OOTD: Fanø og vesterhavsstilen

Reklamelinks

Fanø guide

Godaften fra rolige Fanø. De af jer, der følger med på Instagram, har nok set lidt glimt hist og her. Bloggen, og deraf også min bærbare, har været pakket langt væk. Det er kommet til det punkt, hvor jeg simpelthen glemmer den eksisterer. Det er selvfølgelig godt. Men inden vi kører videre i morgen til feriens sidste stop, vil jeg lige dele lidt tanker og et par outfits fra ølivet.

Læs også:
Min Fanø guide og Esbjerg guide, der er sprængfyldt med gode tips

Fanø guide

Jakke herfra (modtaget i gave) og tasken er et nyt secondhand køb

Det er nemlig sådan, at jeg pakkede mange pæne ting i min kuffert. Flotte sommerkjoler, sandaler, solbriller, solhatte, badetøj og solcreme. Alt det en sommerferie ofte indeholder. Men så ankom vi til Fanø. Jeg havde godt tjekket vejrudsigten, men naiviteten længe leve. Fremfor for højsommervejr var det mere blæst og overskyede dage. Det har faktisk ikke regnet særligt meget. Kun et par timer en enkelt dag. Men ture i havet og solbadning er det ikke rigtig blevet til.

Det gør mig absolut ingenting. Jeg havde nemlig (også) pakket gummistøvler, striktrøjer og termojakke. Samt de perfekte basisbukser (dem jeg har på på alle billeder i indlægget). Både til mig selv og børnene. Igen. Det er dansk sommer, og jeg kommer gerne forberedt til alle vejrscenarier.

Fanø guide

Blød striktrøje købt på udsalg (Second Female), nye yndlings bukser herfra og gummistøvler her

Fanø er desuden en ø, der indbyder til aktiviteter. Skovlegepladser, brede strande, gåture i klitterne, drageflyvning og sælsafari. Det har derfor nærmest været det eneste outfit, jeg har haft på herovre. Lige pludselig var det fuldstændig ligegyldigt hvad jeg havde på. Bare det var lunt og behageligt. Det kunne jeg godt blive forfalden til.

Det sjove er, at jeg har været på Fanø før, men det er først nu at det virkelig går op for mig hvad øen kan. Måske fordi vi står midt i livet med småbørn og alt hvad der hører med? Arbejde, en hverdag, der skal gå op, gøremål, hobbyer, madplaner og hvad ved jeg. Det er mere end fint at bo i København, men hvad duer det, hvis vi aldrig ser hinanden fordi vi skal tjene penge til at leve i selvsamme by?

Fanø guide

Jeg vil gerne lige slå et slag for de her bukser, jeg bærer på billedet. Jeg har været på jagt i et år efter behagelige og klædelige hverdagsbukser. Og ENDELIG fandt jeg dem, og så kun til 259 kr. Jeg har dem i str. 38, og nu er de også på vej hjem i den sorte model! Bare et lille tip, hvis du også har ledt. Der er masser af stretch i. Hurra!

Vi har ikke nogle planer om at flytte, men jeg kan godt blive grebet af tanken. Bare at sige lejlighed op, finde et billigt hus herovre, give børnene en ekstremt rolig hverdag og være mere sammen. Der findes jo også ambulancer herovre, og jeg er sikker på jeg godt kunne blogge med udsigt til Vesterhavet. Nu hvor vi har været her en lille uge, kunne jeg ikke forestille mig et mere roligt eller simpelt liv end her på Fanø. Tænk hvis den rolige tilstand kunne blive hverdag?

Det er ganske sundt at reflektere over ståsted. Bare engang imellem, og sådan en tur rundt i det danske land giver anledning til det. Hvem ved? Måske en dag får vi nok og flytter ud på en ø. Langt væk fra byens larm og følelsen af hele tiden at skulle lave noget. Misforstå mig ikke, jeg elsker København, men det kan også blive lidt hårdt altid at skulle være ude. Til møder, forbi nye steder, der popper op, netværksarrangementer og hvad København ellers byder på til dagligt for mig.

Fanø guide

Flere af billederne er taget på Skovlegepladsen på Fanø. Grunden til jeg sidder med en Fuze Tea i hånden på nogle af dem, er fordi jeg tidligere har haft en kampagne (og en skøn konkurrence lige her), men det er der ikke noget unormalt i. Jeg drikker dem nemlig hele tiden den her sommer. Endnu en af goderne ved ferielivet, hvor hverdagsvanerne er lagt på hylden for en stund.

Hvor tilbringer I jeres sommer? I udlandet eller Danmark? Og er der nogle af jer, der har sagt farvel til storbyen og hej til et mere simpelt liv et sted i verden? I need to know!

Skriv en kommentar

 

2 kommentarer