Jeg har haft det her indlæg i tankerne i noget tid efterhånden. De fleste mennesker kender til den famøse 7-års krise i et parforhold. Enten fordi de selv har oplevet det eller måske fordi de har hørt andre omtale det? Vi havde også en 7-års krise, og det var først, da vi var på den anden side det gik op for mig, at det ramlede sammen med vores syv år som kærester. Det her indlæg er skrevet, mens det var allerhårdest. Vi er heldigvis vokset med opgaven.
Læs også:
Parforholdet efter børn.. Hvad fanden gør I andre?
Jeg tror egentlig ikke på bestemte faser for kriser. Jeg tror på hvert forhold er unikt, og vi som mennesker vil opleve større eller mindre kriser igennem hele vores liv. Nogle skændes aldrig og andre skændes konstant. Hvert forhold har sin dynamik. Hver gang man gennemlever en krise, hvad end forholdet overlever eller ej, vil man være forandrede mennesker på den anden side. Med nye erfaringer og ny forståelse for hinanden.
12-års krisen, der kom ud af det blå.. eller måske ikke helt..
MEN i min verden kan jeg da lige love jer for, der også findes en 12-års krise. Hold da op! De sidste 6 måneder har været hårde, og jeg synes måske det er nemmere at skrive det her indlæg nu, fordi jeg oprigtigt føler vi er ude på den anden side. Gudskelov.
Jeg er heller ikke i tvivl om det kommer sig af vi nu er forældre til to. Hvor fedt det end har været at få sine børn med 5,5 år imellem, har det også været hårdt, fordi man skulle starte helt forfra. Med manglende nattesøvn, fastlåste lure, skemalagte måltider og hvad ved jeg. Altså det er gået over alle forventninger, og Nola har været det helt rigtige for os. Hun er en vidunderlig pige. Men parforholdsmæssigt har det været hårdt. At få to børn overlader ikke meget tid til andet end børn og arbejde. Når alle er puttet, er vi så trætte, at vi ikke orker andet end at se serier. Eller sove.
6 hårde måneder økonomisk, arbejdsmæssigt og ikke mindst for parforholdet
Derudover har det været et hårdt halvt år. Både økonomisk, de seks uger i foråret, jeg gik hjemme med Nola, mens jeg skulle hive en fuld løn hjem, skolestart for Sylvester og de tidlige morgener med to børn og ikke mindst alle de ekstra vagter, Rasmus har taget. Vi så mindre og mindre til hinanden. Alt handlede om at få det til at gå op. Madbudget, rengøring, fritidsaktiviteter, indkøring i vuggestue og arbejde.
Til sidst tærede det på vores forhold. Vi var gode forældre, men vi var ikke altid gode for hinanden. Overbærenheden forsvandt, og vi blev irriteret på hinanden. Jeg tænker nogle af jer kender til følelsen? Hvor man hele tiden går skævt af hinanden og hvor alt bliver misforstået? Samtidigt er man måske ekstra følsom og går med noget indvendigt man ikke altid får delt, og hvor det så bare vokser sig alt for stort. Man vrisser af hinanden og er generelt meget mærket af stemningen. Dårlige vaner er der nok af, men det var vores verden i mange måneder. Nogle dage værre end andre.
Ude på den anden side og (heldigvis) klogere end før
Det hele kulminerede op til vores Fanø tur. Jeg havde i flere uger haft Roskilde festival i min kalender, men timingmæssigt var det måske ikke den klogeste beslutning, når vi også skulle pakke til næsten 14 dage på farten. Jeg havde derfor en lille nedsmeltning lige op til, og vi startede vores tur med dårlig stemning. Som i rigtig dårlig stemning.
MEN.. Det her indlæg er ikke et brokkeindlæg. Alle de hårde måneder resulterede nemlig i en lang og god snak. Både på ferien, men også da vi kom hjem. Ferien var god for os, og vi lærte at forstå hvor vi hver især kom fra. Vi forsøger at starte hver dag med troen på det gode og positive, og det er virkelig altafgørende for hvordan dagen bliver. Jeg tror som sagt på dele af law of attraction, og den energi vi sender ud, og ikke mindst til hinanden, får vi lige tilbage. Vi gør os umage nu.
Færre kriser, mere overbærenhed og en masse nærvær
Det er rart at være her på den anden side. Hvor nærhed og intimitet er en del af hverdagen igen. Et hurtig kys, et “jeg elsker dig” eller “hvor du ser du dejlig ud”. Små ting, der ikke kræver det store, men som betyder meget. Jeg tror også det hænger sammen med babystadiet er ved at være ovre. Tingene kører og hun bliver større. Der kommer selvfølgelig flere udfordringer i fremtiden. Det handler for mig blot om hvordan vi tackler dem og kommer videre.
Jeg har ikke nogen løsning på parforholdsproblemer, for så vil jeg nok være ganske rig, men jeg lærer noget hver gang. Jeg laver også mange fejl. Jeg er stædig, urimelig og handler ikke altid rationelt. Jeg forsøger dog at vokse med opgaven og tage erfaringerne med. Også selvom vi nogle gange kommer til at skændes foran børnene. Jeg hader når det sker og skammer mig bagefter, men vi er ikke perfekte og forældre laver også fejl.
Vi forsøger at putte flere date nights ind i kalenderen, så vi får nogle oplevelser sammen uden børn. Og så er sex altså også en formidabel løsning på hverdagsirritation 😉 Mere af det, haha! 12-års krisen er officielt ovre. Lad os krydse fingre for et par år uden de store kriser, mere nærvær, glade dage og kærlighed.
