Loppemarked hjemme hos mig (nu på lørdag)

Loppemarked København

Jeg har taget en impulsiv beslutning. I var nemlig en del, der godt gad at komme forbi til et privat loppesalg hjemme hos mig, da jeg spurgte ud på Instagram, og selvom det måske kan være lidt angstprovokerende at invitere mennesker hjem på terrassen, synes jeg også det er enormt hyggeligt. Så det gør jeg sgu. Nu på lørdag.

I ved efterhånden at jeg elsker at rydde ud. Især i mit eget skab. Derudover har jeg en del børnetøj (især til de mindste), skønhedssager og boligting. Jeg tror det fylder lidt mere end jeg lige går og tror, og derfor vil jeg hellere give det et nyt hjem. Og det er langt sjovere for mig, hvis det ender hos nogen, jeg føler jeg “kender”.

Loppemarked København

Normalt tager jeg på Islands Brygge Loppemarked, men sæsonen er ovre, og jeg er altid ærgerlig over, jeg ikke kan tage de “dyre” ting med derned, da folk sjældent vil betale mere end 50 kr. uanset mærket. Så nu gør jeg det i min have i stedet. ALT er med. Både de billigere og dyrere sager. Jeg ved endnu ikke om jeg prissætter det på forhånd, men vi skal nok finde ud af det, og jeg lover dig du kan gøre et kup.

LOPPEMARKED PÅ MIN TERRASSE NU PÅ LØRDAG (D. 2/11) KL. 10 – 12

Jeg har sat to timer af til det. Så er der også tid til at kigge sagerne godt igennem, drikke lidt lemonade og bare snakke. MEN hvis du nu har tænkt dig at kigge forbi, vil jeg anbefale dig at være der kl. 10, når jeg åbner op, hvis du har udset dig noget bestemt eller vil have det største udvalg.

Stine Goya skjorte

Adressen er: Artillerivej 146 st th 2300 Kbh S. Hvis I kommer fra siden ud mod vejen, skal I ikke ringe på. I skal derimod bare gå om på den anden side af bygningen, hvor vores terrasse ligger. Jeg skal nok hænge en seddel op, men det er ganske nemt at finde.

Man kan parkere i Amager Fælled på den anden side af vejen eller ved Rema 1000, hvor der dog er en tidsbegrænsning.

Fortæl mig endelig om I kommer. Eller om jeg kommer til at stå helt alene, haha! Ej, jeg håber sådan I vil kigge forbi. Jeg lover jer, der er så mange fine ting, så hvis du alligevel står og mangler noget, kan jeg anbefale dig at tage afsted.

Til info: Der vil primært være ting i str. 36, 38 og 40 og sko i størrelse 40/41. Børnetingene er især omkring 1-2 år og boligsagerne samt skønhedsprodukterne er for alle. Jeg har mærker som Stine Goya, Nué Notes, Noa Noa, Nümph og meget andet godt. Jeg stiller op i haven (med mindre det kommer til at stå ned – så rykker jeg det muligvis indenfor).

Skriv endelig her i kommentarfeltet, på mail eller Instagram, hvis I kommer. Så handler jeg ind og håber på hygge og gode snakke.

Skriv en kommentar

 

3 kommentarer