikling, der sker blandt jer læsere. Det er forskellige ting man vil have afhængig af om man læste med i 2015 eller nu.

4. At æstetik ikke altid er nok. Jeg er personligt slet ikke til “bryd tabuet” profilerne, men jeg kan sagtens forstå hvorfor det er relaterbart for andre. Jeg foretrækker at inspirere og dele pæne billeder, men det skrevne ord er mindst lige så vigtigt. Både på bloggen, men i den grad også på Instagram. Det er ikke altid nok med pæne billeder. Folk vil mærke dig, høre om din dag og ikke mindst de udfordringer, der kan være. Jeg forsøger at kombinere det hele og ikke mindst holde det jordnært. Jeg har ingen idé om det er det rigtige, men det er den type mennesker, jeg selv holder af at følge.

5. Læserne og følgerne må aldrig tages for givet. Når nogle profiler “slår igennem”, glemmer de hurtigt, hvor det hele startede. Det er super ærgerligt. Jeg har lært at forholdet til jer er altafgørende for min virksomheds succes. Om det er i kommentarfeltet, hvor der SKAL svares dybtegående på alle kommentarer, mails, beskeder på Instagram eller en hilsen på gaden. Det er en del af det, og jeg er glad for I gider. Jeg har altid tænkt mine kanaler som et fællesskab og tovejskommunikation. Det kan godt være jeg sender nogle tips og ord ud til jer, men det sker også ganske tit I hjælper eller inspirerer den anden vej. Det er kernen i min forretning. Ingen jer ingen mig.

6. Jeg møder dog stadigvæk fordomme. Ikke så meget på bloggen længere, da det efterhånden er et gammelt fænomen. Det er mere på Instagram og hvor ordet “influencer” bruges. Jeg synes også det kan være et vildt irriterende og “ung med de unge” ord, men jeg er nødt til at forholde mig til det, da det er en term, der dækker over folk, der kan påvirke andre. Virksomhederne bruger det, og derfor er det en del af min forretning. Jeg vil dog personligt aldrig omtale mig som influencer i dag. Jeg er bare en blogger.

7. Omvendt er man nødt til at være selvsikker og tro på sig selv. Ellers overlever man ikke. Det kan måske se hyggeligt og fedt udefra, men man bliver målt og vejet på så mange ting, at hvis man ikke tror på sig selv brækker man halsen undervejs. Det er ikke for alle, og jeg forstår godt nogle trækker sig helt. Jeg synes heller ikke altid det er lige sjovt at skulle blive bedømt på hvor mange likes et billede får og hvor mange, der følger med. I mit hoved er det fuldstændigt ligegyldigt, så længe jeg hygger mig med det, men fra et virksomhedsperspektiv er det alt.

8. Jeg har også lært, jeg aldrig er på forkant. Det er umuligt for mig at skrive indlæg før de udgives. Jeg gad godt jeg kunne planlægge flere uger forud, så jeg kunne tage på ferie i ro og fred, men det er umuligt for mig at skrive noget, der skal udgives om flere dage. Hvad så hvis jeg føler noget andet den dag? Jeg elsker blogs indenfor mange forskellige emner, men de indlæg jeg selv nyder at læse mest, er dem, hvor tankerne bare flyder her og nu.

9. Jeg bliver til gengæld heller aldrig rig af det her, og det er helt okay. Jeg klarer den, og jeg værdsætter fleksibiliteten så meget, at det overskygger den svingende indkomst og manglende pension. Der skal nok komme en dag, hvor jeg får styr på de ting.

10. Sidst men ikke mindst har jeg erfaret, at der altid være nogle, der ikke kan lide dig. Enten synes de du er for meget eller også synes de du er for kedelig. Og sådan er det bare. Det gør sig også gældende i den virkelige verden. Mit mål med livet er ikke at gøre alle glade og tilfredse. Jeg deler blot, hvad jeg kan lide, og hvis der tilfældigvis nogle, der synes det er rart at følge med i, er det jo bare skønt. Hvad andre synes om mig er ikke mit problem. Det rører mig ikke længere. Generelt set oplever jeg primært respekt, kærlighed og god stemning. Det er jeg meget taknemmelig for.

Læser du stadigvæk blogs fast? Eller følger du primært med på Instagram? Hvad nyder du at læse om? Og hvad får dig til at klikke ind hos nogle eller følge med?

Skriv en kommentar

 

2 kommentarer

  1. En blog kan bare noget andet end Instagram. Jeg læser stadig blogge (næsten dagligt) og jeg blogger også stadig selv. Jeg bruger mere tid og energi på min blog end på Instagram. For på Instagram med dens forfærdelige algoritme, forsvinder man hurtigt.
    /Louise

    1. Jeg er meget enig 🧡 Blogs kan noget helt andet og minder mig om hvordan det hele var inden det blev så forretningsbaseret.