Jeg har en bekendelse.. Eller faktisk flere, men dem får I lige nedenfor. Sagen er nemlig den, at jeg er startet i et online terapiforløb. Så længe jeg kan huske tilbage, har jeg tvivlet på mig selv. På egne evner, min fysiske fremtræden og mine personlige egenskaber.
Ikke på den måde, hvor jeg går og er usikker på mig selv, men mere på en måde, hvor jeg aldrig helt giver mig det sidste, fordi jeg er bange for at fejle. Samtidigt er jeg tangerende til at være perfektionistisk, og det clasher ofte med førnævnte udfordring.
Af samme grund tænkte jeg det var tid til at arbejde med de ting, der fylder meget hos mig. Udover jeg er nogens mor, hvilket i sig selv kan være ret udfordrende, både fysisk og psykisk, er jeg også Danica. Mig, der gerne vil være verdens bedste forretningskvinde, verdens bedste veninde, verdens bedste kone, verdens bedste familiemedlem og verdens mest velbalanceret menneske.
Jeg har så mange mål og tanker, som ofte fungerer som en stopklods, for hvis jeg er ikke er super god, eller endnu værre, mindst lige så dygtig som de andre, hvorfor så overhovedet prøve? Jeg kan jo altid gøre det bedre..
Annonce i samarbejde med GoMentor
Det lyder helt skørt, ikke? Måske nogle af jer kender til det? Den evige jagt på at være noget for alle, overskudsmenneske fyldt med energi og generelt bare et eller andet, der nærmer sig perfekt – selvom man inderst inde godt ved det hverken findes eller er lykken.
Så da GoMentor kom med den glimrende idé, at jeg da skulle prøve at blive matchet med en af deres dygtige mentorer i et online terapiforløb, valgte jeg at tage hul på bylden. Heriblandt de forskellige personlige udfordringer, der fylder og ofte tager fokus fra det vigtige i mit liv.
Hvis jeg skal være helt ærlig havde jeg ikke lyst, men tiden var til det, og jeg tog det lidt som et tegn på det var nu. Nu har jeg dealet med det så længe, at det simpelthen fylder for meget og kan påvirke min dagligdag negativt.
Jeg valgte at hoppe på deres nye GoMentor 24/7 forløb, som er spot on til alle os, der har nok at se til med arbejde og børn, og gerne selv vil tilrettelægge hvornår selve terapidelen passer ind i hverdagen. Det fungerer således, at mig og min dygtige og anbefalelsesværdige mentor Pernille, skriver sammen, når det passer ind i mit skema.
Vi har en online korrespondance kørende, hvor alt gemmes og alle svar kan genlæses, hvis jeg får brug for det. Når Pernille sender et svar retur, får jeg en mail eller SMS, så jeg hurtigt kan logge ind og læse det. Jeg svarer så retur, når jeg har god tid og overskud. Der kan gå en time eller flere dage. Nogle gange har jeg også brug for lidt tid til at tygge på det og reflektere inden jeg åbner op igen.
Nu lyder det helt skørt, men den seneste måned har fuldstændig ændret mit perspektiv på mig selv og mine omgivelser. Dét der startede som en snak mellem Pernille og jeg om min online forretning og stress endte med at handle om mig som menneske, mit stræben efter det perfekte, hvordan jeg får mere balance ind i hverdagen, kerneværdier, familielivet og accepten af at jeg er nok i mig selv og ikke behøver at gøre noget ekstraordinært for at være mig. Det havde jeg på ingen måder forventet.
Man kan nærmest se på vores korrespondance, hvordan jeg i starten forholder mig kontrolleret og slet ikke åbner op. ”Tænk nu hvis hun tænkte sit..Måske er mine ”problemer” slet ikke problemer?”. Jeg prøver jo altid at regne ud, hvad der gør andre glade og tilfredse, hvilket er pænt åndssvagt, når det jo netop handler om at arbejde med de ting. Det påpegede Pernille også.
Pernille har givet mig nogle gode værktøjer, der gør det nemmere for mig at sige pyt, at bevare roen og at acceptere, at jeg ikke har nogen indvirkning på hvad andre synes om mig. Så længe jeg tager mig af mig selv og mit velbefindende først, er alt andet underordnet. Jeg skal have det godt for at være god for andre. Lidt ligesom når man skal huske at give sig selv iltmasken på før man kan hjælpe sidemanden.
Jeg er også blevet bedre til at slippe kontrollen. Forstået på den måde, at jeg forstår jeg ikke kan styre udfaldet af ALT. Jeg styrer faktisk ikke ret meget, og alene den tanke, gør hverdagen så meget mere overskuelig. Tingene er jo i bund og grund ret simple, så hvorfor overkomplicere det og analysere hver eneste lille detalje?
Hvorfor overhovedet bruge så meget energi på at gøre ALLE glade? Jeg tror ikke kassedamen bemærkede at mit hej ikke lød entusiastisk nok. Eller at Hus-Forbi manden blev sur, fordi jeg ikke købte hans blad. Eller at den sidste arbejdsmail blev misfortolket, fordi jeg glemte en overglad smiley. You get the point..
Jeg fortsætter i forløbet med Pernille, fordi det er virkelig godt for mig. Hos GoMentor kan man i hele oktober få 37 % i rabat ved tilmelding. Og det gælder altså både online-terapi og coaching. Uanset tid og sted.
Man kan skrive ubegrænset med en psykolog, terapeut eller coach og afgør selv, hvor ofte man vil gøre brug af det. Jeg kan i den grad anbefale det og synes det er så meget mere overskueligt end at skulle møde op et fast sted hver uge.
Uanset hvad skal det ikke være et tabu at råbe højt eller at snakke med andre om det. Det kan være alt fra personlig coaching til kampen mod angst, depressioner eller psykiske problemer. Livet er op og ned, og jeg tror de fleste mennesker vil have godt af at have nogle effektive værktøjer til at arbejde med de ting, der fylder hos den enkelte.
De fleste af os går med et eller andet – i større eller mindre grad, og jeg tror på det er en sund proces, at få andre øjne på de ting man måske ikke lige selv kan se blive bedre. Vi er jo alle bare mennesker, der udvikler os og lærer nye ting.
Det lettede i hvert fald at få delt mine tanker med jer selvom det pludselig blevet meget mere ærligt end det var hensigten. Om at være irriterende perfektionistisk, at ødelægge tingene for sig selv (og nogle gange sin familie..) og at altid vil være noget umenneskeligt godt for andre, men sjældent sig selv. Det er jo ikke en sjov eller afslappet hverdag, når man kigger på det oppefra og ned. Heldigvis ser tingene anderledes ud nu, jeg har taget det første spadestik, og for hver dag øver jeg mig i bare at være mig.
Har I nogensinde prøvet terapi eller coaching? Har det hjulpet jer? Har det gjort en forskel? Går I med noget, som I godt gad at få bearbejdet? I rollen som mor, gamle traumer, i ægteskabet eller på jobbet? Del endelig jeres historier.
PSST… Jeg er meget aktiv på andre sociale kanaler, hvis du er til små glimt fra familielivet på Islands Brygge med min mand og to børn?
Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små personlige hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. Husk endelig også lytte til mit podcast GÅSEHUD, hvor jeg deler uhyggelige historier om det overnaturlige
