Curlingmor? Overbeskyttende? Tak fordi DU er kritisk

Annonce

Derma Tak fordi du er kritisk
Annonce

Som forældre (og måske specielt som mor?) oplever man godt nok lidt af hvert, når det kommer til snakken om, hvad der er bedst for vores børn. Am I right? Ikke mindst de velmenende råd og på samme tid de kritiske kommentarer.

Overreagerer du ikke lidt?“, “Er det virkelig nødvendigt?” eller “ De små har godt af lidt af det hele. Vi tog ikke skade”. Min erfaring siger mig nu, at ved barn nummer 1 tager man det personligt, men anden gang begynder det at prelle af til fordel for ens egne erfaringer.

Derma Tak fordi du er kritisk

Der kan måske være noget om snakken i forhold til sidstnævnte bemærkning, eller “råd” om man vil, det skal jeg ikke gøre mig klog på, men når det kommer til kemi og mine egne børn, er jeg altså kritisk, det må jeg bare indrømme.

Endda meget mere kritisk sammenlignet med det, som jeg smører på egen krop. Og man må gerne synes, at jeg er overbeskyttende eller curling-agtig, men lige på det punkt har jeg valgt at være på vagt og vil altid være det.

Derma Tak fordi du er kritisk

I får 30 % på ALT fra Derma ved brug af koden “danicachloe”. Udover alle de skønne produkter til dig selv, har de også en babyserie, familyserie, den veganske Eco-serie og ikke mindst et fremragende rent vaskemiddel, så hvis du alligevel står og mangler noget eller gerne vil prøve det af, er det et pokkers fint tilbud 🧡

Og det gælder alt. Fra det vaskemiddel, som vi smider i vaskemaskinen, til vores fælles familiesæbe, som Nola og Sylvester vasker (eller får vasket) deres små kroppe i. Ja, jeg tjekker sågar også håndsæben, tandpastaen og solcremen før vi medbringer den på ferie. Jeg skal vide hvad der er i, og jeg læser altid det med småt bag på emballagen.

Dermed ikke sagt, at det modsatte er forkert, altså at gå lidt mindre op i det med kemikalierne. Det synes jeg, at man helt selv skal vurdere som forælder/forældre, men jeg ser i den grad heller ikke noget galt i at være bevidst eller kritisk.

Men det er som om, at der er ekstra negativ fokus på dem, der går op i at skære ned på kemikalie-fronten, og argumentet er netop det her med, at så bliver børnene jo aldrig modstandsdygtige eller robuste.. Den forståelse eksisterer især i den ældre generation, er min erfaring.

Derma Tak fordi du er kritisk Derma Tak fordi du er kritisk

Det er i hvert fald en ærgelig udvikling, hvis I spørger mig. At man ikke kan dele sine hverdagsrutiner uden at høre for dem af andre, som enten selv føler at de har regnet den ud for alle eller som måske føler, at de ikke kan leve op til “standarden”. 

Og det gælder begge veje. Her bliver jeg bare nødt til at understrege, at som jeg ser det, så gør vi det alle sammen så godt vi kan og ud fra vores overbevisning om, hvad der er bedst for vores børn.

Derma Tak fordi du er kritisk

Så næste gang du får smidt speltmor-kortet i hovedet, fordi du prioriterer at lave mad fra bunden af eller fordi du kun køber bæredygtigt og kemifrit tøj, så synes jeg, at du skal vende den anden kind til og bare huske på, at du gør det så godt du kan og ud fra din overbevisning om, hvad dit/dine barn/børn har brug for.

Jeg synes at det er sejt, at man gør det der føles rigtig for sin familie. Hvad end det er A eller B. Og som sagt har jeg valgt at gå med den kemi-frie løsning så godt jeg kan.

