Glem 7-års krisen! Det er 12-års krisen, der trækker tænder ud

12 års krisen

Jeg har haft det her indlæg i tankerne i noget tid efterhånden. De fleste mennesker kender til den famøse 7-års krise i et parforhold. Enten fordi de selv har oplevet det eller måske fordi de har hørt andre omtale det? Vi havde også en 7-års krise, og det var først, da vi var på den anden side det gik op for mig, at det ramlede sammen med vores syv år som kærester. Det her indlæg er skrevet, mens det var allerhårdest. Vi er heldigvis vokset med opgaven.

Læs også:
Parforholdet efter børn.. Hvad fanden gør I andre?

Jeg tror egentlig ikke på bestemte faser for kriser. Jeg tror på hvert forhold er unikt, og vi som mennesker vil opleve større eller mindre kriser igennem hele vores liv. Nogle skændes aldrig og andre skændes konstant. Hvert forhold har sin dynamik. Hver gang man gennemlever en krise, hvad end forholdet overlever eller ej, vil man være forandrede mennesker på den anden side. Med nye erfaringer og ny forståelse for hinanden.

12-års krisen, der kom ud af det blå.. eller måske ikke helt..

MEN i min verden kan jeg da lige love jer for, der også findes en 12-års krise. Hold da op! De sidste 6 måneder har været hårde, og jeg synes måske det er nemmere at skrive det her indlæg nu, fordi jeg oprigtigt føler vi er ude på den anden side. Gudskelov.

Jeg er heller ikke i tvivl om det kommer sig af vi nu er forældre til to. Hvor fedt det end har været at få sine børn med 5,5 år imellem, har det også været hårdt, fordi man skulle starte helt forfra. Med manglende nattesøvn, fastlåste lure, skemalagte måltider og hvad ved jeg. Altså det er gået over alle forventninger, og Nola har været det helt rigtige for os. Hun er en vidunderlig pige. Men parforholdsmæssigt har det været hårdt. At få to børn overlader ikke meget tid til andet end børn og arbejde. Når alle er puttet, er vi så trætte, at vi ikke orker andet end at se serier. Eller sove.

6 hårde måneder økonomisk, arbejdsmæssigt og ikke mindst for parforholdet

Derudover har det været et hårdt halvt år. Både økonomisk, de seks uger i foråret, jeg gik hjemme med Nola, mens jeg skulle hive en fuld løn hjem, skolestart for Sylvester og de tidlige morgener med to børn og ikke mindst alle de ekstra vagter, Rasmus har taget. Vi så mindre og mindre til hinanden. Alt handlede om at få det til at gå op. Madbudget, rengøring, fritidsaktiviteter, indkøring i vuggestue og arbejde.

Til sidst tærede det på vores forhold. Vi var gode forældre, men vi var ikke altid gode for hinanden. Overbærenheden forsvandt, og vi blev irriteret på hinanden. Jeg tænker nogle af jer kender til følelsen? Hvor man hele tiden går skævt af hinanden og hvor alt bliver misforstået? Samtidigt er man måske ekstra følsom og går med noget indvendigt man ikke altid får delt, og hvor det så bare vokser sig alt for stort. Man vrisser af hinanden og er generelt meget mærket af stemningen. Dårlige vaner er der nok af, men det var vores verden i mange måneder. Nogle dage værre end andre.

Ude på den anden side og (heldigvis) klogere end før

Det hele kulminerede op til vores Fanø tur. Jeg havde i flere uger haft Roskilde festival i min kalender, men timingmæssigt var det måske ikke den klogeste beslutning, når vi også skulle pakke til næsten 14 dage på farten. Jeg havde derfor en lille nedsmeltning lige op til, og vi startede vores tur med dårlig stemning. Som i rigtig dårlig stemning.

MEN.. Det her indlæg er ikke et brokkeindlæg. Alle de hårde måneder resulterede nemlig i en lang og god snak. Både på ferien, men også da vi kom hjem. Ferien var god for os, og vi lærte at forstå hvor vi hver især kom fra. Vi forsøger at starte hver dag med troen på det gode og positive, og det er virkelig altafgørende for hvordan dagen bliver. Jeg tror som sagt på dele af law of attraction, og den energi vi sender ud, og ikke mindst til hinanden, får vi lige tilbage. Vi gør os umage nu.

