Om at føle sig ensom i sin hverdag

Danica Chloe ensomhed

Den her titel kan måske virke lidt misvisende, da jeg er nogens mor, kone, familiemedlem, veninde. You get the point. Men da snakken faldt på ensomhed i et podcast, jeg lytter til, kom mine tanker tilbage til emnet ensomhed.

Jeg kan nemlig godt føle mig ensom i min hverdag. Når man er selvstændig sidder man meget alene. Eller det gør jeg. Selvom dagene også fyldes med arrangementer, kaffeaftaler og møder, er de fleste tidspunkter nogle jeg har for mig selv. Det er nødvendigt, da det er her jeg samler inspiration, skriver blogindlæg, opdaterer mine sociale kanaler, svarer mails og alt det andet, der hører med, men det er stadigvæk noget jeg gør alene. Når jeg henter børn, eller min mand kommer hjem, kan jeg have haft en hel dag herhjemme, hvor jeg ikke har set andre end mig selv.

Læs også:
10 ting bloggen har lært mig (og en status på livet som selvstændig på fjerde år)

Jeg elsker ellers mit eget selskab. Jeg er enebarn (jeg har en lillebror på 10 år i Italien, men ikke en jeg ser udover, når vi er på ferie) og værdsætter alenetid ret højt, men selv jeg kan blive ramt af stilheden. Derfor kredsede mine tanker tilbage til den her kampagne, jeg lavede for Espresso House og Røde Kors, der satte fokus på ensomhed.

Det er nemlig sådan, at over 350.000 danskere føler sig ensomme. Ensomhed er ikke kun forbeholdt ældre mennesker ude på landet. Det er ganske normalt at føle sig ensom på arbejdet, i rollen som mor eller i sit ægteskab. Det kommer i mange former, og kan ramme, når man mindst venter det.

Sociale medier kan være med til at forstærke følelsen af at føle sig udenfor

I en tid, hvor sociale medier deler alt det man går glip af, føles ensomheden måske større? Her sidder du derhjemme, mens folk du kender er til koncert, og de har ikke inviteret dig med? Eller en middag? Den følelse har jeg personligt siddet med, og det kan hurtigt vendes til “de kan nok ikke lide mig” og “jeg er ikke god nok”. Kender I det? Det sker ikke tit i min alder af 33 år, men nogle gange kan følelsen af at blive valgt fra finde tilbage til mig.

Jeg tror mange mennesker, der udadtil har et liv fyldt med gode mennesker, kan få den følelse. Også stærke mennesker. Jeg anser mig som et menneske med et godt selvværd, og jeg kan få følelsen, så gad vide hvor mange andre, der også kan det?

Jeg kan godt savne mit tidligere arbejde, hvor jeg havde en fast rutine og kollegaer jeg så hver dag

Tilbage til min arbejdsdag. Hvor rarw kollegaer, jeg end har i branchen, ser jeg dem ikke hver dag, og det helt okay, men der savner jeg bare mit tidligere arbejde, hvor jeg så de samme mennesker hele tiden. Den daglige morgenkaffe, de gode arbejdssnakke og de faste mandagsmøder. Rutinen og det sikre i at gøre det samme hver uge. Det er der intet galt i. Nogle gange er det rart med en form for socialt sikkerhedsnet.

Læs også:
Kedelig, intetsigende og normal? Eller bare indadvendt og privat?

I den her uge, hvor de fleste har efterårsferie, men vi ikke har, har jeg selvfølgelig ikke mange arrangementer eller møder i kalenderen, og så bliver det rigtig udtalt, hvor alene man kan være i livet som selvstændig. Ej at forbinde med mit familieliv, som jeg på ingen måder føler mig alene i. Det er udelukkende i arbejdstiden, mens resten af familien har andre planer.

Om at føle sig alene i rollen som mor, når veninderne er et andet sted i livet

Jeg følte mig dog også ensom, da jeg blev mor. Jeg var en af de første i min omgangskreds, der blev mor, og det betød de andre fortsatte med byture og sociale liv, hvor jeg følte mig sat ud. Pludselig var jeg ikke hende den sjove, der spontant kunne joine de andre.

