Efterårssættet (som jeg kunne bruge igen og igen..)

Sikke et gråvejr og sikke en dag. Børnene blev hjemme i dag, da den ene havde sovet virkelig dårligt pga. sine tænder, og den anden bare gerne vil blive hjemme, fordi den første var pylret.

Og sådan blev en arbejdsdag pludselig til en mindre produktiv dag. Jeg er faktisk mere imponeret over, der skulle gå 10 dage fra vi kom hjem før Nola blev ramt af et eller andet. Jeg synes altid der er noget i luften på denne årstid. Hun sover desuden åndsvagt dårligt for tiden.

Danica Chloe

Danica Chloe

Ikke at tænder har noget med årstiden at gøre, men et eller andet måtte komme. Så vi har forsøgt at hygge herhjemme, mens gråvejret var mere gråt end nogensinde før. Og nu regner det sørme også. Jeg synes overgangen fra tropisk vejr til dansk efterår har været hård. Rigtig hård.

Normalt bliver jeg ikke ramt af vejret, men det er tilfældet i år. Og vi er jo ikke engang nået til vinteren endnu.. Ej, altså. Jeg må lige tage mig sammen (og måske købe sådan en lysterapilampe).

Danica Chloe

Men efteråret er alligevel rart af flere grunde. Mest af alt fordi jeg synes det er den årstid, der er nemmest i forhold til at iklæde sig noget pænt. Strik, kjoler, nederdele, pæne frakker, halstørklæder og huer, men endnu ikke så koldt, at man gemmer sig væk i en dynejakke hver dag.

Outfittet er fra før vi rejste, og dengang kunne man åbenbart have bare ben. Det vil jeg ikke gøre den dag i dag, men hele sammensætningen fungerer stadigvæk med strømpebukser under. Enten nogle i uld eller et par farverige af slagsen.

Danica Chloe

Trøjen fra Neo Noir fandt jeg på udsalg på Samsø, og nederdelen og støvlerne er en gave fra Sofie Schnoor. Støvlerne har jeg kigget på i flere år, da de er en fast model, der blot skifter farve afhængig af sæson. Den brune model er dog den smukkeste, jeg har set indtil endnu.

Nu vil jeg klappe computeren i, se en enkelt serie og smutte ind i sengen, hvor Sylvester allerede sover. Jeg har en “spændende” nat foran mig med en lille pige, der vågner konstant. Det er skide synd med de tænder, men der er ikke så meget for end at gøre alt hvad man kan og glæde sig til det er ovre igen.

God aften 🧡

Skriv en kommentar

 

2 kommentarer

  1. Mega sjovt at dine forældre lige valgte, at der skulle være en skønhedsafdeling i VHS-forretningen :D… Elsker, når butiksfolk blander ting, der ikke umiddelbart hører sammen. Jeg kom helt til at tænke på den identitetskrise, som Stereo Studie pludselig fik, hvor de både solgte T-shirts og CD’er samt film. Så wierd!

    1. Ja, det er super skørt! Men 90’erne kunne bære det meste 🙈 Det var ingen man tænkte i at strømline en forretning.

      Jeg kan godt huske Stereo Studie kæmpede til sidst. Det vidner bare om, hvor hurtigt alt kan ændre sig.