Nu har jeg nævnt det et par gange hist og her, og den er god nok! Jeg skal til Skotland om under en måned og glæder mig helt fantastisk meget. Jeg skrev faktisk allerede et blogindlæg tilbage i foråret, da jeg længe har drømt om at besøge det skotske højland, og vi var faktisk også sekunder fra at bestille vores sommerferie dertil i år.
MEN den gik i stedet, som bekendt, til Prag, og jeg glemte sidenhen alt om Skotland for en stund. Dog fik jeg pludselig muligheden ud af det blå, og om 27 dage tager jeg til Edinburg, Inverness og Aberdeen fra mandag til fredag. Uden mand og barn. Spændende!
LÆS OGSÅ: DEN ULTIMATIVE MALLORCA GUIDE, SOM DU BARE SKAL LÆSE
Det har krævet en hel del planlægning at få det til at gå op i en højere enhed (da vi bl.a. skal have Sylvester passet nogle dage grundet Rasmus’ arbejdstider), men det lykkes. Det bliver nok min sidste rejse inden vi får en lille ny i familien, hvorfor det skal stornydes. Også selvom det på ingen måder bliver en afslappende ferie. Der er et hav af aktiviteter, da Skotland skal udforskes og vi trods alt har tre byer, der skal besøges.
Jeg er lidt spændt, da jeg jo hurtigt bliver træt her i graviditeten, men jeg er sikker på det nok skal gå fint, og jeg er trods alt også kun fire måneder henne på det tidspunkt. Der skulle jeg gerne stadig være nogenlunde aktiv stadigvæk.
Har I besøgt Skotland? Mere specifikt Edinburgh, Inverness og Aberdeen?
PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.