Skjulte likes på Instagram og lidt om vores præstationskultur

Skjulte likes på Instagram

Sikke et vejr. Mørkt, vådt og koldt. En typisk novemberdag, hvis man tænker tilbage på tidligere år. Det minder mig altid om det citat, der bliver sendt rundt, når vi rammer vintermånederne. “Der er 16 måneder på et år. Januar, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, november, november, november og december”. Det er faktisk meget rammende 😅

Jeg plejer egentlig ikke at være mærket af mørket og vintertid, men lige i år trækker det tænder ud. Det er få dage, hvor det rigtigt bliver lyst, og hvis man finder en enkelt solstråle, har man nærmest vundet i lotto.

Jeg tror også på det kan være ganske sundt at vise flere aspekter af livet. Både når det kører og man er på sit højeste, men også når det hele bare bliver lidt op ad bakke. Forstå mig ret. Jeg er et priviligeret menneske med en skøn familie og hverdag, men lige nu synes jeg det hele går lidt skævt.

Skjulte likes på Instagram

Nola har virkelig ramt den hysteriske trodsalder. Hun flipper skråt konstant, og jeg prøver at håndtere det på pædagogisk vis og give plads, men det er som om det kan være svært at gøre noget rigtigt. Og så er der resten af hverdagen, der alt for tit går op i koordinering, “du gør det, jeg gør det“, rengøring, pligter og økonomi. Der er ikke meget tid til kærlighed, tosomhed eller dage, hvor det hele bare kører på skinner.

Jeg synes ellers vi plejer at være gode til at finde det rare i de små ting, men når klokken nærmer sig 18, som er det tidspunkt man som forældre kan begynde at se frem til lidt afslapning, er jeg helt færdig. Både mentalt og på søvnkontoen. Nola er begyndt at vågne om natten igen, og selvom alt er for en periode kan det være hårdt. Jeg føler heller ikke rigtig jeg ser så meget til Rasmus, men sådan er det bare at være forældre til to.

Skjulte likes på Instagram

Skjulte likes på Instagram. Er det af betydning eller fuldstændig ligegyldigt?

Og så er der hele snakken om de skjulte likes på Instagram. Det berører nemlig mig, fordi jeg til dels lever af at samarbejde med brands på sociale medier. Hvilken betydning får det og hvordan kan det ændre min og andres fremtid?

Det kan jeg selvfølgelig ikke svare på, og jeg ved endnu ikke om jeg synes det er et hit eller ej. Når større medier laver store ændringer, vil der altid være en reaktion fra brugerne. Og det her er bare en stor ting for et medie, hvor små røde hjerter har fyldt rigtig meget gennem årene.

Jeg synes faktisk overordnet set det er en god ting, når man tænker på de unge mennesker (og os andre), som bliver ramt af præstationsangsten. Jeg tror desværre også bare den kommer til udtryk på andre måder nu. Views på stories, kommentarer, følgere og så kan man jo stadigvæk selv se sine likes, så hvor meget kommer det egentlig til at ændre?

Skjulte likes på Instagram

Og så er der hele snakken om de bloggere og Instagram-profiler, der lever af det. Kommer det til at betyde noget? Både og. Jeg tror vi bliver mere sårbare. Sådan en ændring kan der komme flere af, og før vi ved det, er vi nødt til at promovere nærmest alle opslag, før vi når ud til folk. Det gider folk ikke i længden, lidt ligesom Facebook, og så kommer der et nyt medie, der kaster alt op i luften, hvor vi kan starte på ny.

Heldigvis har jeg og mange andre en blog. Og jeg håber inderligt at folk går tilbage til formatet, hvor man prioriterer fordybelsen i personlige tekster. Jeg tror også det betyder, at vi som bloggere skal lave flere debatskabende indlæg eller dele mere ud af de reflekterende tanker, men når det hele går op i en højere enhed, så kan blogs meget mere end et billedemedie som Instagram.

Skjulte likes på Instagram

Jeg synes omvendt det nogle gange kan virke meningsløst at skrive og bruge flere timer på et blogindlæg, som bliver læst af meget færre end det antal mennesker mine Instagram billeder når ud til. Hvis man sætter det på spidsen kan Instagram langt bedre betalte sig fra et indtjeningsperspektiv. Bloggen er for mig der jeg søger hen når jeg har noget på hjertet, som en kort Instagram tekst ikke kan formidle. Det handler ikke om hvor mange, der ser det, hvor dyrebar min tid er eller hvor mange, der liker. Selvom jeg selvfølgelig altid håber på der er nogen på den anden side af skærmen.

Det handler blot om ord, der finder vej til internettet og som kan læses af dem, der finder det givende. Jeg giver mere af mig herinde end jeg gør nogle andre steder, og det vil jeg gerne tilbage til. Jeg elsker Instagram for hvad det er. Inspirerende æstetik med små fine tekster. Bloggen elsker jeg for fordybelsen, de lange reflekterende kommentarer, fællesskabet og det at få afløb for sine tanker.

