“Skal vi have flere børn? Og skal I have barn nr. 3?”

Spørgsmålet, der bliver stillet igen og igen.. Skal vi have flere børn? Og skal I have barn nr. 3?

Tro det eller ej, men spørgsmålet om barn nr. 3 rumsterer stadigvæk. Det stopper nok aldrig, hvad end man har ingen, et, to eller flere børn. Folk formoder altid vi skal have et barn mere.

Det korte svar er for os = NEJ. Vi skal ikke have flere børn. Den trofaste læser vil måske huske, at jeg også sagde det efter vores første barn, men nu er den altså god nok. Vi har lukket for alle muligheder og kan altså slet ikke producere børn mere. Helt bevidst.

Hvorfor er det vi altid skal tage stilling til antallet af børn?

Jeg overvejer stadigvæk om det skal udmunde i et særskilt blogindlæg, men har endnu ikke besluttet mig. Det er på en måde meget privat, omend jeg også synes det burde blive talt om i højere grad. Fik I forresten nogensinde læst mit blogindlæg om hvorfor jeg IKKE er fortaler for p-piller? Eller hvad med mit præventionsindlæg om hvad jeg tidligere har valgt som løsning?

Og hvorfor er det vi ikke bare snupper en 3’er, når nu vi har to skønne børn herhjemme og i bund og grund har ressourcerne til det? For det første har vi ikke lyst. Jeg kan godt sætte mig ind i følelsen af der skal ske noget. Især, når børnene når en vis alder, og man finder overskuddet igen. Det var også på den måde vi nåede til erkendelsen med barn nr. to.

MEN vi er ikke interesseret i at “ødelægge” noget, der fungerer godt. Vi er endelig ved at være forbi stadiet, hvor hun vågner hver nat. Hun fylder 2 år lige om lidt, og selvom hun på mange måder stadigvæk er lille og ikke har et veludviklet sprog, er vi ovre det meste af babystadiet.

Vi er langt om længe nået forbi de første hårde år, så hvorfor sætte det hele over styr igen?

Hun er en lille pige. Med stærke holdninger, der lærer nye ord hver dag. Hun spiser godt, sover godt og er bare glad, skøn og dejlig. Jeg kunne på ingen måder forestille mig et liv uden mine to børn, men jeg kender også vores begrænsninger. Vi har det godt. Vi har overskud. Og vi kan nyde hinanden. Lad os nyde livet som det er i stedet for at stræbe efter noget mere.

Det gør mig egentlig ikke noget, at folk spørger. Det vil nok ramme mig anderledes, hvis vi ingen børn havde eller prøvede. Man skal virkelig passe på, selvom det kommer fra et godt sted. Vi ved aldrig hvad andre folk kæmper med.

Kan det blive en tendens at få tre børn? Vi påvirker allesammen direkte og indirekte hinanden. og det er klart, at hvis jeg ser massevis af par med tre børn, er jeg måske heller ikke så lukket for idéen. Ikke at vi skal have en 3’er, den er som sagt helt lukket, men jeg har bare undret mig over om det er det nye “normalt” er at få en 3’er. Da jeg var barn, fik de fleste to børn. I dag er normen en andet.

Hvordan ved man om man har lyst eller om det er samfundets forventninger, der presser på?

Det er på et eller andet plan lettere irriterende, at der er nogle samfundsnormer, der siger vi skal have 1, 2 eller flere børn. Jeg kender efterhånden en del, der overhovedet ikke har lyst til børn, men som føler sig presset af familie, venner og samfundet. Respekt for forskellige livsvalg er vejen frem, tror jeg på. Vi behøver ikke være enige eller forstå hinanden, men vi er nødt til at respektere det vi hver især gør.

Folk kan sagtens acceptere vi har to børn. Det er det forventlige langt hen ad vejen. Det havde de til gengæld rigtig svært med, da vi kun havde et barn. For så må man jo være egoistisk og karriereorienteret, og barnet bliver helt sikkert et ægte curlingsbarn med dårlige manér eller?

Læs også:
Kobberspiral, pessar eller p-piller? En ret så VIGTIG præventionssnak

Det havde jeg det rigtigt svært ved, og jeg følte altid jeg skulle forsvare vores valg, hvilket var direkte åndsvagt. Jeg skulle bare have sagt. “Ja, vi vil kun have et barn”. Punktum. Ikke lange forklaringer om hvorfor det forholdte sig sådan, for hvem skylder jeg det? I bund og grund havde jeg nok et højere behov for at undskylde overfor mig selv, fordi jeg ikke var den mor, der fik to børn lige i røven af hinanden. Det kunne de fleste andre jo tydeligvis godt overskue?

Men hey! Det virkede for os. Det var det helt rigtige med 5,5 års mellemrum. Der har aldrig været søskendekampe eller jalousi. Til gengæld har det været “nemt” med hjælp fra en kærlig storebror.

Det rigtige for os, egne forventinger, folks tanker og at finde lykken i noget større

Nu håber jeg ikke det her indlæg er endt ud i en lang søforklaring om hvorfor vi har gjort som vi har gjort. Det står vi ved og er meget sikre på. Jeg vil bare gerne illustrere, at lykken ikke nødvendigvis ligger i 1, 2 eller flere børn. Og at vi ikke altid behøver stræbe efter noget større end det vi har nu.

Om det er rykket fra lejlighed til hus, nye jobmuligheder, børn eller kæledyr. Jeg er selv tilbøjelig til det. Altså det med at søge noget dybere. Jeg kan jo ikke bare nyde stilstanden eller kan jeg? Det burde jeg. Så kan man tage nogle udviklingsmæssige ryk, når man har brug for det, men stilheden, trygheden og bare det at være i det man har skabt, kan i den grad også noget særligt.

