I weekenden gik det op for mig, at vi i dag den 13. januar kan fejre 6 måneder som mand og hustru (ja, jeg er ikke god til ordet “kone”). Ikke fordi vi skal fejre halvårsdag fremadrettet, men 6 måneder er stort, når man er nygift.
Det vidner om, hvor hurtig tiden flyver afsted uden man bemærker det. På sin vis føles det som i går, at vi sagde ja til hinanden og indgik i ægteskab, og på den anden side føles det som om vi altid har været gift. Præcis ligesom, når man får et barn.
Lidt om at være i et ægteskab og vores første 6 måneder som mand og hustru
Jeg har ikke gået så meget i detaljer med selve dét at være i et ægteskab. Det kan være svært at sætte ord på, hvad der sker, når man bliver gift, og samtidigt er det lidt privat. I bund og grund føles det ikke specielt anderledes.
Jo, han er min mand, vi bærer de fineste ringe og var utrolig nyforelsket i starten, men efter noget tid kommer hverdagen langsomt tilbage. Det er helt naturligt og har også sin charme. Nogle gange minder vi lige hinanden om vi faktisk er hinandens, sådan helt officielt, og så bliver man lidt sentimental. Men ægteskabet ændrede ikke noget konkret. Hvis vi aldrig var blevet gift, havde vi elsket hinanden lige så højt.
Læs alle mine bryllupsindlæg lige her
Min “fejl” i forhold til det at blive gift, var nok at jeg forventede noget ændrede sig. At vi pludselig skulle være anderledes overfor hinanden. Vi havde derfor en del småskænderier i ugen efter, da man er lidt ved siden af sig selv, utrolig følsom og fuldstændig mast efter mange måneders planlægning.
Jeg forstår forresten godt, hvorfor folk tager på bryllupsrejse lige efter. Vi skulle som minimum have holdt nogle fridage, så vi kunne forlænge følelsen af den store dag. I stedet brugte vi søndagen på at gøre rent og om mandagen var vi tilbage på arbejde. Big mistake!
Jeg ved ikke hvorfor jeg troede det vil resultere i noget andet. Jeg havde på en eller anden måde bygget nogle forventninger op i mit hoved, uden at vide præcis hvad de var. Måske en kvindeting? Det var ikke noget med Rasmus at gøre, men mine egne forventninger til hvad et ægteskab er. Jeg vidste det ikke og det er der selvfølgelig heller ikke et rigtig svar på. For os handler det om at nyde øjeblikket i dag, i stedet for hele tiden at tænke fremad.
Vores liv er jo rigtig hverdagsagtigt og fyldt med hverdagsrutiner, og derfor er det vigtigt vi finder glæden og kærligheden i de små ting. Vi behøver ikke at tage ud at spise flere gange om måneden, købe hinanden store gaver eller planlægge flere kærlighedsrejser. Det er også rare ting, men så lille en procentdel af vores forhold og liv.
Konklusionen må være, at vi elsker at være hinandens – papir på det eller ej. Vi har stadigvæk kontroverser og kan snerre af hinanden, og det forsvinder nok aldrig helt. Men vi er gode til at finde hinanden igen, når vi er presset og vide når det er tid til tosomhed. Som forældre kan man nemlig godt glemme hinanden lidt, da alt fokus er på barnets trivsel.
Det er jo forståeligt, men små ting kan også gøre en forskel. Om det er at bage en kage til den anden, et ekstra langt knus, en gåtur hånd i hånd eller at se en film i hinandens arme. Det vigtigste er, at vi elsker hinanden meget højt, vil hinanden og ikke kunne forestille sig at være foruden den anden.
Er I gift og hvordan oplevede I processen, hvor man gik fra kærester til ægtefolk?
P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag.
