
Shit altså.. Jeg fatter det ikke. Jeg har lige over fire uger igen. Måske endda kortere, hvis hun kommer før termin eller omvendt længere, hvis hun hygger sig derinde. Det er altså lige om lidt.. Er jeg klar? Bliver man nogensinde helt klar?
I må endelig bære over med mig de sidste par uger. Min hjerne kan nærmest ikke kapere andet end de sidste overvejelser.. Jeg er nemlig både spændt, nervøs og lidt bange. Sidstnævnte pga. min fødsel med Sylvester (som I forresten kan læse om her).
Jeg har et brændende ønske om at få en god oplevelse, men tænk nu hvis min krop svigter igen eller at jeg mister mig selv undervejs. Jeg ved godt det handler om at give sig hen og tro på, at kroppen ved hvad den skal gøre, men jeg vil altså gerne føle jeg er tilstede undervejs.
Jeg har til gengæld de bedste forudsætninger for at få en god oplevelse. Hvor jeg absolut intet gjorde sidst, udover at kaste penge efter Smertefri Fødselsforløbet (som i bund og grund var spildte penge), har jeg denne gang respekteret processen og min krop på en helt anden måde. Alene det er jeg glad for og så må resten gå som det nu engang gør.
Men lad os i stedet snakke lidt om hvad der skete i sidste uge.. Selvom jeg føler dagene flyder sammen, og jeg egentlig mest af alt bare er søgt ind i mig selv de seneste uger, sker der alligevel lidt. Nærmest hver dag.
I sidste uge..
.. vejede jeg mig som sagt. Det er helt fint med vægtøgningen, men jeg kan godt mærke det er tungt nu. Alt tynger bare og jeg føler mig som en skildpadde på ryggen, hver gang jeg skal rejse mig op. Værst er det om natten. Jeg vågner minimum hver anden til tredje time og skal på toilet, og det er altså hårdt arbejde. Derfor er jeg også ret træt for tiden..
.. havde jeg lidt for mange planer, der resulterede i jeg var helt smadret, da vi nåede fredag. I weekenden udrettede jeg derfor ikke det store, og jeg lærte endnu engang, på den hårde måde, at man skal respektere sin krop.
.. blev jeg endnu engang gjort bekendt med massage af mellemkødet. Nu bliver det måske lidt privat, men der er simpelthen SÅ mange, der anbefaler det. Det skal gerne være hver dag og allerede nogle uger inden termin. Det handler i bund og grund om, at man skal massere sig dernede med en god økologisk olie.
Det skulle nedsætte risikoen for bristning helt vildt. Vidste I godt, at over 80 % af danske førstegangsfødende brister? Det kan man bl.a. undgå med at begynde at massere samt ved at have en effektiv pressefase. Sidstnævnte ved jeg godt nok ikke så meget om endnu, da jeg kun lige er startet til fødselsforberedelse i går.
.. havde jeg en åbenbaring. Jeg var nemlig afsted til min første omgang akupunktur hos Jordemoderhuset, som jeg samarbejder med her i graviditeten. Vi må ikke lave akupunktur med henblik på at modne endnu, men Charlotte, som den dygtige jordemoder hed, kunne derimod give mig akupunktur mod mine graviditetsgener. Vi havde den bedste snak, hvor jeg blev klogere på min krop og baby i maven.
Hun lyttede hjertelyd, mærkede om hovedet stod fast (hvilket det ikke gjorde endnu..) og til sidst fik hun mig lagt i en behagelig stilling og sat alle nålene i. Jeg var ret overrasket over hvad hun kunne gøre for mine smertepunkter og jeg gik derfra lettere og mere energisk. Min krop har lige siden opført sig anderledes og jeg prøver at lytte til alle signalerne, men mere om det i et særskilt akupunkturindlæg.
.. blev jeg ekstra glad for min cykel. Normalt når jeg går, kan det nemt gøre ondt, men på en cykel har jeg frihed og min krop arbejder med mig. Jeg er derfor slet ikke klar til at slippe den endnu – sne eller ej.
.. startede jeg op på det her fødselsforberedelsesforløb, som jeg lige når at færdiggøre inden termin. Jeg kan allerede nu sige, at det er så godt og lærende – især for mig, som flergangsfødende med en dårlig oplevelse i bagagen. Jeg kan bruge mange af teknikkerne fra yogaens verden, jeg bliver klogere på affirmationer (positive tanker) og visualisering og så ved jeg godt og vel, hvad jeg skal gøre, når fødslen går igang.
Planen er, at blive herhjemme så længe som muligt. Nu kan det være svært at afgøre hvor langt man er, men jeg håber vi kan vente med hospitalet til jeg er tæt på pressefasen. Jeg har ingen interesse eller lyst til at bruge mere tid end nødvendigt deroppe. Så vil jeg hellere være hjemme i egne omgivelser med ro omkring mig – med mindre, der selvfølgelig opstår komplikationer eller tvivl.
Nu vil jeg hoppe på cyklen og smutte til zoneterapi hos Sanselig. Det er vitterlig ugens højdepunkt og lige om snart kan vi begynde at øge antallet af behandlinger.
Hvordan har I det? Er det barn nr. 1 eller er I flergangsfødende? Hvad tænker I om fødslen? Glæder I jer eller?
PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. n private Facebook gruppe KUN for kvinder.