Færre kriser, mere overbærenhed og en masse nærvær

Det er rart at være her på den anden side. Hvor nærhed og intimitet er en del af hverdagen igen. Et hurtig kys, et “jeg elsker dig” eller “hvor du ser du dejlig ud”. Små ting, der ikke kræver det store, men som betyder meget. Jeg tror også det hænger sammen med babystadiet er ved at være ovre. Tingene kører og hun bliver større. Der kommer selvfølgelig flere udfordringer i fremtiden. Det handler for mig blot om hvordan vi tackler dem og kommer videre.

Jeg har ikke nogen løsning på parforholdsproblemer, for så vil jeg nok være ganske rig, men jeg lærer noget hver gang. Jeg laver også mange fejl. Jeg er stædig, urimelig og handler ikke altid rationelt. Jeg forsøger dog at vokse med opgaven og tage erfaringerne med. Også selvom vi nogle gange kommer til at skændes foran børnene. Jeg hader når det sker og skammer mig bagefter, men vi er ikke perfekte og forældre laver også fejl.

Vi forsøger at putte flere date nights ind i kalenderen, så vi får nogle oplevelser sammen uden børn. Og så er sex altså også en formidabel løsning på hverdagsirritation 😉 Mere af det, haha! 12-års krisen er officielt ovre. Lad os krydse fingre for et par år uden de store kriser, mere nærvær, glade dage og kærlighed.

Kan I genkende til noget af ovenstående? Hvor mange år har I været sammen og hvordan har jeres forhold klaret det, når der kommer børn ind i billedet?

Skriv en kommentar

 

8 kommentarer

  1. Vi nærmer os 11 år og vi fik vores andet barn for 6 måneder siden. Jeg kan sagtens genkende det du skriver, og hvor er det dog dejligt at læse sådan et ærligt indlæg, som er så relaterbart. Det har været hårdt for forholdet at blive forældre til to, og det er nok det der har fyldt det meste – vi er gode sammen som forældre men hvad med resten… Det er på vej til at blive bedre, og nu har jeg endnu mere tiltro til at det nok skal blive helt godt igen. Tak! ❤️

    1. Dejligt du kunne bruge de ærlige ord (og beklager det sene svar, men min mand havde lige fødselsdag i mellemtiden) ❤️

      Det er enormt hårdt, og meget mere end man tror. Jeg troede ærlig talt ikke der vil være den store forskel på et og to børn, men det var der 🙈

      Det skal nok gå. Jeg hepper på jer 👏🏻

  2. Min mand og jeg har været sammen i 17 år og har to børn på 10 og 12. Vi har også haft svære perioder -især da ungerne var mindre. Der er 1 1/2 år imellem dem, så vi har nærmest haft mandsopdækning af hvert sit barn indtil den yngste ramte børnehave-alderen. Det var hårdt, men vi vidste at det var sådan for en periode, hvor vi selv og vores parforhold trådte et skridt tilbage imens det stod på og så har vi indhentet det igen og lagt mere til, i form af mere alenetid og tid til at være kærester i takt med at børnene er blevet større.
    Desuden har og er vi gode til at få sagt til hinanden, når noget går os på, eller når vi har haft en dårlig dag/oplevelse. Det gør virkelig en forskel at få snakket om tingene med det samme, så vi kan få det vendt, inden de vokser og flere småting vokser sammen til et rod af dårlige følelser og det går ud over forholdet generelt.
    Håber det giver lige så meget mening på skrift, som det gør i mit hoved! 🙂

    1. Ja, det er noget helt andet med 1,5 år imellem. Sejt gået 🙌🏻

      Og super brugbare råd. Jeg tror også på man kan “fange” mig i opløbet og inden det udvikler sig til noget negativt. Det giver helt klart mening. Når man gør sig umage, går det hele meget nemmere ❤️

  3. Jeg kan genkende meget af det du skriver. Vi har fået vores andet barn, og det trækker altså tænder med to små og er hårdt i en helt anden skala end med et barn. Jeg har altid troet og tænkt, at et barn var hårdt for forholdet og det klarede vi nemlig uden problemer. Men nu ved jeg, at det der virkelig sætter parforholdet på prøve er ankomsten af nummer to😆

    Der er absolut ingen tid, overskud eller energi til parforholdet, og det er hårdt. Vi forsøger at prioritere hinanden i det små, og det går godt, men nøj hvor har jeg bare de fleste aftener lyst til at ligge i fosterstilling ALENE når begge børn sover🙈

    1. Det er det nemlig. To børn er hårdt. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det er at have tre eller fire 🙈

      Det gode er, at vi har erfaringen fra barn nr. 1 og ved hvor hurtigt det går. Lige pludselig er de større og man får sin nattesøvn, frihed og tosomhed tilbage. Men når det står på virker det langt væk. Jeg hepper på jer ❤️