Jeg bliver lidt sentimental, når jeg tænker på hele den her proces. 9 måneder, hvor man bager på en baby. Fra at være mindre end et chiafrø til pludselig at fylde hvad der svarer til en vandmelon. I hvert fald ifølge min Preglife app.
Jeg kan nogle gange godt få lidt dårlig samvittighed, når jeg beretter om hele det her graviditetsforløb. Der er jo masser af kvinder, der prøver at blive gravide eller har spontane aborter. Senest blev jeg ramt af Dittes blogindlæg, der netop handler om dét at miste. Det bringer mig direkte tilbage til min første graviditet, hvor jeg naivt troede det vil ende godt, men hvor vi mistede i uge 10. Det sker for rigtig MANGE, men det vidste jeg ikke dengang.
At vi så senere hen er blevet beriget med først en søn og snart en datter, er jeg evig taknemmelig for. Men jeg vil også gerne tage hensyn til dem, der er et andet sted i livet og måske ikke altid synes tingene er retfærdige. Det forstår jeg udemærket godt. Jeg vil gerne være med til at nedbryde tabuer og I skal vide, at jeg selv har været i den situation, hvor jeg syntes alt var uretfærdigt og uoverkommeligt.
Her 6 år senere ser tingene dog anderledes ud og jeg er meget glad, hvilket jeg også håber skinner igennem på den anden side. Dermed ikke sagt jeg ikke har bekymringer i forhold til fødsel, ammeforløbet, hvordan det bliver at gå fra et til to børn og økonomi. Det tænker jeg de fleste af os har hvor end vi befinder os i livet.
Jeg vil som altid også gerne gennemgå sidste uge på graviditetsfronten. Der sker meget og alligevel føler jeg tiden går ret langsomt. Ganske normalt, men alligevel lidt frustrerende, når man er så tæt på målet.
I sidste uge..
.. mistede jeg for alvor hukommelsen. Jeg er begyndt at glemme aftaler, smide ting væk og er generelt bare ikke mig selv. Senest har jeg smidt køkkensaksen i skraldespanden og ud i affaldsskakten. Spørg mig ikke hvorfor..
.. begyndte jeg at lide af lægkramper. Det har jeg egentligt gjort i noget tid, men det er ekstra slemt lige nu. Jeg tænker der er en naturlig forklaring, men det er simpelthen så ubehageligt at vågne af sine lægkramper, hvorefter det bliver så ømt man nærmest ikke kan bruge benet i flere dage.
.. blev vi introduceret til akupressurpunkter til den fødselsforberedelse jeg går til. Hvor er det vildt, at der er punkter på kroppen, der har så stor indvirkning på hele fødselsforløbet.
.. fik jeg den vildeste zoneterapibehandling hos Lise. Hun er altså magisk med sine hænder og min krop responderer så godt på det. I morgen skal jeg forbi igen og jeg skal have Rasmus med, så han kan lære nogle af punkterne til herhjemme.
.. drak jeg MASSER af hindbærte og gyldenriste. Gerne tre kopper dagligt. Jeg tror ikke på at te kan sætte noget igang, men jeg tror på det kan virke gavnligt i forhold til den kommende fødsel. Gyldenriste drikker jeg især mod væske i kroppen og det virker altså!
.. var jeg til min sidste jordemoderkonsultation. Ikke at jeg har haft mange, faktisk kun to i alt, men derfor er det alligevel rart lige at få tjekket de gængse ting. Også selvom jeg selv skal dyrke min urinprøve… (mere om min specielle oplevelse her). Hun ligger stadigvæk med hovedet ned af, men står ikke fast. Jeg fik derudover bekræftet, at det er en stor baby – hvilket jeg heller ikke er i tvivl om. Hun blev skønnet til 3.500 gram, hvilket måske lyder af lidt meget, men det er ikke noget jeg frygter som sådan.
.. begyndte jeg at få murren og menstruationssmerter, hvilket er ganske normalt og kroppens måde at forberede sig på den kommende fødsel. Jeg har dog ikke på noget tidspunkt følt det var lige op over.
.. fik vi styr på det sidste i børneværelset. IVAR skabet er samlet og alle hendes ting er lagt på plads, så det giver mening. Vi mangler virkelig ikke noget. Kun at pakke de sidste ting til tasken samt at handle ind til snacks under fødslen. Derudover vil jeg gerne have styr på nogle arbejdsmæssige ting, men det er jo ikke af betydning. Derfor måtte hun for vores skyld gerne komme så snart hun er klar.
Er I nogle af dem, der også har prøvet at miste? Eller måske prøver på at blive gravide? Hvad med jer, der er så heldige allerede at have børn eller er gravide nu? Måske har I helt valgt børn fra? Lad mig endelig høre, hvor henne I er i livet og hvordan det hele står til.
PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmode om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.
