Den dag vi har ventet på siden januar (farvel Danmark)

Shellac negle

Så er det i dag vi rejser. Eller nærmere bestemt sent i aften. Vi tager nemlig præcis samme strækning som sidste år (den her rejse), som viste sig at være enormt god for os. Det kan altså noget det der med at flyve kl. 23, selvom det måske ikke er så børnevenligt. Vi er selvfølgelig i lufthavnen nogle timer tidligere, og har den her klapvogn med, så vi ikke ender med en overtræt pige.

Tænk sig at i dag er dagen. Den dag vi har ventet på i mange måneder. Jeg har op til nu været lidt tilbageholdende med at omtale vores rejse, da det ikke er velset at flyve længere, hvilket jeg kom ind på i det her blogindlæg. På den ene side er det godt, der er kommet mere fokus på miljøet og unødvendige valg, men på den anden side gider jeg ikke være en undskyldning for mig selv.

Vi er inviteret af mine forældre, og det er en kæmpe gave at give videre til vores børn. Og det er fuldstændig ligegyldigt, hvad vi ellers gør af gode ting herhjemme og alt det vi har fravalgt i vores hverdag. Den her ferie er tiltrængt og lige hvad vi havde brug for, og jeg er så lykkelig over det overhovedet kunne lade sig gøre.

De seneste par måneder har været hårde. På den gode måde. Jeg har taget så meget arbejde ind, at jeg nærmest ikke har set min mand siden start august. Jeg har satset en stor del af min tid på Gåsehud Podcast, som jeg ser store muligheder i fremadrettet. Det kan nemlig noget andet, og det elsker jeg.

Derudover har jeg haft konsulenttimer, en del samarbejder og ikke mindst alt det andet, som også fylder (på den gode måde). Jeg vil også gerne se min familie, opleve nye ting, møde andre folk i branchen og ikke mindst se min mand, som nok er blevet nedprioriteret lidt. Det må vi lave om på på vores ferie.

Husk at følge med på Instagram. Bloggen bliver også opdateret løbende. Både med indlæg, jeg har forberedt hjemmefra, men også med opdateringer fra Phuket. Hvis I vil vide mere om det sted vi skal bo, kan I læse om det og se billeder i det her indlæg. Det er et skønt og autentisk sted med få mennesker og masser af skønne områder.

Kryds lige fingre for flyveturen går fint! Vi har jo forsøgt at efterleve alt det her, og nu er øjeblikket kommet, hvor vi finder ud af om det faktisk gør en forskel 😅

Skriv en kommentar