Præstationskultur, 12-tals syndromet og jagten på at blive anerkendt

At Instagram skjuler likes kan få måske også få bugt med den præstationskultur mange af os lider under. Jeg HADER det! Jeg hader at blive målt i hvor godt jeg gør tingene og at vi alle skal stræbe efter at være den bedste til alt. Både som mor, i min branche og det at være nogens kone. For ikke at tale om det klimaaftryk vi sætter eller hvordan vi ser ud eller hvad tøj vi har på. Vi kan altid blive bedre, dygtigere, større og mere respekteret. Og når man samtidig deler ud på sociale medier, bliver man hurtig målt på hvor god man er til de forskellige ting.

Der er ingen, der kan være 12-tals personer i alt hvad de gør. Det kan være sundt at stræbe efter noget større og endda motivere os, men hvis målet er at opnå andres anerkendelse på vejen, så bliver vi aldrig tilfredse. Ikke at det er tilfældet for alle mennesker, der tager livsændrende valg, men jeg tror på det er sundt at se indad. Hvornår gør vi noget for vores egen skyld og hvornår gør vi noget for at gøre andre glade? Det er ikke alt man bør blive anerkendt for eller dele for den sags skyld.

Mine forhåbninger og et ønske om at gøre mere af det, der gør mig glad

Sådan rent personligt er jeg et sted, hvor jeg gerne vil gøre mere af det, der gør mig glad. Og hvad er det så? Det skal jeg lige få afklaret med mig selv, men helt bestemt noget, der ikke afhænger af hvor mange likes det får eller hvor dygtig jeg er til noget konkret. Jeg elsker at lave mit podcast om det overnaturlige. Jeg elsker også at tage billeder, og så elsker jeg alt hvad der har med velvære, selvforkælelse og skønhed at gøre. Især de rutiner, der kombinerer alle tre i en.

Det skal komme mere til udtryk og være grobund for mit 2020. Gerne hvor jeg strukturerer min tid, så alt ikke flyder sammen, og hvor fokus mere skal være på de ting jeg gør fremfor mig som privatperson. Så spændende er jeg trods alt heller ikke i længden, og jeg kommer aldrig til at give afkald på mit private liv i håb om at få en større reaktion. Giver det mening?

Således endte jeg med at bruge en time på at få de her tanker ned på bloggen. Præcis sådan som jeg foretrækker det. Hvad tænker I? Er I ligeglade med hvordan Instagram fungerer og hvilke ændringer, der forekommer derinde? Hvad med blogmediet? Savner I at fordybe jer i længere blogindlæg? Tror I på vi kommer til at gå mere tilbage til det skrevne ord og de længere tekster? Og hvad skulle der til før I vil begynde at prioritere blogs højere?

Skriv en kommentar

 

4 kommentarer

  1. Dejligt indlæg, kære Danica!
    Ind imellem tænker jeg også, at det ikke ville gøre mig noget kun at lave indhold til bloggen. Den energi, man bruger på det sporadiske og kortlivede indhold til Instagram, kunne i stedet have været omsat i noget mere kvalificeret. Men samtidigt er der selvfølgelig også en nærhed i dialogen på Instagram, der er super. Anywho, spændt på, hvad de skjulte likes betyder for os 🙂 og rigtigt god søndag!

    1. Tak for din fine kommentar, Tanja 🧡

      Blogmediet kan noget særligt. Og måske er det derfor det fungerer så fint i kombination? Instagram for nærheden og bloggen for det dybdegående ✍🏻

  2. Først og fremmest vil jeg altså lige sige, at du er en af de få bloggere der giver mig lyst til at give noget igen og får mig til at føle, at jeg som læser og følger også bærer et ansvar overfor dig. Et ansvar for at kommentere og give noget igen for alt det inspiration du giver, dine debatter debatter der får en til at reflektere, de arrangementer du stabler på benene og hvad du nu ellers hiver op ad hatten. Det er så mega fedt det hele og jeg elsker den måde du kombinerer dine medier på. Du er tilpas hverdags lowkey moragtig at du er enormt relaterbar. Og kombineret med din mere tjekkede side i forhold til mode, indretning, dit flair for ord, gør dig bare helt speciel…. okay, nu svarede jeg overhovedet ikke på dine spørgsmål,.. det jeg vil sige er, at jeg elsker at læse de her indlæg med dybde der får mig til at reflektere men jeg elsker også det Instagram kan med små korte tekster og billeder. For mig personligt gør det ingen forskel om der er likes eller ej, men i en større samfundsmæssig kontekst håber jeg da det har en eller anden effekt. Dog kan jeg ikke rigtig se mig ud af den præstationskultur vi har fået skabt, så som du selv siger finder vi nok bare på en anden måde at måle os med hinanden på.

    1. Årh, altså! Bare tak 🧡 De ord betyder mere end du aner. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige. Jeg elsker også begge dele. Jeg håber bare ikke Instagram drukner i algoritmer og strategi.

      Tak fordi du følger med ❤️