
Det er godt nok mandag men jeg drømmer allerede om weekenden, hvor jeg planlægger en aften derhjemme med fokus på mig selv og alt hvad det indebærer.
Findes der noget bedre? Jeg værdsætter en aften ude, men man skal ikke nægte sig selv en oldschool mig aften, hvor der er tid til pleje, omsorg, lækker mad, chick flicks og en god bog.


Det lyder måske dejligt let, men for mig handler det om at koble af. Dvs. ingen arbejde, mails, sociale medier, skrive blogindlæg eller andet, der stjæler min energi. Jeg kan nemt ende med en computeraften og før jeg har set mig om, har jeg brugt 3 timer på intet. Vitterligt intet. I forlængelse af mit ønske om en mere langsom livsstil og roligt liv, er det her en god udfordring at ligge ud med.
Særlig én aften står højt i erindringen. Det var faktisk nytårsaften 2015. Rasmus var på arbejde i lufthavnen, Sylvester sov fra kl. 20 og jeg var alene derefter. Det lyder måske lidt sørgerligt, men det var SÅ godt. Jeg havde nattøj på hele dagen, spiste min favorit Ben & Jerry’s og græd til en masse Nicholas Sparks filmatiseringer. Hvis den aften har gjort så stort et indtryk på mig, skal jeg klart have flere ind på mindekontoen.
Men hvad kræver sådan en aften? Faktisk ingenting, men jeg vil alligevel gerne dele min tips, så du får et godt udgangspunkt. Rammerne skal nemlig være ordentlige og det handler om at skabe zen agtige vibes. Vi taler duftlys (soja og plantebaserede selvfølgelige), den rigtige musik, et glas champagne og andet godt.
LET’S CHILL LISTEN
1. En fantastisk god og nærende ansigtsmaske, der giver følelsen af velvære. Start med at rense dit ansigt godt og påfør masken som det første. Lad den sidde mens du gør de andre ting klar.
2. Tænd for dine favorit duftlys og sæt noget chill musik på anlægget. Jeg vil altid anbefale at gå efter sojalys, der ikke soder. Både for dit indeklima- og miljøets skyld.
3. Tag en yogamåtte frem og eller læg dig på gulvet, hvis du ikke har én. En chill aften handler primært om at komme ned i gear, da det ellers ikke bliver ret afslappende. Luk øjnene i og nyd den afslappede musik, mens du lukker alle tanker og deadlines ude. Gerne helt til grænsen, hvor du svæver mellem at være vågen og sove. Det er det man kalder Savasana til yoga.
4. Fjern ansigtsmasken efter dine 10 minutters savasana. Forbered noget lækkert indbydende aftensmad eller snacks og lav en kop te. Jeg er særlig vild med Women’s tea fra YogiTea for tiden. Den kan købes i de fleste større supermarkeder samt helsekostforretninger.
5. Sæt en skøn klassisk film på du ved virker. Jeg har tendens til at vælge én, jeg tidligere har set, så jeg ved jeg kan lide den. Men nogle gange bevæger jeg mig ud i noget nyt. Det er også sundt. Sidst så jeg Breakfast at Tiffany’s. Den var sød, rørende og kan anbefales, hvis man også er til de gamle film.
6. Jeg kan godt lide at bruge tiden mens jeg ser film på enten et fodbad, neglepleje eller andet omsorg, som jeg ikke har tid til i hverdagene. Nogle gange tager jeg også en notesbog frem, hvor jeg får skriblet lidt tanker og drømme ned. Det er lidt noget andet end at gøre det på telefonen, som jeg gerne gemmer væk på mine mig-aftener.
7. Nyd et glas champagne med jordbær i, hvis du virkelig skal skrue op for forkælelsesfaktoren.
8. Nyd en god bog i sengen indtil dine øjne er så tunge de falder i. Du sover med garanti langt bedre den nat – især hvis du tager nogle magnesiumpiller inden du smider hovedet på hovedpuden. Godnat ?