Nu var jeg hende moren, der skulle planlægge aftaler flere måneder forud. Mens jeg sad derhjemme med min skønne familie, kunne jeg se de andre fortsætte deres ungdomsliv. Jeg var kun 26 år, så jeg følte mig jo slet ikke voksen endnu, og det blev meget tydeligt for mig, da jeg blev mor.

Det er aldrig noget jeg talte med mine venner om, og da jeg blev mor anden gang, var det en helt anden oplevelse. Nu var de fleste det samme sted som mig, og vi kunne tale om morlivet sammen. Dilemmaer, udfordringerne og ikke mindst de fantastiske øjeblikke. Det var ikke noget, jeg kun havde for mig selv. Og der kan sociale medier noget helt særligt. Når man føler sig alene i noget, kan man connecte med andre, der er samme sted, og følelsen af ensomhed kan blive mindre.

Mere fokus på ensomhed og det faktum at det kan ramme alle

Håbet bag indsamlingen var selvfølgelig at samle penge ind til arbejdet mod ensomhed, men også at sætte fokus på følelsen. Det er ikke noget vi skal skjule. Lad os tale om det på samme måde som så mange andre følelser.

Forleden dag så jeg en video på TV2’s Facebook side, hvor en 10-årig dreng følte sig ensom hver eneste dag. Det første han gjorde, når skoledagen var ovre, var at løbe hjem og vente flere timer på sin mor. Han havde ingen venner og eller sociale relationer, og i en alder af 10 år kunne han sætte ærlige ord på at føle sig enormt ensom. Det eneste han ønskede var nogle venner han kunne lege med. Det ramte mit hjerte, og jeg blev virkelig ked af det. Både på hans vegne, men også vores samfund i al almindelighed, hvor det er hverdag at folk skal gå rundt og have det sådan uden der bliver grebet ind.

Hvad gør jeg selv, når jeg føler mig alene i arbejdsdagen?

Jeg har heldigvis et godt netværk. Når følelsen rammer mig, har jeg derfor mulighed for at arrangere en kaffeaftale, så jeg får stillet mit sociale behov i arbejdstiden. Det er ikke alle der har det, så hvis det er tilfældet, så skriv en privatbesked til mig på Instagram, læg en kommentar eller send en mail på dc@danicachloe.dk, og jeg vil mere end gerne forsøge at arrangere en dag, hvor vi mødes på kryds og tværs og lærer nogle nye mennesker at kende.  Man kan godt føle man ingen venner har selvom man er voksen. Mie, mine søde blogkollega, satte også ord på det her.

Det behøver jo ikke være andet end en gåtur med kaffe i hånden, og selvom det måske kan virke angstprovokernede, tror jeg også på det er sundt. Især for mig som kan have tendens til at være lidt indadvendt.

Et langt skriv om en følelse, som kan komme og gå. Og som kan ramme os alle. Har du følt dig ensom? Og kan du ligesom mig blive ramt af det stadigvæk? Hvad gør du for at overkomme følelsen?

Skriv en kommentar

 

6 kommentarer

  1. Sikke et fin skriv! ❤️ Jeg kender absolut også følelsen, nok mest i mit privatliv. Jeg har et stort socialt netværk, men jeg står på den der skillevej, hvor man sorterer lidt mere i sine relationer. Jeg har taget hul på mit voksenliv, og overskuddet er bare ikke, hvad det har været, og jeg er drøn træt af relationer, hvor man giver mere, end man får. Og selvom det er på mine betingelser, og mig der aktivt siger fra, så føler jeg mig ensom på en måde, jeg ikke har prøvet før. Følte mig også ensom, da jeg flyttede til København, men det var fordi, jeg ikke rigtig kendte nogen herovre. Nu er følelsen en anden!

    1. Årh, det husker jeg tydeligt. Det er faktisk rart at få skåret ind til benet og kun holder fast i de relationer, der giver en glæde og kærlighed. Så skal man ikke bruge tid på at være ked af det eller skuffet længere.

      Jeg følte mig også lidt ensom, da vi flyttede herover, men lige i København synes jeg det kom hurtigt ❤️

    1. Nogle dage er det jo rart at være alene, mens andre har man brug for lidt selskab ☕️