Derma Tak fordi du er kritisk

Derma er derfor også et samarbejde, som jeg har kært og håber på kan fortsætte til evig tid. De har lavet en smuk og rørende film, der hylder den kritiske forbruger. Og uden at afsløre for meget, og fordi jeg selv synes I skal se den her, så handler det om en lille dreng, der fortæller, at det netop er den slags voksne, som af nogle kaldes ’overbeskyttende’, ’økofanatiske’ og ’curling-agtige’, der rent faktisk er med til at gøre en forskel i den verden, som børn skal vokse op i.

Derma er et af de brands, jeg føler mig tryg ved. Især, når det kommer til de mindste. Når vi bruger Derma ved jeg, at vi undgår parfume, farvestoffer og unødigt kemi. Og så har de et hav af certificeringer, som er et godt pejlemærke, når man er på udkig eller skal have fyldt op. Heriblandt har de både Svanemærket og AllergyCertified for bare at nævne nogle få.

Man kan sige, at der heldigvis er sket meget siden jeg selv var barn, hvor der ikke altid var de gode og kemifrie alternativer og hvor det var en del svære at lure, hvad produkter indeholdte.

Derma Tak fordi du er kritisk

Dermas film, som jeg har linket til ovenover, er en hyldest til “People who care” – altså dig – som nogle måske synes er ’for meget’ og som går liiidt for meget op i økologi, bæredygtighed, miljø, skadelig kemi osv. Jeg har linket til den, fordi jeg synes at du skal være stolt af at du stiller krav til dine produkter – om det så er af respekt for din krop, din familie eller en god blanding af det hele.

Når alt det så er sagt, er jeg stadigvæk interesseret i at blive bedre. Fordi hvor jeg er ekstra påpasselig i forhold til de produkter mine børn bruger, mangler jeg viden om tøj. Hvilke brands er gode på den front? Hvor finder man det bedste genbrugstøj til de små (jeg kan aldrig finde noget til Sylvester, da børn i den alder som regel slider deres tøj op).

Hvad kan jeg gøre for at blive bedre og skabe hvad jeg, hjemme hos os, vurderer er de bedste forhold for mine børn?

Jeg har så mange spørgsmål, for jeg synes, at det er et topspændende og relevant emne. Del endelig ud af al jeres viden og lad os inspirere hinanden. Er I bevidste, når det kommer til de ting I forbruger? Er der forskel på hvor “fanatiske” I er, når det kommer til jer selv kontra jeres familie? Er I nogensinde blevet kaldt overbeskyttende, curlingforælder eller speltmor og stod/står I ved at være det?

Skriv en kommentar

 

4 kommentarer

  1. Man bliver da i hvert fald ikke hverken robust/modstandsdygtig af at blive udsat for parfume 😅Jeg har i hvert fald lige lært af hudlægerne på AUH, at der er sammenhæng mellem brug af parfume og udvikling af allergi 👩🏻‍🔬

    1. Enig! Men jeg tror bare den ældre generation er vokset op med et mindre udvalg og dertil viden, så når vi pludselig forholder os kritiske overfor hvad et givent produkt indeholder, synes de det er overdrevet, og så falder kommentaren altid. “Det har aldrig skadet nogen at få lidt skidt..” 😆

  2. Hej Danica 😃
    Jeg er 24 og langt fra at stifte familie, men alligevel kan jeg nikke genkendende til mange af dine pointer. Jeg vælger så “rene” produkter som muligt, fordi jeg synes, det er en af de letteste måder for mig både at passe på miljøet og min egen sundhed. Jeg er langt fra hellig, men kemifrie produkter er min prioritering i “kampen”. Fordi det er min prioritet, kommenterer jeg ikke på andres valg, for hvis de kan lide, at badeværelset lugter af kemisk citrus og lavendel, så lad dem om det – bare jeg kan være fri 😉

    1. Hej Anne

      Spændende med dit input. Det giver også god mening for mig, omend jeg er endnu mere hys i forhold til det mine børn bruger end mig selv, hvilket er lidt skørt. Så længe man favner andre måske gør det andre måder, skal vi gøre lige det, der passer os, som du så fint siger ❤️