Må jeres mandag blive rar og hyggelig (og lad os lige glemme vejret for en stund.. det skal da ikke definere vores glæde)

Skriv en kommentar

 

8 kommentarer

  1. Jeg er så enig, og har netop haft snakken med flere veninder, der er samme sted i livet med to børn. Hvorfor skal vi altid stræbe efter noget større end det, vi har nu? Når vi mødes og der bliver spurgt: “Hvordan går det? Hvad er der sket siden sidst?”, føler jeg ofte, at jeg skal tilføje noget nyt, jeg er i gang med eller stræber efter i stedet for at sige, vi har det godt og nyder hvor vi er lige nu. Punktum. Jeg forsøger virkelig at øve mig på at nyde livet, som det er lige nu med to små børn, som desuden er mere end rigeligt 🙂 Tak for lige at minde mig om det!

    1. Jeg ved det virkelig ikke. Jeg vil ønske jeg havde svaret.. Måske fordi vi er så godt stillet i Danmark, at vi nemt “keder” os. Vi har alle muligheder, så hvorfor ikke stræbe efter noget nyt hele tiden? Det er som jeg og mange andre bliver afhængige af udviklingen.

      Det er virkelig noget jeg skal øve mig på ❤️

  2. Jeg har tre børn, så synes jeg har gjort min pligt ifht at viderefører menneskeheden, men får alligevel af vide: “du er stadig så ung! I snupper da bare en nr fire om nogle år” ??

    1. Det stopper åbenbart aldrig ? Folk spørger dog som regel kærligt, og jeg skal heller ikke sige mig fri for at stille sådan spørgsmål til mine veninder ?

  3. Det er altid spændende med hvordan vi hver især vælger at leve vores liv. Vi bliver nok alle inspireret af hinanden og spejler os i dem der ligner os selv. Det er nok meget naturlig?

    Jeg læste fornyelig at opgangstider og god vækst ofte byder på flere børn hos familierne. De fleste af vores venner inkl os selv, proklamerede højt og tydeligt at vi i hvert fald skulle have 3 børn efter nummer 1, men de Fleste har dog ikke nævnt noget om en 3’er efter andet barn, haha. Vi har dog hele tiden håbet, at vi skulle have den flok, som min mand er vokset op med, så nu venter vi nummer 3 til efteråret, og det føles helt rigtigt for os. Men altså også mega hårdt og vi prøver ikke at gøre os til overmennesker eller noget, og jeg ville mere end gerne stå lidt stille med to børn, hvis vi kunne mærke, at det var det for os.

    Jeg er fuldstændig enig i, at folk skal respektere andres valg. Man skal gøre det, som helt og holdent føles rigtigt for en selv. Og det er så ærgerligt, når man skal forsvare sit valg i ens eget liv. Og især når man skal forsvare sit valg ved at tale ned om det modsatte. Jeg tænkte over det både i dit indlæg om kæledyr og dette. Det behøver ikke at være trend, der afgører hvad folk gør med deres liv. I hvert fald ikke trend forstået negativt. Ligesom man heller ikke skal forsvare sit valg om ingen kæledyr eller 1 barn.

    Og til noget helt andet. Hvor lyder det bare som en dejlig konstellation med jeres børn og alder.

    Jeg vil meget gerne høre lidt mere om dine tanker omkring at sørge for, at man ikke kan få flere børn. Om alt går vel, skal vi selv tage stilling til det snart.

    1. Det har du ret i. Jeg spejler mig i den grad i andre. Især folk jeg har tæt. Jeg er overbevist om vi fik barn tidligt, fordi min veninde havde fået et og jeg derved blev mere åben overfor den mulighed, hvilket jo er en god ting ❤️

      Jeg forstår udemærket godt folk får 3, 4 eller flere børn, hvis de har lyst. Jeg synes man skal gøre lige det man føler for. Vi er dog ikke der, og det var vi heller ikke længe efter barn nummer 1, og jeg følte mig dengang forkert. I den situation kan det føles som om alle andre gør noget modsat, og på den vis føler man sig måske forkert. Det har intet med de andre at gøre, men en selv, hvor man skal arbejde med den følelse.

      Jeg kan godt se hvad du mener med børn og kæledyr. Det var og er slet ikke min hensigt at tale noget ned. Der er intet rigtigt facit i livet. Måske bliver det mere udtalt, når man bruger meget tid på sociale medier. Der er forhåbentligt ingen, der får børn fordi andre gør. Måske har jeg inddirekte behov for at forsvare mig selv? Det er jeg ærlig talt i tvivl om. Jeg ved jo, at vi denne gang er færdige og to børn er mere end nok for os. Kæledyr har jeg haft hele mit liv, så det ved jeg også ikke kan komme på tale nu. Måske engang, når vi har store børn? ❤️

      Men om ikke andet har du ret. Vi skal gøre det der er rigtigt for os. Uden at skulle forsvare vores valg. Børn og kæledyr er skønne, og det bliver man aldrig træt af.

      Tak. Det vil jeg overveje. Det indebærer jo pludselig ikke kun mig, men også min mand, men om ikke andet tænker jeg det er relevant for mange ?

  4. Hvorfor har folk så travlt med det spørgsmål?! Vi skal kun have et barn. Vi har det godt, her hvor vi er, og vi tror ikke, vi vil være bedre af at få et barn mere. Det virker til, at den fiser nogenlunde ind. Men altså.

    1. Jeg ved det virkelig ikke.. Jeg tror folk har en idé om hvordan det burde være ? Hvor er det skønt I mærker efter og gør det rigtige for jer ❤️